Færøerne - Wikipedia, den frie encyklopædi

Færøerne
Føroyar
Hovedstad
og største
by
Tórshavn
62°00′N
06°47′V
62.000°N 6.783°V
62.000; -6.783
Officielle sprog
Færøsk
Dansk
Etnicitet
91,7%
færinger
5,8%
danskere
0,4%
islændinge
0,2%
nordmænd
0,2%
polakker
Demonym
færing
Regeringsform
Parlamentarisk demokrati
i et konstitutionelt monarki
Kong Frederik 10.
Mette Frederiksen
Lene Moyell Johansen
Aksel V. Johannesen
1035
14. januar
1814
1. april
1948
Total
1.395,74
km
0,5
Anslået
2022
53.941
(maj 2022)
Folketælling 2025
54.684
38,6/km
BNP
KKP
Anslået
2008
Total
1,642
mia.
USD
Pr. indbygger
33.700
USD
BNP
(nominelt)
Anslået
2021
Total
3,65
mia.
USD
Pr. indbygger
69.010
USD
HDI
(2006)
0,943
meget
høj
Valuta
Færøske kroner
DKK
Tidszone
UTC
+0
WET
UTC
+1
WEST
Kører i
højre side af vejen
Kendings-
bogstaver
(bil)
FO
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
Helikoptere
OY-H
Internetdomæne
.fo
Telefonkode
+298
ISO
3166-kode
FO
FRO
234
Det danske monarki nåede Færøerne i 1380 under
Oluf 2.
i Norge.
Færøerne,
Grønland
og
Island
var formelt norske besiddelser indtil 1814 på trods af at have vært under dansk konge i 400
år før.
Oplysninger om Danmark, herunder Færøerne og Grønland.
Valutaen, der er trykt med færøske motiver, er udstedt på niveau med den
danske krone
, og har de samme sikkerhedselementer og bruger de samme størrelser og standarder som danske mønter og sedler. Færøske
krónur
(ental
króna
) bruge den danske ISO 4217-kode "DKK".
Færøerne
færøsk
Føroyar
) er en selvstyrende øgruppe indenfor
Kongeriget Danmark
. Øgruppen består af 18 øer af
vulkansk
oprindelse i den nordlige del af
Atlanterhavet
mellem
Storbritannien
Island
og
Norge
Den første bosættelse på Færøerne fandt sted, da
irske
munke omkring år
625
slog sig ned og levede som
eneboere
på øerne.
De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige
befolkning
stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år
850
som kaldes
landnamtiden
. I
dag er 17 af de 18
øer beboede.
Befolkningen betegnes som
færinger
, og befolkningstallet var 2024 54.684, hvoraf 23.242 bor i
Tórshavn Kommune
Befolkningstætheden var i 2024 40 indbyggere per km². Færingerne taler
færøsk
– et
vestnordisk sprog
, som er nært beslægtet med
islandsk
, og som ligesom islandsk stammer fra det gamle nordiske sprog,
norrønt
. Færøsk er det mindste nationalsprog blandt de
germanske sprog
. Foruden færøsk er
dansk
også officielt sprog, men det bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.
Færøerne er en delvis selvstyrende del af
Rigsfællesskabet
ifølge
Lov om Færøernes Hjemmestyre
fra
1948
og Overtagelsesloven fra 2005,
10
og udøver det
parlamentariske
selvstyre i et af verdens ældste parlamenter,
Lagtinget
Færøerne vælger to repræsentanter til det danske
Folketing
, og de har valgt ikke at være medlem af
EU
. Administrativt er øerne opdelt i 29
kommuner
. Derudover blev ældreområdet lagt ud til kommunerne at administrere pr. 1. januar 2015, disse administrative regioner er samarbejde mellem forskellige kommuner, 8
forskellige områder. De 6
gamle
sysler
bruges mest til statistiske formål, til uddeling af grindefangst og inden for landbrug (jf. Lov om grandestævne fra 1938).
11
Øernes
klima
er præget af deres beliggenhed i
Golfstrømmen
, der medvirker til at give milde vintre og kølige somre.
12
Skydannelser
omkring de høje
fjelde
og
tåge
er hyppigt forekommende.
Fiskeri
og
lakseopdræt
er hovederhverv på øerne, mens
fåreavlen
, der frem til
1800-tallet
var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning.
Fangst
af flokke af
grindehvaler
, hvor selve slagtningen sker på særlig godkendte strande ved
fjorde
eller vige på øerne, som er særlig velegnede, er en særlig færøsk specialitet, men møder megen modstand fra hvalaktivister fra andre lande.
Turismen på Færøerne
havde 2024 én milliard kroner i omsætning. Branchen er nu den tredjestørste eksportindustri og skaber både vækst og arbejdspladser på tværs af øgruppen.
13
Traditionelt har det været øgruppens natur, der har tiltrukket turister til
vandreferier
, men også
øernes historie
, særligt
under vikingetiden
, har været en seværdighed. Herfra stamme bl.a. gravene ved
Hov
og
runestene
Kirkjubøur-runestenen
og
Fámjinstenen
. Blandt andre historiske turistmål er
Kirkjubøargarður
og
Magnuskatedralen
, der begge stammer fra
middelalderen
. Øgruppen har flere museer heriblandt
Færøernes Kunstmuseum
Færøernes Nationalmuseum
og
Færøernes Naturmuseum
. I nyere tid har
michelinrestauranten
Koks
Torshavn
øget mængden af gourmetturister.
Øernes
endonym
Føroyar
såvel som eksonymet
Færøerne
kommer fra det
oldnordiske
Færeyjar
14
15
16
Det andet element
oyar
(øer) er fra gammel
Færøsk
. Grundet lydændringer er det nutidige ord
oyggjar
. Navnet på individuelle øer (som
Kalsoy
og
Suðuroy
) bibeholder også den gamle form.
Navnets
etymologiske
oprindelse har været omdiskuteret. Den mest udbredte teori, først bekræftet i
Færingesagaen
, fortolker
Færeyjar
som en simpel sammensætning af
fær
('får') og
eyjar
('øer'), altså 'fåre-øer', der er en henvisning til de mange får på øerne. Præster som
Peder Claussøn
og
Lucas Debes
begyndte at så tvivl om denne teori i det 16. og 17. århundrede og argumenterede for, at de vestnordisktalende bosættere, hvis ord for får var
sauðr
i stedet for den østnordiske
fær
, ikke kunne have opfundet det fra præcis denne oprindelse. Debes formodede, at det kunne være afledt af
fjær
('fjern'), mens
Venceslaus Hammershaimb
mente at det kom fra
fara
('at gå', 'at rejse').
17
Andre har teoretiseret at det har en
oldirsk
oprindelse. I forbindelse med etymologierne blandt naboerne
Orkneyøerne
og [[Shetlandsøerne] foreslog de skotske forfattere James Currie og William J. Watson ordene
feur
('græsgange', 'opspist mark') og
fearann
('land', 'territorie') som mulige afledninger, idet han argumenterede for, at de oprindelige
keltiske
vidnesbyrd om øerne gjorde dette mere sandsynligt.
17
Arkæologen
Anton Wilhelm Brøgger
var enig og udbyggede Watsons teori ved at postulere, at nordboerne, først havde lært om øerne fra skotske og irske beretninger som
fearann
, og derfor kunne have opfundet
Færeyjar
som en homofonisk oversættelse .
17
Nyere, botaniske undersøgelser og arkæologiske fund på Færøerne vidner om, at Færøerne blev befolket noget tidligere end traditionelt antaget – nemlig i to successive perioder, hvoraf den første var fra 300-tallet til 500-tallet og så igen i en periode fra sidst i 500-tallet til 700-tallet – begge forud for øernes endelige bosættelse af nordiske
vikinger
i 800-tallet.
18
Disse tidlige bosættelser kendes ikke nærmere, men det er almindeligt accepteret, at øerne var bosat af irske/keltiske munke og eneboere, før vikingerne ankom. Disse munke fandt ingen urbefolkning, som de kunne omvende. De tilbragte tiden med at drive fårehold og plantedyrkning (blandt andet dyrkede de
havre
). Man antager, at de irske munke kom omkring år 625. Sandsynligvis flyttede munkene videre til Island i tiden omkring nordmændenes ankomst til øerne.
Den irske munk og geograf
Dicuil
skrev omkring år 825 en geografibog med titlen
Liber de Mensura Orbis Terræ
. Et af afsnittene beskriver en gruppe af små øer, der lå tæt ved hinanden: "Her havde eneboere boet for hundrede år siden, men de er nu på grund af vikinger tomme for eneboere og fyldt med får og havfugle". Denne beskrivelse handler formodentlig om Færøerne.
En latinsk beskrivelse af en rejse foretaget af
Sankt Brendan
, en irsk munk og helgen som levede omring 484–578, giver en beskrivelse af "
insulae
" ("øer"), som ligner Færøerne.
19
Øerne blev omkring år
800
befolket af
vikinger
fra
Norge
, som angiveligt også medbragte keltiske kvinder fra Skotland, de skotske øer og Irland. Nordmændenes sprog har siden udviklet sig til nutidens færøske sprog. Færøerne regnes fra
1035
at være blevet underlagt Norge, da
vikingetiden på Færøerne
var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til
1816
Island,
Grønland
, Færøerne samt
Orkney-
og
Shetlandsøerne
hørte under Norge, der fra
1380
var en del af
Danmark-Norge
. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen
1536
, der i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt, og det danske rigsråds kongevalg gjaldt også for Norge. Selvom Norge reelt vedblev med at fungere som et separat landsdel med egne love, medførte nedlæggelsen af rigsrådet, at Færøerne blev administreret adskilt fra Norge, og at
nye
norske love ikke kom til at omfatte Færøerne. Ved enevældens indførelse i 1660 fortsatte Færøerne med at blive administreret løsrevet fra Norge og fra 1709 direkte fra København.
Ved
freden i Kiel
1814
, hvor Norge blev afstået til
Sverige
, forblev Færøerne, Island og
Grønland
, til trods for den svenske
kronprins
Karl Johans
protester, i det danske kongerige, og i
1816
bestemte den danske regering, at det færøske
lagmandsembede
og
Lagtinget
skulle nedlægges, og Færøerne blev et dansk amt. Ved kongelig resolution af
6. juli
1816
blev Færø Amt oprettet som et selvstændigt amt omfattende Færøerne ledet af en amtmand. Det gamle lagting ophævedes ved plakat af
18. maj
1816
, og landet fik sin overret dels i
Hof- og Stadsretten
, dels i
Højesteret
. Ved grundloven af 1849 knyttedes Færøerne nøjere til Danmark, og
Danmarks Grundlov
trådte i
1851
i kraft på Færøerne. Som ligestillet del af riget sendte Færøerne repræsentanter til den danske rigsdag, henholdsvis 1 medlem til Folketinget og 1 til Landstinget.
Sideløbende med, at man fra dansk side bestræbte sig på at gøre Færøerne til en i alle henseender ligestillet del af det danske rige, udvikledes der sig på Færøerne en særlig national (færøsk) bevidsthed, i første omgang synliggjort ved at gøre færøsk til et særskilt sprog i skrift.
V.U. Hammershaimb
skabte i 1846 en
ortografi
for det færøske skriftsprog, og denne blevet taget i brug, da der begyndte at udkomme færøske aviser.
I overensstemmelse med grundloven blev ved lov af
26. marts
1852
øernes politiske forfatning nærmere ordnet, idet Lagtinget, nærmere bestemt ved lov af
15. april
1854
, blev genoprettet, ligesom den kommunale lovgivning senere ordnedes omtrent i overensstemmelse med de i kongeriget herskende grundsætninger.
Den
1. januar
1856
ophævedes handelsmonopolet.
20
Færingerne havde nu ret til at oprette egne virksomheder. Retten til at handle frit havde stor betydning for overgangen fra
naturalieøkonomi
til pengeøkonomi og tillige udviklingen til et moderne fiskerisamfund. Med loven blev det tilladt både ind- og udlændinge at besejle øerne og drive handel dér. Fra den tid tog handelen og skibsfarten på øerne stærkt til. Varer, som var tilvirkede på øerne, indgik toldfrit til Danmark.
Efter en national vækkelse på
julemødet 1888
blev der i
1906
oprettet et færøsk selvstændighedsparti
Sjálvstýrisflokkurin
som modvægt til oprettelsen af det liberale, danskvenlige parti
Sambandsflokkurin
, som ville opretholde
den nuværende statsretslige stilling
. Sjálvstýrisflokkurins mål var, at færingerne selv fik mere indflydelse på egne anliggender. Partiet, som også kæmpede for uafhængighed af Danmark, fik i 1918 for første gang flertallet i Lagtinget.
Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering – efter Sambandspartiets henstilling – med den berygtede §7 i
1912
bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. §7
blev dog senere slettet i
1938
, hvor sprogstriden mellem færingerne aftog, selvom den endnu ikke betragtes som endt. Under
første verdenskrig
var Færøerne, ligesom resten af Kongeriget Danmark, neutrale, og
øgruppen blev derfor ikke så påvirket af krigen
I 1925 stiftedes
Javnaðarflokkurin
("Socialdemokratiet") på dansk initiativ. Efter lagtingsvalget 1928 har socialdemokraterne været repræsenteret i Lagtinget.
2. verdenskrig
nåede til Færøerne den 12. april
1940
, da to
britiske
destroyere
anløb
Tórshavn
og krævede, at
færingerne
omgående forberedte sig på at modtage britiske
soldater
Storbritannien
overtog de områder, hvor
Danmark
før havde ydet støtte, og øerne blev nu afhængige af England i betydelig grad. Færøerne begyndte at deltage i fiskeproduktionen, og Storbritannien forsynede øerne med vigtige varer osv. Færingernes økonomi var god under 2.
verdenskrig, da færinger transporterede fisk fra Island til Skotland og forsynede derved briterne med fisk og tjente gode penge på det. Det kostede også omkring 300
færinger livet. Flere skibe blev sænket af tyske bombefly og
undervandsbåde
og af andre årsager. Der døde flere færinger end f.eks. danskere pr. indbygger af krigsårsager under 2.
verdenskrig. Briterne befæstede stillinger på strategisk vigtige steder. Sunde og fjorde blev mineret, og på
Vágar
byggede britiske ingeniørsoldater en militær flyvebase, som senere blev Færøernes lufthavn. Op mod 8.000 britiske soldater var udstationeret på Færøerne, der dengang havde 30.000 indbyggere. Færøerne skulle herved selv forvalte den politiske situation. Briterne ønskede, at de færøske fiskeskibe skulle have et flag, således, at briterne vidste, at der ikke var tale om fjendtlige skibe. Det færøske flag, Merkið, blev godkendt af de britiske myndigheder og har siden 25. april 1940 været Færøernes officielle flag. Merkið blev under 2.
verdenskrig malet på siden af de færøske fiskeskibe.
Efter krigen stod det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og eftersom den færøske forhandlingsdelegation ikke ønskede at bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en
folkeafstemning
1946
, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations betingelser eller
løsrivelse
. Der blev flertal for uafhængighed, men knap 30% af befolkningen stemte for, så kongen brugte nu sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i
1948
vedtaget en
hjemmestyrelov
for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre,
Grundloven
af 5. juni
1953
gav Færøerne to folkevalgte medlemmer af
Folketinget
. Tilsammen udgør Grundloven og hjemmestyreloven, og fra 2005 også Overtagelsesloven, Færøernes forfatning.
Klaksvig
Klaksvíkstriden
1955
viste endnu engang, hvor paradoks den færøske politik kan være.
Klaksvíkingerne
, som er kendt som løsrivelsesfolk, kæmpede for en dansk læge, fordi han skulle erstattes af en færøsk kollega. I
stedet for at glæde sig over at få en landsmand, kritiserede de, at det var ikke deres eget valg men et diktat fra Tórshavn. Men inden den store militære konfrontation (200
politifolk var på vej, Klaksvíkingerne var allerede under våben og miner var udlagt i havnen), fandt man et politisk forlig. Men sagen stak dog langt dybere. Det handlede om Færøernes suverænitet.
1960erne var en vigtig periode for det færøske samfunds udvikling. Fiskeflåden gennemgik en omfattende fornyelse. Gamle træskibe blev udskiftet med moderne trawlere. Fangstmetodernes modernisering gjorde, at den samlede fiskeriproduktion blev fordoblet fra 1960 til 1970. Det var særlig sildefiskeriet, der forårsagede denne vækst. Siden 1970 har Færøerne haft deres egen repræsentant i
Nordisk Råd
, og i 1972 besluttede et enigt
Lagting
at Færøerne ikke skulle følge Danmark ind i
EF
, da man selv ville have lov til at bestemme over fiskeriet, der er landets hovedindkomst. se
1989 indgik
EF
en frihandelsaftale med Færøerne, der oplevede en økonomisk krise. 1993 kom det frem, at den færøske økonomi og banksystemet var tæt på bankerot. Konkurserne i fiskeriet bidrog til, at Fossbankin gik konkurs. Lån på 2,7
milliarder kroner blev optaget i Danmark, og der blev indgået en aftale om tilbagebetaling af udlandsgælden. De to største banker, Føroya Banki og Sjóvinnubankin, blev i 1994 fusioneret under navnet Føroya Banki for at redde sig ud af truende konkurs. Den Danske Bank trak sig derefter ud af sit færøske engagement. I marts accepterede færøske forhandlere en plan, der gjorde landsstyret til ejer af Føroya Banki. I
perioden 1992–1993 faldt lønningerne på Færøerne med 20
%, og 4.200-4.500 færinger (10
%) blev arbejdsløse. Omkring 10% af befolkningen udvandrede, deraf godt halvdelen til Danmark, og en del uden at vende tilbage. I
1995 nedsatte regeringen Poul Nyrup Rasmussen en undersøgelseskommission for at efterforske den færøske banksag. I
1998 udkom den 2.500 sider lange rapport om den færøske banksag. Færøerne krævede herefter 1,5
milliarder kroner i erstatning fra Danmark men fik kun 900
millioner. Færøerne blev ramt af økonomisk krise.
Den
29. marts
2005
nåede krisen mellem Færøerne og Danmark et foreløbigt slutpunkt, idet
Jóannes Eidesgaard
og den danske udenrigsminister
Per Stig Møller
Fámjin
underskrev
Fámjinserklæringen
, en fælles aftale om, at Færøerne fik ret til at deltage i alle internationale organisationer som associeret medlem og ret til at oprette egne repræsentationer på Danmarks
ambassader
21
Den 31. august indgik Færøerne en aftale med Island om en fælles handelaftale. Den 2. september ophævedes alle told- og handelsbegrænsninger mellem de to lande. Samme år vedtoges overtagelsesloven til fremtidig regulering af Færøernes selvstyre.
2014 vedtog
Kaj Leo Johannesens anden regering
og et flertal af Lagtinget, at ældreområdet, som indtil da havde hørt under Færøernes Landsstyre, skulle administreres af kommunale enheder. Der blev oprettet syv kommunale enheder, som fra 1. januar 2015 skal administrere alt vedrørende personer, som er 67
år og ældre.
22
Får
ved Hvalba
Bryggeriet
Föroya Bjór
Færøsk trawler
Laks fra havbrug i de færøske fjorde udgør ca. halvdelen af Færøernes fiskeeksport i salgspris.
Fiskeri og lakseopdræt er vigtigste erhverv, men fiskeri fik først betydning for det færøske samfund fra midten af 1800-tallet. Før den tid var 68
% af befolkningen beskæftiget med landbrug. Fiskeri skete dengang primært til eget behov, og bønderne ejede en eller flere
færøbåde
. Fiskeriet var et nødvendigt supplement til det, jorden kunne give. Også
grindefangst
og
jagt
på sæler og fugle var en væsentlig ernæringskilde.
Ifølge
Danmarks Nationalbanks
2023-analyse udgjorde bruttonationalproduktet på Færøerne (BNP) pr. indbygger 431.000 kr.
23
I dag er Færøerne en moderne fiskerination med en stor flåde af
trawlere
, mindre linefiskebåde, fiskefabrikker og havbrug primært med
laks
. Et stigende antal personer er efterhånden beskæftiget inden for servicevirksomhed og anden fødevareproduktion end fisk. Et
mejeri
og et
bryggeri
producerer til hjemmemarkedet. Næsten al mad må importeres fra andre lande. Færøerne er ikke selvforsynende med andre madvarer end fisk. Selv fårekød importeres.
Færøernes landsstyre uddeler hvert år fiskekvoter. Modtagerne har fået dem gratis, nogle har valgt at sælge kvoterne videre og er derved blevet meget rige, da kvoterne har stor værdi. I februar 2015 sendte
Kringvarp Føroya
en udsendelse om de såkaldte
Landsstýrisútnevndir milliardingar
("Milliardærer udvalgt af Færøernes Landsstyre"), som handlede om makrelkvoterne, som Færøerne uddelte i 2010. I
udsendelsens første del kom det frem, at kvoterne blev givet til rederier, som allerede ejede skib af den rigtige type, andre rederier kunne ikke få del i kvoterne ved f.eks. at købe sig et nyt skib. I
udsendelsen blev det sagt, at 10
familier ejede rettighederne til alle makrelkvoter, som det færøske landsstyre havde uddelt. Der blev også sat fokus på, at samtidig med hver enkelt af disse familier blev 72
millioner rigere på tre år fra 2010 til 2013, så voksede Færøernes offentlige gæld.
24
25
Indenfor havbrug, opdræt af laks, er der nu kun tre store virksomheder, som ejer alle rettighederne til lakseopdræt på Færøerne, de tre er:
Bakkafrost
, Hiddenfjord) og Marine Harvest Faroes, som er datterselskab af den norske gigant
Mowi
. Oprindelig var Bakkafrost rent færøsk ejet, da virksomheden blev etableret i 1968 af de to brødre Hans og Róland Jacobsen (á Bakka) fra bygden
Glyvrar
, men nordmænd og folk fra mange andre lande har købt sig ind i foretagendet, efter at Bakkafrost blev registreret hos Børsen i Oslo i 2010. Nuværende direktør er Regin Jacobsen, som er søn af Hans á Bakka (Hans Jacobsen). Regin Jacobsen og hans mor Odvør Jacobsen ejer henholdsvis 9,2
% og 9,4% af aktierne i Bakkafrost.
I 2014 iværksatte
EU
og
Norge
en
boykot
af Rusland på grund af krigen i
Ukraine
, men Færøerne var ikke en del af denne boykot. Fra 31. august 2013
26
til august 2014
27
iværksatte EU boykot mod Færøerne for at straffe landet, da Færøerne havde fastsat sine egne makrelkvoter og sildekvoter, efter at der ikke kunne opnås enighed med EU og kystlandene i Nordatlanten. Færøerne udflyttede mere af laks til Rusland i 2014, eftersom Rusland også iværksatte boykot mod EU og Norge, og derfor købte de laks fra Færøerne i stedet. Aktierne i Bakkafrost voksede 20
% i værdi, og Bakkafrost's værdi blev forøget til 6,1
milliarder. I
september 2014 skrev færøske medier, at Færøerne nu havde fået den første milliardær familie, da Regin Jacobsen og hans mor Odvør Jacobsen ejede aktier, der havde en værdi på tilsammen 1,1
milliard.
28
29
På olajdagen den 29. juli 2015 satte Bakkafrost ny rekord, da aktier blev solgt til 24,50
norske kroner på Oslo Børs. Virksomhedens værdi øgedes til 12,1
milliard norske kroner, som svarede til over 10
milliarder danske kroner.
30
Virksomheden voksede med over 500% på fire år, fra 2010 til 2014.
31
2016 stammede knap halvdelen af Færøernes eksportværdi fra opdrættet laks. 3,7
milliarder kroner af Færøernes samlede eksport på knap 8
milliarder kroner kom fra opdrættet laks. Færøernes vigtigste køber er Rusland, der købte for 1,9
milliarder af Færøernes samlede eksport.
32
I 2014 havde Færøerne et overskud på betalingsbalancen på 400
mio. kroner.
33
Eksporten var 6,3
mia. kroner, mens der blev importeret for 5,9
mia. kroner. Året før, i 2013, havde Færøerne et underskud på betalingsbalancen på 186
mio. kroner. En af årsagerne til overskuddet på betalingsbalancen i 2014 skyldtes, at værdien af eksporteret laks (opdrættet laks) forøgedes med en halv milliard kroner. Importen var mindre i 2014 end 2013, det skyldes bl.a., at et mindre antal skibe blev importeret i 2014 i forhold til året før. I
2012 var der underskud på betalingsbalancen på over en milliard kroner, som i følge Hagstova Føroya ("Færøernes Statistik") skyldtes import af skibe og flymaskiner.
34
Ifølge Hagstova Føroya havde Færøerne i 2023 havde Færøerne et overskud på betalingsbalancen på ca. 1,3 mia. kroner.
35
I 2016 eksporterede Færøerne for 8
milliarder kroner og importerede varer for 6,7
milliarder kroner. Ca. halvdelen af Færøernes eksport stammede fra eksport af fisk og knap halvdelen stammede fra salg af opdrættet laks. Knap en fjerdedel af den samlede eksport blev eksporteret til
Rusland
, svarende til 1,9
milliarder kroner. Dernæst kom
USA
, som købte for knap 900
millioner, Storbritannien købte for 835 millioner, mens Danmark og Kina købte for 600
millioner kroner hver af færøske varer.
32
De oliefund, der er gjort i Nordatlanten af
Norge
og især
Storbritannien
, har givet anledning til at formode, at olie også forekommer på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil videre er oliefundene ikke rentable til udvinding og produktion.
Danmark har på Færøernes vegne gjort krav på det lille klippeskær samt havbunden omkring det,
Rockall
, der ligger i
Atlanterhavet
på 57°5'48"N 13°41'19"V. Selve klippen er
britisk
territorium
, men da den er meget lille ubeboet, er det omstridt, om det kan danne basis for et britisk krav på havbunden. Både
Island
Irland
, Færøerne og Danmark gør krav på havbunden omkring det. Færøerne og Danmark fremsatte også krav om et stort område nord for Færøerne, som lå uden for 200
sømil grænsen. I marts 2014 lykkedes det, da FN godtog kravet, og Færøerne og det danske kongerige voksede dermed med et havområde på 127.000
km
36
Færøerne modtager årligt et
bloktilskud fra Danmark
benævnt "Bloktilskud" direkte via den danske finanslov. I
2025 udgjorde bloktilskuddet 576,9
mio danske
kr.,
37
i 2011 udgjorde den 623,5
mio
kr.
38
Det svarer til omtrent det samme som Færøernes største lakseopdræt-virksomhed,
Bakkafrost
, betaler til landskassen i form af skatter, afgifter, selskabsskat og kapitalvindingsskat.
39
Som i resten af verden er
Færøernes økonomi
også ramt af
coronaviruspandemien
, men ikke så hård, som man frygtede i starten. Færinger har pr. 1 april 2021 tre gange bekæmpet COVID-19 pandemien til nul aktive tilfælde, det skete i maj 2020, februar 2021 og 23. marts 2021.
40
Derudover var der kun få tilfælde i oktober og november 2020. Restriktionerne har derfor ikke været så omfattende som i mange andre lande, og nedlukning skete kun i starten, i marts/april 2020, dog forsatte fiskeskib og fiskefabrikker og lakseopdrætterne deres arbejde. Butikker og liberale erhverv som f.eks. frisører var kun lukket i starten af pandemien, i marts/april 2020. I en etårig periode fra februar 2020 til januar 2021 blev der eksporteret for 1,2 milliarder mindre af fisk end for samme periode året før.
41
Det skyldes bl.a., at efterspørgslen blev meget mindre, da restauranter lukkede i de lande, som Færøerne eksporterer fisk til i foråret 2020. Færøske trawlere fortsatte dog med at fiske, og fisken blev gemt i fryselagre. Senere i 2020 blev situationen angående COVID-19 dog bedre i mange lande, og Færøerne kunne igen sælge fisk til andre lande. Importen til Færøerne var 8
milliarder i 2020, det var 390
millioner mindre end 2019. Hvis man ser bort fra import af skibe og fly, så var der en vækst på 10
millioner kroner.
42
Turismen på Færøerne er den del af Færøernes økonomi, der har været hårdest ramt af pandemien. 2019 var et rekordår angående turismen, og man forventede, at 2020 ville blive endnu bedre, og to nye hoteller, Hotel Brandan og Hilton Garden Inn, blev bygget i Tórshavn og åbnede i 2020. Disse kom dog til at stå ret tomme i perioder pga. rejserestriktioner i forbindelse med pandemien. Dog hjalp det, at Færøerne åbnede op for turister fra Danmark i juli 2020. Færinger selv bruger også mere de færøske hoteller under Coronaviruspandemien end de tidligere har gjort. I flere perioder har de færøske myndigheder frarådt færinger at rejse udenlands på ferie, og i stedet rejse i eget land, og det har mange færinger også gjort. Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) oplyste i marts 2021, at dobbelt så mange færinger havde overnattet på de færøske hoteller i februar 2021 i forhold til februar 2020. Overnatninger fra udenlandske turister var kun halvdelen af hvad det var i februar 2020.
43
Færinger har brugt flere penge til at købe madvarer og alkoholfrie drikkevarer i 2020 end i 2019. De brugte 20% flere penge på tøj og fodtøj i fjerde kvartal 2020 end året før. Dette kan skyldes, at det ikke har været muligt at rejse udenlands for at købe julegaver, som mange færinger ofte har gjort tidligere.
44
Samfærdselsstrukturen er baseret på et veludbygget vejnet kombineret med broer og
tunneller gennem bjergstrukturer samt tunneller under havområder
, der forbinder nærliggende øer. Der er der færgeforbindelse til de fleste af de øer, der endnu ikke er forbundet med enten broer eller undersøiske tunneller. Det offentlige selskab
Strandfaraskip Landsins
driver færgerne og busserne, der kaldes Bygdarleiðir. Det er
Landsverk
, der er ansvarlig for at bygge og vedligeholde vejnettet på Færøerne, havne og offentlige bygninger.
45
Den største færge er
Smyril
, der sejler mellem Tórshavn og den sydligste
ø,
Suðuroy
. Smyril har kapacitet til 200
biler og 975
personer. Færger sejler også til øerne
Skúvoy
Hestur
Nólsoy
Mykines
Kalsoy
Svínoy
og
Fugloy
. Der er helikopterforbindelse nogle gange om ugen til flere af de små øer samt Suðuroy. De små øer med helikopter forbindelse er: Mykines, Svínoy, Fugloy, Koltur, Skúvoy, Stóra Dímun.
Den længste undersøiske tunnel er
Eysturoyartunnilin
, der med sine 11
kilometer er Færøernes hidtil største infrastrukturelle bygningsværk. Den åbnede i december 2020 og består faktisk af tre tunneller, der mødes ved en rundkørsel langt nede under havoverfladen. Disse tre grene forbinder øerne Eysturoy og Streymoy, der var forbundet med en bro i forvejen, samt de to sider af Færøernes længste fjord,
Skálafjørður
. Tunnelen har tre portaler, ved bygderne
Runavík
og
Strendur
og nord for hovedstaden.
46
Der er en rundkørsel ca. midt i tunnelen, der er udsmykket med et kunstværk af
Tróndur Patursson
47
Den næstlængste tunnel er den 6,3
km lange og op til 150
meter dybe
Nordøtunnel
, der blev indviet i 2006, hvorefter der er fast vejforbindelse fra
Vágar
i vest til
Viðoy
i øst og dermed også vejforbindelse mellem Færøernes to største byer
Tórshavn
og
Klaksvík
. Afstanden mellem Klaksvík og Tórshavn forkortedes yderligere ned til godt en halv time, efter at Eysturoyartunnilin åbnede.
Sandoyartunnilin
, der vil forbinde øen Sandoy med den størst ø, Streymoy, åbner efter planen i 2023.
Der er en lufthavn på Færøerne, det er
Vágar Lufthavn
, som er 1700
meter lang. Der er et færøsk flyselskab, Atlantic Airways, der har flyforbindelse til bl.a.
København
Billund
og Aalborg i Danmark, til Norge, Island, Skotland og til tider også til flere storbyer i Europa, f.eks.
Barcelona
og
Paris
. Flere af destinationerne er sat på pause på grund af
Coronaviruspandemien
48
Andre flyselskab har også brugt lufthavnen. Helikopteren, der flyver mellem forskellige indenlandsdestinationer, benytter også Vágar Lufthavn, også til redningsoperationer.
SEV
er hovedansvarlig for Færøernes energiforsyning, men der er også enkelte private aktører, der producerer elektricitet i samarbejde med SEV. SEV blev etableret i 1946 og ejes af de færøske kommuner.
49
Visionen er at al energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2030. Pr. 2021 produceres energien fra olie, vind, vand, sol og biogas. Der er fire vindmølleparker på land, de er placeret på fire lokaliteter på tre øer: I Húsahagi ved
Tórshavn
, ved
Porkeri
på Suðuroy og i Neshagi på Eysturoy og Røkt producerer vindenergi i nærheden af
Vestmanna
på Streymoy. Efterspørgslen efter energi øges år for år på Færøerne. SEV udbygger de grønne energikilder, men det går ikke hurtigt nok i forhold til efterspørgslen. I
2015 var andelen af grøn energi 59,4%, men pr. august 2020 udgjorde grøn energi kun 35,8
%. Det skyldtes dels større forbrug af el, dels mindre regn og vind end et gennemsnitsår. Ifølge SEV vil flere nye udvidelser, som f.eks. en vindmøllepark i Porkeri, der blev taget i brug i efteråret i 2020 og andre vindmølleparker der er planlagt, øge produktionen af grøn energi. Øen Suðuroy har egen el-forsyning, nettet er adskilt fra resten af landet. Efter at vindmøller i Porkeri er kommet i produktion, har man f.eks. i februar 2021 haft en overvejende grøn energiproduktion, da vindmøllerne producerede 36% af den samlede energi, 16% kom fra vandkraft og 464
kWt kom fra solenergiparken i Sumba.
50
Kunoyarnakkur
på
Kunoys
nordspids, med
Kap Enniberg
på
Viðoy
i baggrunden
Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og 7
grader vestlig længde i
Nordatlanten
mellem
Hebriderne
mod syd, Shetland mod sydøst, Norge mod øst og Island mod nordvest. Øgruppen består af 18
øer og 11
holme, fra
Kap Enniberg
på Viðoy i nord til
Sumbiarsteinur
syd for Suðuroy er afstanden 118
km lang. Kystlinjen strækker sig over 1.117
km.
De 18 øer, som udgør Færøerne, er:
Borðoy
Fugloy
Eysturoy
Hestur
Kalsoy
Koltur
Kunoy
Lítla Dímun
Mykines
Nólsoy
Sandoy
Skúvoy
Stóra Dímun
Streymoy
Suðuroy
Svínoy
Vágar
og
Viðoy
Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige
fjeldhøjde
er 300
m over havet.
Slættaratindur
(880
m) er det højeste fjeld.
51
Kap Enniberg på Viðoy (754
m) er det største forbjerg i verden.
Der er intet sted med mere end 5
km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved
bugter
og
fjorde
med undtagelse af
Fámjin
og
Sumba
, der er beskyttet af vestlige
skær
. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og
fåreriste
i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel.
Suðuroys
vestkyst, set fra
Beinisvørð
Basaltsøjler ved
Gásadalur
Færøernes
geologiske
historie begynder med en aktiv
vulkansk
periode for ca. 55
millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode, hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste
basaltserie
, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.
På grund af Færøernes begrænsede plantedække er det relativt let at følge geologiens historie. Øerne er opbygget i en periode, der karakteriseres af høj vulkansk aktivitet i
palæogen
for omkring 50-60 millioner år siden. Øerne er opbygget i lag af forskellige
lavastrømme
(basalt) vekslende med tynde lag af aske (tuf), som er blæst ud fra vulkanerne og drysset ned over lavaen fra tidligere og større udbrud.
Den bløde aske og den hårde basalt ligger altså lag på lag i smalle og tykke striber. De bløde tuf eller askezoner eroderes relativt hurtigt væk, og den hårde klump basalt over den eroderede
tuf
falder ned, og dermed er den første terrasse dannet.
Den vulkanske aktivitet har varieret over millioner af år med hvile-perioder og forskellige perioder med rolige udbrudsspalter og eksplosiv vulkanisme. Enkelte steder, først og fremmest på
Suðuroy
, forekommer tynde
kullag
, der er rester af sumpskove fra tiden mellem de vulkanske udbrudsprodukter. Man har derfor opdelt plateauet i forskellige basaltserier alt efter vulkanismens forløb og lagfølgens aldersmæssige rækkefølge.
Der er store forskelle på øernes terrasseform. Den nederste og ældste serie er tykke aflejringer – lavabænke –, hvilket kan ses på den sydlige del af Suðuroy,
Mykines
, Tindhólmur og den vestlige side af Vagar. Fjeldsiderne får her et præg af store trapper.
Basalten i den nederste basaltserie er ofte søjledannede, hvilket viser sig ved langstrakte, kantede og regelmæssige søjler i fjeldsiden – næsten som et stenhuggeri.
Meget regelmæssige, lodrette søjledannelser ses på det nordlige Mykines, hvor de kan være op til 30
meter høje.
Den mellemste basaltserie består af tynde lavastrømme med stærkt porøst mellemlag. Denne serie er meget lidt modstandsdygtigt overfor smuldring og forvitring. Da disse erosions processer er hårdere i højden end længere nede, fyldes lavlandet med forvitringsmateriale fra højderne, der ofte resulterer i en karakteristisk, buet landskabs-form. Dette kan ses tydeligt på Vágar, den nordligste del af
Streymoy
og på den nordvestlige del af
Eysturoy
På den sydlige del af Streymoy og Eysturoy samt på de nordlige øer en landskabsformen gennemgående mere småtrappet, end f.eks. Suðuroy. Det skyldes, at denne basaltserie igen består af vekslende lag mellem basalt og tuf.
Når man overhovedet kan se de forskellige basaltserier, skyldes det, at lagene er kippet under dannelsen, inden de blev overlejret af de yngre lag. De tre basaltserier er ikke parallelle, og når man bevæger sig fra vest mod øst, bevæger man sig stort set fra den nederste basaltserie til den øverste basaltserie.
Gletsjere
i sidste
istid
har også sat sit præg på øerne. Trykket fra isen har reduceret plateaufladerne specielt på de nordlige øer, hvor fladerne er reduceret til en række smallere eller bredere zig-zag rækker i øernes længderetning. Fænomenet er særligt udtalt på øerne
Kunoy
Kalsoy
og
Borðoy
, hvor en østvendt og en vestvendt ismasse har eroderet den mellemliggende fjeld til en smal kam.
Færøerne med alle byer, veje, sunde, fjorde, færgehavne og højeste bjerge.
Tinganes
midt i
Tórshavn
er landsstyrets residens og byens historiske kerne
Landsstyret
(Føroya landsstýri) er Færøernes selvstyrende regering, som ledes af
Lagmanden
(løgmaðurin). Landsstyret bliver normalt valgt hvert fjerde år af Lagtinget. En minister kaldes landsstýrismaður eller -kvinna. Lagmand siden den 16. september 2019 er
Bárður á Steig Nielsen
. Han er også leder af den nuværende
borgerlige
regering, som fra valget den 31. august 2015 består af
Fólkaflokkurin
Sambandsflokkurin
og
Miðflokkurin
. Efter lagtingsvalget 2019 havde Færøerne 7
ministerier (færøsk:
stjórnarráð
eller
aðalráð
): Lagmandskontoret (Løgmansskrivtovan), Finansministeriet (Fíggjarmálaráðið), Vinnumálaráðið (Erhvervsministeriet), Fiskeriministeriet (Fiskimálaráðið), Socialministeriet (Almannamálaráðið), Sundhedsministeriet (Heilsumálaráðið), Udenrigs- og kulturministeriet (Uttanríkis- og mentamálaráðið).
52
Færøerne har 3 sygehuse. Det største sygehus er
Landssygehuset
, der ligger i
Tórshavn
med 200
sengepladser. Dernæst kommer Klaksvig Sygehus i
Klaksvig
med 36
sengepladser samt
Suðuroy Sygehus
på
Tvøroyri
med 30
sengepladser.
53
Desuden fungerer Rigshospitalet som hospital for den færøske befolkning.
54
Færøernes Politi er dansk og har en politikreds med næsten 100
politibetjente. Politikredsen er opdelt med en hovedstation i Tórshavn og fem understationer i Klaksvík, Runavík, Vagar Lufthavn, Sandur og Tvøroyri.
55
Frimærke fra Færøerne efter maleri af
Frida Zachariassen
Posta
(før
Postverk Føroya
) er Færøernes
postvæsen
. Den 16. december 2005 blev Postverk Føroya omdannet til aktieselskabet P/F Postverk Føroya. Fra Tórshavn fordeles posten til de 6
større posthuse i
Klaksvík
(Norðoyggjar),
Miðvágur
(Vágoy),
Oyrarbakki
Eysturoy
),
Saltangará
Eysturoy
),
Sandur
(Sandoy), Skopun (
Sandoy
) og Tvøroyri (
Suðuroy
).
56
Derudover er der nogle små posthuse på de små øer, som typisk har åbent en time tre gange om ugen: Mykines, Kirkja og Hattarvík på
Fugloy
, og øen Svínoy. Øen Kalsoy har landpostbud. Øerne Skúvoy og Hestur har posthuse, som har samme ansvarshavende som posthusene på Sandoy. Fra posthusene bliver posten bragt ud af postbude til de ca. 17.000 husholdninger.
De første færøske frimærker blev udgivet den 30. januar 1975. Samtidig begyndte den danske regering og det færøske landsstyre at forhandle om overtagelse af postvæsenet på Færøerne. Det førte til, at det færøske hjemmestyre den 1.april 1976 overtog postvæsenet på Færøerne.
Der er ca. udgivet 600 færøske frimærker (2006). Danmark er Filateliafdelingens største marked med næsten 40
% af det samlede salg til udlandet. Dernæst kommer Tyskland med ca. 17
%. Salget af frimærker på Færøerne er ca. 2
% af den samlede omsætning.
Filateliafdelingens opgave er at producere frimærker til Posta og at markedsføre og sælge frimærker til samlere – særlig i udlandet.
Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind,
storm
regn
og meget tæt
tåge
. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3
plusgrader om vinteren og 11
grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver
sne
for det meste kun liggende i kort tid. Tidligere havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "Måske-land" (engelsk: "the Land of Maybe"), fordi vejret bestemmer, om aftaler og planer kan overholdes.
Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som
Sámal Joensen-Mikines
beskriver sådan:
Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende.
Færøernes billedkunst
, Bárður Jákupsson 2000
Færøerne er i hovedsagen
græsbevoksede
med en udbredt forekomst af vilde
blomster
. Der eksisterer
træer
, der ikke er en del af den oprindelige natur, træerne er plantet i mindre skove i
Tórshavn
Klaksvík
Trongisvágur
Vágur
Selatrað
Kunoy
og andre steder. Plantagerne må være godt indhegnede, således at fårene ikke får adgang til træerne. For mange år siden har skove dækket øerne, det ved man bl.a., fordi der findes kul f.eks. på Suðuroy, og uden træer ville der heller ikke være noget kul, men der har været flere vulkanudbrud siden. I nyere tid har træer ikke vokset vildt, man mener, at det skyldes, at får græsser på alle bjerge, og derfor får træer ikke lov til at vokse af sig selv.
Færøernes fugle
er præget af havfuglene, som i stort tal yngler i fjeldene og på fjeldsiderne.
Dyrelivet
i øvrigt omfatter
gråsæl
og mindre
hvalarter
i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerne. Der er f.eks. vilde harer, som folk har lov til at jagte nogle få dage om året. Det er forskelligt fra ø til ø, om der eksisterer harer, og om man i det hele taget har lov til at jage dem. I Mykines blev de første harer bragt til øen i 1965, og der plejer man ikke at jage dem.
57
Jens Kjeld Jensen, som bor på øen Nólsoy, har skrevet om de færøske harer på sin hjemmeside. Han sammenligner harer fra Sumba, som ligger sydligst på Færøerne, med harer fra Nólsoy. Det viste sig, at gennemsnitsvægten fra harerne fra Sumba var 3045
g, Den største vejede 3900
g og den mindste vejede 2000
g. Angående harerne fra Nólsoy, så var gennemsnitsvægten ca. 2700
g, og den største hare som nogensinde er skudt i Nólsoy vejede 3450
g.
58
Færøerne opstod som nævnt ved vulkanske udbrud for ca. 60
mil.
år siden. Derefter var der en lang periode uden aktivitet, hvor der blev tid til, at skove kunne nå at dannes. På det tidspunkt lå Færøerne langt sydligere end i dag, og øerne havde et klima, der kan sammenlignes med det subtropiske klima i det sydlige
Japan
. Det kan man se ud fra de plantearter, der findes som fossiler i periodens kullag f.eks. den nu uddøde
Metasequoia occidentalis
og
Tempeltræet
Den seneste
istid
sluttede på Færøerne for ca. 12.000
år siden, og langsomt begyndte planterne at vende tilbage. Klimaet var i begyndelsen
arktisk
, så vegetationen lignede den, man kan opleve på
Grønland
i dag. På det tidspunkt fandtes der endnu
Dværg-Birk
på øerne. Efterhånden som klimaet blev varmere, ændredes også plantevæksten, sådan at Dværg-Birk forsvandt, mens
Almindelig Ene
blev udbredt. Kort før bosættelsen blev klimaet mere fugtigt, og vikingerne mødte øer, der var bevokset med
kratskov
og større, urteagtige planter.
Før landnamstiden havde de mest almindelige planter været arter fra fugtig eng, dvs. hovedsagelig
halvgræsser
. Derudover var der
Mjødurt
Potentil
Perikon
Stenbræk
Djævelsbid
og
Strand-Vejbred
. Desuden fandtes
Ranunkel
og
Storkenæb
, men mindre udbredt.
Kvan
er en karakteristisk plante ved alle
vikingebosættelser
Efter bosættelsen blev
græsserne
, der tidligere havde produceret mellem 20 og 30% af alt pollen, de største pollenproducenter (50-60% ). Samtidig dukkede der pollen op fra
Skræppe
, uopdyrkede græsser (modsat kornarter som
Byg
og
Havre
),
Kabbeleje
, planter af
Nellike-familien
(flere arter af mark
ukrudt
),
Korsblomst-familien
Læbeblomst-familien
Nælde
og
Kvan
. selv om Stor Nælde på forhånd var hjemmehørende på øerne, blev den begunstiget meget af menneskenes ankomst.
Fra den første tid kan der nu findes pollen fra dyrkede planter (mest kornarter) sammen med pollen fra store arter af vildgræs. I samme lag finder man pollen fra
Almindelig Firling
By-Skræppe
Eng-Kabbeleje
Fuglegræs
Hamp-Hanekro
Hvidmelet Gåsefod
Krat-Viol
Lav Ranunkel
Skov-Springklap
Stor Vandarve
Trævlekrone
, flere arter af
Vejbred
og
Vild Hør
Ved Argisbrekka finder man tykke lag af rester fra
Dun-Birk
, og arten voksede på stedet mellem 2460
f.Kr. og 770
e.Kr. Der er mange steder, hvor der vokser træer på Færøerne i dag, men de fleste er plantede. Det viser sig, at
Ene
Birk
, og
Pil
var almindeligt forekommende før bosættelsen, men i de samme lag findes også pollen fra
Ask
Eg
El
Elm
Fyr
Hassel
Lind
og
Røn
I dag er vegetationen på Færøerne artsfattig og nærmest beslægtet med den i Island eller på den nordlige del af De Britiske Øer. Den naturlige træ- og buskvegetation mangler næsten helt, og man træffer mest lave pilekrat og krybende former af Almindelig Ene. Der er plantet en del indførte træer og buske på nogle af de største øer, og især nåletræerne synes at lykkes godt. Situationen i dag er, at græsheder er den dominerende vegetationstype, ofte med islæt af
Hedelyng
og
Almindelig Blåbær
. På højeste steder finder man en sparsom vegetation af fjeldplanter. Omvendt ses den frodigste plantevækst i klippesprækker og på lavtliggende klippehylder. Indhegnede områder, der beskytter planterne imod fåregræsning, har også en rig flora. Færøerne har ca. 400
arter af
karplanter
, 400
arter af
mosser
og 250
laver
Mennesker har siden bosættelsen indført ca. 100
arter som f.eks. Kvan, der blev dyrket af vikingerne, og som i mange generationer blev brugt til at modvirke
skørbug
Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja.
Færøernes nationalblomst
Sólja
(færøsk navn for
Engkabbeleje
Caltha palustris
Færøsk Løvefod (
Alchemilla faeroënsis
) på et
færøsk frimærke
fra 1980 ved
Bárður Jákupsson
Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig
Ahorn
, ask, fyr og pil vokser kun under kultur. I
dag er
Viðarlundin
Færøernes eneste større skov.
Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.
Dyrkning af planter begrænser sig til
græs
kartofler
kålroer
og
Have-Rabarber
Korn
var et vigtigt næringsmiddel før i tiden men dyrkes ikke mere, for driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I
vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må dog importeres.
Lille gråsæl på Færøerne
Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er
gråsælen
Halicboerus grypus
), der yngler overalt i de mange grotter. I
havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks.
grindehvalen
Globicephala melas
), der – hvis grindeflokkene observeres – med både drives ind i fjordene, hvor de hurtigt bliver dræbt. Se
grindefangst
. Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt.
Sneglearten
Polycera faeroensis
er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår.
Færøernes fugleverden
omfatter mange forskellige rugefuglearter. Nationalfuglen er Tjaldur (
Strandskade
). Færøerne er kendt for at have
lunde
, der bedre er kendt under navnet søpapegøje, en flot farverig fugl.
Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr:
Sneharen
Lepus Timidus
), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt
mus
og
rotter
, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene.
En del insektarter findes ikke, som f.eks. stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglearten
humleæder
Hepialus humuli
). Ny på Færøerne er
hvepsen
, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er
ørentvisten
Hesteracen
Færøsk hest
er unik fø øgruppen, og har eksisteret i over 1000 år. Den er dog stærkt truet, og i 2021, var der kune 94 tilbage på Færøerne.
59
Langt størstedelen af indbyggerne er
færinger
og er af
nordisk
og
keltisk
oprindelse.
Nyere DNA undersøgelser viser, at de mandlige gener er 87%
skandinaviske
, mens de kvindelige gener er 84
britiske
irsk
skotske
).
62
63
64
Færøerne har 51.540 indbyggere
(1. marts
2019
Arkiveret
25. april 2019 hos
Wayback Machine
, hvoraf ca.
20.000 bor i
hovedstaden
Thorshavn
kommune (
færøsk
Tórshavn
), og 5.000 i
Klaksvig
færøsk
Klaksvík
). Sproget er
færøsk
, der er et
vestnordisk sprog
i slægt med
islandsk
og
norsk
Dansk
læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog eksisterer der også en lokal accent, der ligner norsk, kaldes
gøtudanskt
, som er dansk med færøsk udtale, ofte bruges det, når en dansk tekst skal læses op.
98 procent af indbyggerne er danske statsborgere og dermed færinger, danskere eller grønlændere. Ca. 5
procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og
Polen
med hver 0,2
procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77
forskellige lande på Færøerne.
Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca.
15-20.000 færinger i Danmark og ca.
5.000 i Island. I august 2014 skrev aktuelt.fo, at en søgning hos Danmarks Statistik viste, at ved årsskiftet 2013/14 boede 11.696 personer i Danmark, som var født på Færøerne, heraf var 4.877 mænd og 6.819 kvinder.
65
Udover personer, som er født på Færøerne, er der også færinger i Danmark, som ikke er født på Færøerne men er opvokset der eller har en eller begge forældre, som kommer fra Færøerne. Mange unge færinger flytter til Danmark for at tage en uddannelse, og mange af dem flytter tilbage, men der er også flere, som bliver boende i Danmark, f.eks. fordi de finder en dansk partner. Der er et underskud på 2000 kvinder på Færøerne.
Ifølge "Norden i tal 2014", som udgives af Nordisk ministerråd, så havde færøske kvinder den højeste fertilitet i Norden, men da der er flere, der fraflytter Færøerne, end der er nye tilflyttere, så sker der ikke de store bevægelser i folketallet. Færøerne havde i 2012 Nordens mindste procentdel af ikke-rygere. Angående salg af alkohol per person, så ligger Færøerne blandt de lande i Norden, som har det mindste salg, på niveau med Island og Norge. Når det gælder ulykke som dødsårsag, så havde Færøerne i 2012 Nordens laveste antal blandt kvinder, 13 af 100.000, men samtidig Nordens højeste antal af dødsulykker blandt mænd (63). Færøerne havde Nordens næsthøjeste antal af børn i pasning i 0 og 1-årsalderen næst efter Danmark. Færøerne havde Nordens største procentdel af relativ arbejdskraft, men samtidig havde Færøerne også Nordens største procentdel af kvinder, som arbejder deltid, idet over halvdelen af færøske kvinder arbejdede deltid i 2013.
66
Blandt en del historikere har der været formodet, at de første faste beboere på Færøerne var irske
munke
, der levede som
eneboere
. Synspunktet er dog altid mødt skepsis af arkæologer, hvor nyere kildeforskning bekræfter arkæologernes synspunkt. Det kan med sikkerhed fastslås, at Færøerne som tidligere nævnt blev befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring
1349
1350
blev befolkningstallet halveret på grund af
pesten
Den sorte død
". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere.
Færøerne har i flere omgange fornyet fiskeflåden, i slutningen af 1880'erne blev engelske slupper købt til landet, senere kom motorskibe og i 1980'erne blev trawlerflåden fornyet, det har gjort Færøerne mindre afhængige af fiskeri i nærheden af de færøske kyster og af landbrug, og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det
18. århundrede
og de næste 200
år frem til de nu knap 50.000.
I starten af
1990'erne
ramtes Færøerne af en økonomisk krise, der medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10
% af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de fraflyttede er siden vendt tilbage til Færøerne.
Færøerne har ikke indført CPR-nr. til befolkningen, i stedet har man p-tal (persontal), som har tre cifre efter fødselsdatoen, det er kommunerne som registrerer tilflytninger og giver oplysningerne videre til Landsfólkayvirlitið. Hagstova Føroya fører statistik over bevægelser i folketallet på deres database, som folk kan søge i på hagstova.fo. Pr. 1. januar 2014 blev indbyggerantallet talt til 48.190 personer.
67
Færøerne har en høj forventet levetid, højere end f.eks. Danmark. Færøske kvinder kunne i 2014 ved fødslen forvente en levetid på 84,1
år, mens færøske mænd fra fødslen kunne forvente at leve til de er 79,4
år.
68
I 2015 blev det stadfæstet, at verdens ældste søskende er født, opvokset og bosat på Færøerne. Der er tale om ægteparret Elsebeth og Magnus Olsens børn, der kommer fra bygden
Rituvík
. Den ældste er født i 1920, den yngste i 1938. De fyldte 1.000
år tilsammen i juli 2012. I juli 2015 runder de tilsammen 1.036
år.
69
Faderen døde, da det yngste barn kun var 2
år gammelt. Moderen formåede dog at holde sammen på familien og alle voksede op sammen. De klarede sig bl.a. ved, at de to ældste sønner sejlede med fiskeskibe under 2.
verdenskrig og gav pengene til moderen. Det gav god løn at sejle under 2.
verdenskrig, da det var meget farligt.
70
Færøske skibe fragtede fisk fra Island til Storbritannien under krigen, ca. 300 færøske mænd mistede livet på havet under 2.
verdenskrig.
71
I 2005 blev en færøsk genetik-biobank etableret.
72
Siden 2011 har FarGen projectet været på den færøske finanslov og finansieres også af Folketinget med 10 millioner kroner.
73
I september 2016 blev projektet iværksat på Færøerne, hvor de første blodprøver blev taget til projektet.
74
Det formodes, at Færøerne med en befolkning på 49.000 er et af de genetisk mest homogene folk i Nordatlanten, og genforskning er allerede foregået der indenfor monogene og komplekse sygdomme. Efter planen skal der tages blodprøver af 1.500 færinger, som melder sig frivilligt til at deltage i FarGen projektet, hvorefter blodprøverne skal gennemtestes bl.a. for at få kortlagt et færøsk referencegenom. Projektet vil gøre det muligt for forskere at forske i, hvordan gener, miljø og livsstil påvirker færingers helbred. Projektet vil også øge viden om genetiske sygdomme og på længere sigt kunne medvirke til at tilpasse medicin til den enkelte patient.
72
75
Befolkningens fordeling efter næringsvej har siden 2.
verdenskrig været følgende:
År
Landbrug
gartneri
Fiskeri
Industri
håndværk
Byggeri
Handel
Trans
port
Adminis
tration
Service
Uoplyst
Formue mm
I alt
1945
1.995
10.408
4.527
1.728
2.253
2.827
1.196
1.089
3.155
29.178
1950
1.631
11.499
5.552
2.261
3.064
2.846
1.472
551
2.905
31.781
1960
1.461
11.044
6.645
2.277
3.028
3.857
1.839
411
451
3.583
34.596
1966
1.178
8.950
7.412
3.984
2.902
4.141
2.844
592
933
4.186
37.122
1970
935
8.242
7.660
3.836
3.500
4.255
3.583
646
1.429
4.526
38.612
1977
595
7.533
7.667
4.467
3.968
4.946
5.128
1.250
969
5.446
41.969
kilde:
Statistisk Årbog
1960, 1965, 1970, 1975, 1980
Af oversigten fremgår, at fiskeri har været den vigtigste næringsvej med mere end en tredjedel af sysselsætningen mellem 1945 og 1960. I
1960-erne gik industri kraftigt frem (heraf udgjorde næringsmiddelindustrien i 1977 en tredjedel med 2.567 ansatte mod 5.100 i resten af industrien) men stagnerede i 1970-erne. Byggeri, handel, transport, administration og service har vedvarende været i fremgang, mens landbrug og gartneri vedvarende har været aftagende. Der er ikke offentliggjort tilsvarende tal for tiden efter 1977.
Broen over til Rituskor, vest for
Sandvík
på Suðuroy,
Færøerne har folkeskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og en række videregående uddannelser.
76
1979
blev der indført et selvstændigt uddannelsessystem på Færøerne. Dog er antallet af uddannelser begrænset, og mange må rejse til udlandet for at studere. Årligt læser omkring 500 færinger på videregående uddannelser på Færøerne, mens omtrent 1000 tager til Danmark. De seneste år er flere og flere også rejst til andre lande, også udenfor de nordiske lande, for at studere. F.eks. læser flere i
Aberdeen
. Da det er ret svært at komme ind på medicinstudiet i Danmark er flere færinger begyndt at læse i andre lande, f.eks. i Polen. I december 2012 fik den første af de færøske medicinstuderende i Polen sit bevis. Atten andre færinger studerede på det tidspunkt medicin ved det pågældende universitet i Polen.
77
Efter hjemmestyreordningen 1948 blev færøsk hovedsproget på Færøerne, mens dansk blev det officielle andet sprog og har også nu en central rolle på Færøerne. Det er det første fremmedsprog, som børnene lærer, fra tredje klasse, og fra fjerde klasse
engelsk
I Tórshavn ligger
Færøernes Universitet
færøsk
Fróðskaparsetur Føroya
). Det blev grundlagt den 20. maj 1960 og er det eneste
universitet
på Færøerne. Den 1. august 2008 blev Færøernes Universitet udvidet med flere andre allerede eksisterende uddannelser. Lærerseminariet (
færøsk
Føroya Læraraskúli
) og sygeplejerskeuddannelsen (
færøsk
Sjúkrarøktarfrøðiskúlin
) blev fusioneret med universitetet, som beholdt det gamle navn.
78
De studerende, der læser til lærer eller sygeplejerske, kan således kalde sig BA efter endt uddannelse. I Tórshavn kan man også læse til navigatør eller maskinmester ved Vinnuháskúlin.
79
I Klaksvík kan man tage maritime uddannelser og sikkerhedskursus på Sjónám.
80
I Vestmanna kan man tage en treårig gymnasial uddannelse med særligt fokus på fiskeindustrien på Fiskivinnuskúlin. Der er gymnasier i
Tórshavn
, ved
Kambsdalur
(ved Fuglafjørður i Eysturoy) og mellem Hov og
Porkeri
på
Suðuroy
(Miðnámsskúlin í Suðuroy), HF er i Tórshavn,
81
Kambsdalur og Klaksvík. Handelsskole er i Tórshavn og Kambsdalur. Føroya Fólkaháskúli (
dansk
Færøernes Folkehøjskole
) er i Tórshavn. Heilsuskúli Føroya er på Suðuroy i samme bygning som gymnasiet, der kan man læse SOSU uddannelserne.
82
Tekniske skoler er i
Tórshavn
og
Klaksvík
Skærpekød på færøsk Skarpræstur eller skerpikjøt
Lufttørret fisk
Det traditionelle færøske køkken har igennem århundreder udviklet sig på sin egen måde på grund af Færøernes beliggenhed langt ude i Nordatlanten. Klimaet er ikke velegnet til dyrkning af korn og frugt. Grønsager kan dyrkes vindbeskyttede steder, som f.eks. ved bunden af fjordene. (Se også
færøsk landbrug
).
Færøsk mad består for en stor del af kød af opdrættede dyr samt af vilde land- og havpattedyr og fugle samt af fisk. Kartofler blev almindelige i 1800-tallet og er for de fleste uundværlige i dag og spises dagligt. Skærpekød spises ofte som pålæg på rugbrød eller
drýlur
, tørsaltet spæk af grindehval spises ofte sammen med tørret eller kogt grindekød (
tvøst
), med tørret fisk eller ræst fisk. Tørsaltet spæk gemmes mørk i salt og kan holde sig i lang tid. Det tørrede kød spises, som det er. En delikatesse er garnatálg, som kun skal fermentere i tre måneder. Indholdet er tilberedte indvolde pakket i mavenettet og lukket så grundigt inde, at det er som en vakuumpakning. Den færdige garnatálg skæres i skiver, smeltes på en pande og spises som sovs til ræstfisk (lufttørret fermenteret fisk, der efterfølgende er kogt.
Selv i dybfryserens tidsalder bliver fisk, fåre- og hvalkød hængt til lufttørring i den traditionelle færøske
hjallur
, et træskur med luftgennemstrømning, hvor man også konserverer færdiglavede specialiteter ved lufttørring. Færingerne lufttørrer den største del af egen fårekødsproduktion. Efterårets vejr har indflydelse på, om tørringsprocessen lykkes, og kødet dermed får den rigtige smag. Vejret må ikke være for varmt, da fluerne så kan lægge æg og kødet derved bliver ødelagt af maddiker.
Lufttørringen kan deles op i tre trin: Visnað (“visnet”), ræst (halvtørret/lagret) og tørret. Processen “Visnet”, varer kun få dage, og benyttes overvejende til tørring af fisk. Når fårene er slagtet til oktober, hænges de op et vindfyldt sted, eller i et skur med gennemstrømning af saltet havluft. Ved juletid har de tre måneders udtørring i den særligt tørre luft med et relativt højt indhold af salt forvandlet det ferske kød til ræst. Herefter koges kødet for at kunne spises, og suppen kogt på kødet serveres i samme måltid. Hvis vind og temperaturer er til det, kan kødet i form af køller hænge videre, og efter yderligere tre til fem måneder er kødet blevet til skærpekød. Mælke- og eddikesyrebakterierne har nu nedbrudt proteinerne inde i kødet så kraftigt, at man kan spise kødet uden yderligere forarbejdning, og den rige svampevækst i form af Penicillium roqueforti, der sidder på ydersiden, bidrager med yderligere smag til det kraftigt smagende møre mørke kød.
I februar 2017 modtog restauranten
Koks
én stjerne i
Michelinguiden
. Koks bruger primært lokale råvarer som
fisk
skaldyr
og
lam
83
84
Restauranten var i Hotel Føroyar de første år,
85
men siden maj 2016 har restaurant Koks været i
Kirkjubøur
86
I august 2017 vandt færinger 3
Embla-priser ud af syv kategorier. Embla er en nordisk madpris, der blev uddelt for første gang i 2017. Leif Sørensen vandt for Fish Chips, i kategorien Nordisk madhåndværker 2017. Dímunargarður vandt prisen for Nordisk råvareproducent 2017. Heimablídni vandt i kategorien for Nordiske maddestination 2017.
87
Tórshavn Domkirke
Fra ca. år
625
formodes det, at
keltiske
munke
var de første fastboende mennesker på Færøerne.
Myterne
fortæller, at de blev fordrevet af de
hedenske
nordboere, som i år
999
mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen
Sigmundur Brestisson
. Færøerne var indtil
reformationen
underlagt den norske ærkebiskop i
Trondheim
Næsten alle færinger er kristne. 80% tilhører den evangeliske-lutherske
folkekirke
88
Ca.
7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1880 inspireret af den skotske vækkelsesprædikant
William Gibson Sloan
. 5% tilhører andre kirkelige retninger som
Pinsemissionen
og
Adventisterne
, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den
katolske
menighed i Tórshavn har 70
medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a.
nonner
fra
franciskanerordenen
som
pædagoger
. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion
Bahai
Kirken i Viðareiði
Af kendte
kirker
kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke
Magnuskatedralen
i Kirkjubøur,
Tórshavn Domkirke
St. Mariekirken
i Tórshavn (katolsk),
Christianskirken i Klaksvík
og ved siden af de
gamle færøske trækirker
fra
1800-tallet
, bygdekirkerne i
Vágur
Fámjin
Gøtugjógv
og
Toftir
Bibelen blev i
1948
oversat til færøsk af
Victor Danielsen
fra
Brøðrasamkoman
, og i
1961
fuldendte
Kristian Osvald Viderø
den i 1944 afdøde
Jákup Dahls
bibeloversættelse til brug i Folkekirken. Dahl havde dog allerede færdiggjort
Ny Testamente
i 1937, og kirken havde straks taget det i brug.
Konservative kristne holdninger spiller en stor rolle i det offentlige og politiske liv. Indtil 2025 var der således ikke
fri abort
på Færøerne. I december 2025 vedtog Lagtinget imidlertid at ændre den hidtidige abortlov fra 1956, der kun gav lov til abort i særlige tilfælde. Med 17 stemmer mod 16 blev det vedtaget, at kvinder kunne få mulighed for fri abort til udgangen af den 12. graviditetsuge.
89
Indtil 2016 havde færøske
homoseksuelle
ikke ret til at indgå
registreret partnerskab
. I kølvandet på en meget omtalt
hate crime
mod en homoseksuel færøsk musiker vedtog
Lagtinget
dog i efteråret
2006
efter intens debat et lovforslag, der forbyder offentlig forhånelse af seksuelle mindretal.
90
I 2016 vedtog Lagtinget, at homoseksuelle kunne blive borgerligt viet med kraft fra 1. juli 2016, og i september 2017 fandt den første vielse af et sådant par sted.
91
Magnuskatedralen
med
Kongsgården
i baggrunden.
Færøerne er en selvstændig nordisk kulturnation og har Tórshavn som det kulturelle midtpunkt, bl.a. med det markante Nordens Hus (
Norðurlandahúsið
), hvor landets vigtigste kulturbegivenheder arrangeres. Nationalfestdag er
Ólavsøka
den 28./29. juli.
Sproget er et af de vigtigste aspekter i den færøske kulturelle identitet, og derfor er færingerne meget bevidste omkring bevarelsen af det færøske sprog.
Færøsk kultur er præget af et rigt kunst og musikliv med mange udøvende kunstnere.
Bygden
Kirkjubøur
på øen
Streymoy
er et af de vigtigste historiske- og kulturelle steder på Færøerne. Her ses blandt andet
Magnuskatedralen
(nu ruin),
Olavskirken
og
Kongsgården
, som er nogle af Færøernes største
seværdigheder
. Kirkjubøur har søgt om optagelse på
UNESCOs liste over verdensarv i Europa
middelalderen
var Kirkjubøur bispesæde.
Færinger i nationaldragter, klar til den folkelige kædedans.
Færøerne har meget rige traditioner inden for folkesang og –dans, og den
færøske kædedans
, med de dertil hørende
færøsk-sprogede kvad
(som fx
Ormurin langi
og
Sigmunds kvæði Yngra
92
og dansksprogede
folkeviser
(som fx
Dronning Dagmar
og
Holger Danske og Burmand
),
93
danses og synges stadig overalt på Færøerne, der er et af de få steder i Europa, hvor denne gamle
middelaldertradition
stadig lever.
94
De færøsksprogede kvadtekster blev i løbet af 1800-tallet indsamlet og nedskrevet, og de kom til at udgøre en væsentlig del af grundlaget for det moderne
færøske skriftsprog
95
Risin og Kellingin
Huldefolk betyder "de skjulte/usynlige folk" og er oftest forekommende blandt Færøernes, overnaturlige væsener. Den mest generelle opfattelse er, at de var højere end almindelige mennesker, havde sort hår og gik klædt i gråt tøj. Visse kilder hævder også, at de skulle være koldblodede og boede i klipper og høje.
Troldene
er uden sammenligning de dummeste væsener i det færøske
sagn
univers. De beskrives oftest som store, groteske og behårede og har tilsyneladende lange arme.
Riser, en slags overdimensionerede
jætter
, forekommer, lige som trolde og huldefolk, ofte i færøske sagn,
myter
og
eventyr
. De er for det meste rent naturmytiske væsener, som man har brugt som forklaring på specielle ejendommelige naturfænomener. Det bedst kendte eksempel er
Risin og Kellingin
(Jætten og Kællingen).
Jætterne huserede på Færøerne i fortiden, før eller lige efter at folk havde bosat sig der. Efter hvad myterne beskriver, tumlede rundt med øerne, sprang, eller ligefrem skrævede fra ø til ø, kløvede bjerge, sloges med hinanden.
Færøernes Nationalarkiv (færøsk:
Tjóðskjalasavnið
) er beliggende i
Tórshavn
. Dets hovedopgave er at indsamle, organisere, registrere og bevare myndigheders arkivalier (dokumenter), for at stille dem til rådighed for offentligheden i fremtiden. Nationalarkivet har i denne forbindelse tilsyn med offentlige myndigheders registratur (journal) og arkiv. Der findes p.t. ikke andre permanente arkiver i Færøerne, men siden slutningen af 2017 har landstyret givet finansiel støtte til et et treårigt forsøgsprojekt, under navnet "Tvøroyrar Skjalasavn", som har til opgave at indsamle private arkivalier fra nærområdet.
Færøernes Nationalbibliotek
(færøsk:
Føroya Landsbókasavn
) er beliggende i
Tórshavn
, hvis hovedopgave er at samle, registrere, bevare og udbrede viden om litteratur vedrørende Færøerne. Nationalbiblioteket fungerer også som forskningsbibliotek og offentligt bibliotek. Foruden Nationalbiblioteket eksisterer der på Færøerne 15
kommunalbiblioteker og 11 skolebiblioteker.
96
Færøerne har en række museer og gallerier.
Føroya Fornminnissavn, Historisk museum; Listasavn Førøya – Færøernes Kunstmuseum; Náttúrugripasavnið – Færøernes Naturhistoriske Museum; Norðurlandahúsið – Nordens Hus; Heima á Garði, Hoyvík, Frilandsmuseum i Hoyvík; Føroya Sjósavn, Færøernes Akvarium i
Argir
; Galerie Focus, Glarsmiðjan; Listagluggin – Kunst Galleri.
97
Færøernes billedkunst har stor betydning for færingernes nationale identitets erindring samt formidling af det færøske billedunivers.
Billedkunstens forskellige tidsperioder og udtryk mødes og supplerer hinanden, men kan også skabe et spænd mellem fortidens – og nutidens måde at udtrykke sig på.
Nutiden byder på
Færøske frimærker
, der er designet af Færøernes billedkunstnere.
Den første udstilling på Færøerne med færøsk kunst blev afholdt i Tórshavn i år 1927.
Færøerne har haft flere deltagere i danske og andre nordiske talentkonkurrencer, f.eks.
Dansk Melodi Grand Prix
X Factor
, Team Ninja Warrior Danmark m.m.:
I 1979 deltog
Annika Hoydal
Dansk Melodi Grand Prix
med sangen Aldan (Bølgen). Hun opnåede en fjerdeplads.
I april 2003 vandt
Guðrun Sólja Jacobsen
DR's talentkonkurrence "
Stjerne for en aften
". Guðrun var kun 20
år gammel dengang. Guðrun er født i
Tvøroyri
, på øen Suðuroy.
I 2004 vandt den dengang 21-årige Gunnar Mikkelsen DR's talentkonkurrence "Stjerne for en aften".
99
Han er opvokset i Danmark, men er halvfæring; hans mor, Kristianna Elisabeth Holm-Jacobsen, er færing.
100
I 2004 deltog Petsi Tvørfoss i
Dansk Melodi Grand Prix
og opnåede en femteplads.
I 2007 vandt Jógvan Hansen det første islandske X Factor talentshow.
I 2008 deltog det færøske
punkband
The Dreams
Dansk Melodi Grand Prix
med nummeret
"Lad mig være"
og var derved det første færøske band der nogensinde deltog i Melodi Grand Prix.
I 2008 deltog Brandur Enni i den svenske Melodifestivalen.
I 2008 deltog den færøske dreng
Ragnar
i DR's talentshow
Talent
, hvor han endte på en tredjeplads.
I 2009 vandt færøske
Linda Andrews
det danske talentshow X Factor.
I 2009 og 2010 deltog Jógvan Hansen i det islandske
Söngvakeppni Sjónvarpsins
, som er Islands indledende konkurrence til Eurovision. Han blev nummer fire i 2009 og nummer to i 2010.
I 2010 deltog
Jens Marni Hansen
Dansk Melodi Grand Prix
med sangen Gloria. Sangen gik ikke videre.
I 2010 opnåede
Anna Faroe
(født Nygaard) en femteplads i det danske talentshow X Factor.
I 2012 opnåede Sveinur Gaard Olsen en tredjeplads
101
ved årets
X-Factor
102
I 2012 deltog Jean Michel Helgasson i X Factor Danmark sammen med Nicoline Simone. De blev sat sammen som duo af X Factor dommerne, da der var for få grupper. Jean Michel har færøske rødder,
103
hans far er halvt færing og halvt islænding.
104
Jean Michel boede på Færøerne de første år af sit liv, hvorefter familien flyttede til Danmark. Det kom som en stor overraskelse, da Jean Michel besluttede at forlade X Factor efter at have været tæt på at komme i finalen.
I 2014 vandt duoen
Anthony Jasmin
X-Factor
. Jasmin Dahl har færøske rødder, hendes mor er færing.
105
I 2014 vandt Herborg Torkilsdóttir konkurrencen i TV2's TV-underholdnings serie
Klar, parat, sy
. Hun kommer fra Færøerne og boede i en årrække i Danmark.
106
I 2015 opnåede
Jógvan Joensen
en andenplads ved årets
X-Factor
107
I 2016 deltog vandt
Sarah Mahfoud
vild med dans, sæson 13
I 2016 deltog
Kristel Lisberg
Dansk Melodi Grand Prix
I 2016 deltager tre færinger:
Øssur Debes Eiriksfoss
, Birita Poulsen og Janus Jakobsen i TV-showet og konkurrencen Team Ninja Warrior Danmark, som
Kanal 5
sender fra september 2016. Deres hold kaldes Team Søpapegøjerne.
108
109
Færøske filminstruktører har lavet flere kortfilm specielt de sidste årtier, og bl.a.
Katrin Ottarsdóttir
har instrueret tre spillefilm, flere kortfilm og dokumentarfilm
110
siden hendes debut i 1989 med
Atlantic Rhapsody
I 2012 blev den færøske filmpris
Geytin
etableret. Der er tale om to filmpriser som overrækkes en gang om året ved en filmfestival i Nordens Hus i Tórshavn i december. Instruktørerne tilmelder selv sine film, og derefter udvælger et udvalg op til 10
film, som alle vises ved begivenheden i Nordens Hus. Hovedprisen på 25.000 kroner og en statuette kaldes Geytin og gives af Nordens Hus, mens andenprisen, Tilskuerprisen (Áskoðaravirðislønin), er på 15.000 kroner og gives af Thorshavns kommune.
Sakaris Stórá
vandt den første Geytin i december 2012 med filmen
Summarnátt
(Sommernat).
I februar 2014 vandt hans film
Vetrarmorgun
(Vintermorgen) tre priser ved
Berlinalen
I 2012 vandt Annika á Lofti Tilskuerprisen.
I 2013 vandt
Olaf Johannessen
en
Robert
for bedste mandlige birolle i TV serien
Forbrydelsen III
I 2013 vandt Dávur Djurhuus Geytin for kortfilmen
Terminal
, mens Jónfinn Stenberg vandt Tilskuerprisen for kortfilmen
Munch
I 2014 var det samme person som vandt begge filmpriser, da
Heiðrikur á Heygum
vandt både Geytin og Tilskuerprisen for den 30
minutter lange gyserfilm
Skuld
(Skyld).
111
Andrias Høgenni
vandt begge priser ved Geytin i 2016 for kortfilmen
Et knæk
I 2019 vandt han hovedprisen ved Geytin for kortfilmen
Ikki illa meint
. Samme film, der var hans afgangsfilm ved Super
16, vandt en pris ved Cannes-filmfestivalen, Semaine de la Critique, og vandt også danske filmpriser som Robert for bedste kortfilm og fiktionsprisen ved Ekko Shortlist Awards.
112
I 2014 fik Færøernes Kulturministerium en bevilling på finansloven til at give økonomisk støtte til færøske film. I
2017 blev Filmshúsið etableret. Filmshúsið er i Sjóvinnuhúsið i Tórshavn. De skal vejlede og hjælpe det færøske filmmiljø og markedsføre færøske film i udlandet og hjælpe til i forbindelse med filmproduktioner. Filmværkstedet Klippfisk er også placeret i Sjóvinnuhúsið. Klippfisk er støttet af Tórshavns kommune og arbejder med unge filmtalenter, de arrangerer bl.a. hvert år filmskolen Nóllywood, der er for teenagere. Nóllywood afholdes på øen Nólsoy, sædvanligvis i sommerferien.
113
Over 13.000 færinger er sportsligt aktive i foreninger fordelt på idrætsgrenene
fodbold
roning
håndbold
volleyball
svømning
gymnastik
badminton
ridning
bordtennis
atletik
og
judo
som den mindste, men alligevel med 100 aktive medlemmer. Færingerne deltager ved de paralympiske lege for handicappede idrætsfolk. Desuden forhandles der ihærdigt på at blive medlem af
IOC
og søgte om medlemskab i 1984, før IOC ændrede reglerne, som nu siger, at det kun er selvstændige stater, der kan blive medlemmer af IOC.
114
I oktober 2014 bekendtgjorde Lagmandskontoret, at lagmanden ville tage kampen op, for at Færøerne skulle blive indlemmet i IOC.
115
Den 21. maj 2015 var daværende lagmand,
Kaj Leo Johannesen
, til møde med IOC, hvor han havde et brev fra daværende statsminister,
Helle Thorning-Schmidt
hvori hun meddelte, at Danmark støttede Færøernes ønske om selvstændig medlemskab af IOC.
116
Konklusionen fra mødet var, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med at belyse Færøernes ansøgning fra 1984 om medlemskab af IOC. Lagmanden inviterede IOC's præsident, Thomas Bach, til Færøerne for at han kunne få bedre indblik i sport på Færøerne.
117
Indtil nu (april 2021) har to færøske idrætsfolk deltaget ved OL, begge repræsenterede Danmark:
Pál Joensen
i svømning i 2012 og
Katrin Olsen
i roning i 2008, den tredje bliver roeren Sverri Nielsen, der skal deltage for Danmark til OL 2020 i 2021.
Færøerne deltager i
Island Games
(Ø-legene), som er en international idrætskonkurrence for øer eller ø-grupper, som arrangeres hvert andet år i ulige år siden 1987. Færøerne var vært i 1989 og har søgt om at blive vært igen i 2019 eller 2021, men det bliver i hvert fald ikke i 2019, eftersom Færøerne endnu ikke har en godkendt golfbane, som er et af kravene for at en ø eller ø-gruppe kan blive vært for legene. Færøerne vandt
Island Games 2009
som blev holdt i
Åland
, Færøerne vandt med 34
guld, 23
sølv og 24
bronzemedaljer
118
indenfor idrætsgrenene badminton, bueskydning, gymnastik, volleyball, judo og svømning.
119
Færøernes fodboldlandshold
er det nationale færøske herrelandshold i
fodbold
. Færøernes nationalstadion er
Tórsvøllur
Tórshavn
Det færøske fodboldforbund blev stiftet 1979. Siden optagelsen i
UEFA
og
FIFA
i 1988 er interessen for fodbold blevet stor på øerne. Landsholdet har haft enorm betydning for færøsk
fodbold
. Der er bygget mange nye baner, og der hentes mange nye talenter til A-landsholdet fra flere ungdomslandshold. Der er tæt samarbejde mellem klubberne og det færøske fodboldforbund og samarbejde med
DBU
om træneruddannelsen.
England
Skotland
Wales
Nordirland
og Færøerne er de eneste ikke-selvstændige lande, som er medlemmer i UEFA. Landenes historiske rettigheder har sikret dem deres forbliven i UEFA og FIFA, og de deltager som sådan i kvalifikationerne til
Europamesterskaberne
og
Verdensmesterskaberne
. Færøerne har dog endnu ikke opnået kvalifikation til nogle af delene.
Kaproning i 2010, 5-mannafør drenge
Nationalsporten på Færøerne er roning i de traditionelle tunge
færøbåde
af træ med rodysten med de bedste roere fra hele Færøerne den 28. juli på
Ólavsøka
Tórshavn
som årets højdepunkt. Roningen foregår i
Atlanterhavet
, dog tæt ved kysten, og er vældig anstrengende. Ved samme lejlighed afholdes det årlige nationalmesterskab i flere forskellige bådklasser. Der roes i såkaldte 5-mannafør, 6-mannafør, 8-mannafør og 10-mannafør. De største både er 8 og 10-mannafør, og disse roes kun af mandlige roere. Piger og kvinder ror kun i de mindste bådtyper: 5-mannafør og 6-mannafør. Først starter børnekaproning for børn under 15
år, de ror 500
meter. Rækkefølgen kan variere lidt fra år til år og fra stævne til stævne, men det plejer alligevel at ligge nogenlunde fast. Dog kan ældre roere også få plads til at ro indimellem. De ældre (oldboys/oldgirls eller
masters
, som de kaldte sig i 2012) plejede ikke at ro om færømesterskabet, men det gjorde de i 2012. Kl. 15
plejer kaproning for unge mellem 15 og 18
år at starte, først de unge mænd, og dernæst kvinder over 18 i en bådklasse, som er lidt større, men med samme antal roere, nemlig 6
roere samt en styrmand. Antal roere varierer efter bådklasse, det mindste antal roere er seks, og det største antal roere er
10. Alle både har en styrmand (m/k), som styrer båden ved at holde i et reb, der er bundet fast i roret. Børnene ror kun 500
meter, de unge mellem 15 og 18 ror 1000
meter. Seksmannafør ror også 1000
meter, og indtil 2011 roede 8-mannafør 1500
meter og 10-mannafør 2000
meter. Dog er der ikke plads til dette alle steder. F.eks. er havnen i
Tórshavn
for kort til at have kaproning i 1500
meter og 2000
meter, så alle de voksne og unge mellem 15 og 18 ror kun 1000
meter. Siden 2012 har alle bådtyper roet 1000
meter. Der er syv stævner med FM kaproning hver sommer. Den første kapronings festival starter altid i
Klaksvík
den første weekend i juni eller den sidste weekend i maj, og den sidste ender altid i
Tórshavn
den 28. juli. De øvrige kaproningsstævner eller festivaler varierer efter et bestemt mønster, da der er nogle bygder, der skiftes til at afholde stævnerne.
I 1986 roede
Ove Joensen
fra øen
Nólsoy
fra Færøerne til
Danmark
i en robåd. Han blev kendt i Danmark som Ro-Ove. Ove Joensen døde året efter i en drukneulykke. Den færøske havroer
Livar Nysted
(f.
1970) har sat fem verdensrekorder da han sammen med andre har krydset Nordatlanten, Sydatlanten og det Indiske Hav i 2010 og 2013.
120
To færøske roere er eller har været på det danske landshold for roning i sculler:
Katrin Olsen
deltog ved OL for Danmark i 2008 i dobbeltsculler.
Sverri Sandberg Nielsen
blev udtaget til Danmarks U23 landshold i 2013 og til senior landsholdet i 2014. Han var 0,26
sekund fra en OL kvalifikation i 2016.
121
Han vandt europamesterskabet i tungvægts single sculler i 2020 og vandt sølv ved VM 2019 og er derved også kvalificeret og udtaget til OL 2020.
122
Sverri Nielsen har flere gange sat dansk rekord i ergometerroning i 2000 meter
123
og har vundet både DM og EM i disciplinen.
124
Ved EM i ergometerroning 2017 i Paris deltog ti færinger, de vandt ni medaljer, fire guld, tre sølv og to bronze.
125
Pál Joensen
, en færøsk
elitesvømmer
Færøerne var første gang repræsenteret ved de Paralympiske Sommerlege i 1988, og de fire færøske svømmepiger vandt i alt syv medaljer.
Der ligger svømmehaller i
Tórshavn
Argir
Klaksvík
Fuglafjørður
Leirvík
Gøta
Strendur
Toftir
Vestmanna
Kollafjørður
Kvívík
Sørvágur
Hestur
Sandur
Tvøroyri
og
Vágur
. Flere af hallerne, særlig ude på de små steder, er dog lukket om sommeren. Der er svømmeklubber i de største bygder og byer. Færøernes første svømmehal med et 50-meter langt svømmebassin bygges i
Vágur
2013-15 og forventes at åbne engang i vinteren/foråret 2015. Færøerne har flere svømmere, som har deltaget til EM og VM, hvor specielt en svømmer har opnået særlig gode internationale resultater. Det er
Pál Joensen
, som er den eneste færøske svømmer som nogensinde har svømmet til OL, det gjorde han i 2012, da han svømmede for Danmark. Han vandt ikke nogen medalje ved den lejlighed, men han har vundet to sølv medaljer ved EM på langbane i 2014 i Berlin i henholdsvis 1500 og 800
meter fri,
126
en sølv medalje ved EM på langbane i 2010
127
samt en sølv medalje i 1500
m fri i ved EM i Herning i 2013. Ved VM har han vundet en bronze medalje til VM på kortbane i 2012 i Istanbul, i 2014 blev han nummer fire i 1500
m fri ved VM i Doha på kortbane, hvor han satte nordisk rekord.
128
Magnus Jákupsson
(født 1994) er født og opvokset på Færøerne og svømmede for Færøerne, indtil han i 2011 flyttede til Danmark og skiftede svømmenationalitet til dansk. I
2013 blev han danmarksmester i 50, 100 og 200
m ryg både på langbane og på kortbane og satte ny dansk rekord i 50
m ryg på kortbane i tiden 24.21 (sammen med Andreas Schiellerup, som svømmede distancen på præsis samme tid), og i december 2013 forbedrede han sin egen danske rekord i 50
meter rygsvømning i tiden 24.06 ved EM på kortbane i Herning.
129
Færøerne har håndboldliga for mænd og kvinder og børnene spiller også håndbold. I 2014 har mændenes liga syv hold, de hedder: VÍF (fra
Vestmanna
), Kyndil (fra Tórshavn), H71 (fra
Hoyvík
), KÍF (fra
Kollafjørður
), Neistin (fra Tórshavn), StÍF (fra Strendur og Skála), Team Klaksvík (fra Klaksvík).
130
Kvindernes liga har også syv hold, de hedder: Neistin (fra Tórshavn), Kyndil (fra Tórshavn), VÍF (fra Vestmanna), VB (fra
Vágur
), StÍF (fra Strendur og Skála), Stjørnan (fra Klaksvík) og Sóljan (fra
Sandavágur
).
131
En mandlig færøsk håndboldspiller,
Jóhan á Plógv Hansen
, spiller håndbold i den danske håndboldliga for
Skanderborg Håndbold
, han spiller som højrefløj. Jóhan Hansen valgte at skifte håndboldnationalitet fra Færøerne til Danmark i 2013 efter anmodning fra bl.a. landsholdstræner
Ulrik Wilbek
132
Hansen fik karantæne i halvandet år, hvor han hverken måtte spille for Færøernes eller Danmarks håndboldlandshold. Den 5. januar 2015 fik Hansen debut for Danmarks U21 landshold i landkamp mod Sverige.
133
134
Færøernes herrelandshold i håndbold
har to gange (2015 og 2017) deltaget i
IHF Emerging Nations Championship
, der er en turnering for opkommende håndboldnationer, og begge gange har de vundet turneringen.
135
Den 8. januar 2017 kvalificerede et færøsk håndboldlandshold sig for første gang nogensinde til et VM slutspil, da Færøernes U21 håndboldlandshold for mænd vandt gruppe
7 i den indledende fase og dermed kvalificerede sig til
Junior-VM i håndbold 2017
. De vandt alle tre kvalifikationskampe, som var imod Schweiz, Israel og
Finland
136
Ved
Junior-VM-slutrunden i juli 2017
vandt Færøerne deres to første kampe, som var mod henholdsvis Chile og Sydkorea.
137
Færøernes herrelandshold i håndbold kvalificerede sig for første gang til en EM-slutrunde ved
EM i Tyskland i 2024
. I EM-kvalifikationen blev de nummer tre efter
Østrig
og
Rumænien
med to sejre.
138
Skak
er en gammel tradition på Færøerne. Før i tiden snittede spillerne selv deres egne brikker og gav dem egne navne. Mange talentfulde spillere har vundet konkurrencer i de nordeuropæiske lande.
Helgi Dam Ziska
(født 1990) blev International Mester i 2007, han vandt det nordiske mesterskab i 2009 og har deltaget i
Skakolympiade
flere gange for Færøerne.
139
Ved Skakolympiaden 2016 opnåede Ziska som den første og eneste færing nogensinde at vinde stormester-titlen.
140
Ved Skakolympiaden 2012 opnåede Færøerne en scoringsprocent på 56 og endte som nummer 68 af de 157 deltagende lande, det var det hidtil bedste resultat.
Der er flere atletikklubber på Færøerne, f.eks.
Bragdið
i Tórshavn og
Treysti
i Klaksvík.
141
Flere årlige løb arrangeres på Færøerne hvert år, f.eks. Tórshavn maraton, Ólavsøkuløbet, Kvindeløbet (som bladet Kvinna arrangerer), Flagdagsløbet og Fólkaheilsurenning (Folkesundhedsløb), Halvmarathon i Klaksvík.
Flere færøske atleter har haft gode resultater både på Færøerne og i andre lande, nævnes kan f.eks.
Joan Bláfoss
(triatlon og løb),
Marna Egholm
(løb),
Valborg Heinesen
(løb),
Pól Sundskarð
(ekstremløb),
Marnar Djurhuus
(løb),
Rebekka Fuglø
(løb),
Guðmundur Joensen
(triatlon, cykling, løb),
Bjørk Herup Olsen
(løb),
Rúni Seloy
(løb) og
Súsanna Skylv Sørensen
(triatlon, duatlon, løb, roning og cykling).
Indenfor gymnastik og atletik har
Øssur Debes Eiriksfoss
klaret sig godt, han blev danmarksmester i 2013,
142
og samme år vandt han tre guldmedaljer og seks sølvmedaljer
Island Games
. Han er den eneste færing, som har kvalificeret sig til VM, det gjorde han i 2013, da han repræsenterede Danmark og blev nummer
60 ud af 122
deltagere.
143
Færøernes eneste taekwondoklub, Hwarang Føroyar, blev etableret i
Søldarfjørður
i maj 2015 af den dengang kun tiårige dreng,
Høgni Kunoy Dávason
. Han havde lært denne sport, mens han boede i
Danmark
Singapore
og
Sydkorea
. Der var stor opbakning til klubben lige fra start, og to år senere havde klubben over 100
aktive medlemmer, der kommer fra
Eysturoy
Streymoy
og
Norðoyggjar
, de træner i skolen i Søldarfjørður. Klubben samarbejder med den danske taekwondoklub Hwarang Amager. Flere af medlemmerne har vundet medaljer i konkurrencer i Danmark.
144
145
Høgni Kunoy Dávason blev i oktober 2017 hædret af Færøernes Folkesundhedsråd, Fólkaheilsuráðið, med prisen "Årets dagligdagshelt". Det fik han for at etablere en ny sportsgren på Færøerne, og derved gav mange andre mulighed for bedre fysisk og psykisk sundhed, og dette på trods af at han havde udfordringer på grund af, han lider af sygdommen
cystisk fibrose
146
Ordnet alfabetisk efter forfatternes efternavne.
Dorete Bloch
Færøflora
. Tórshavn:
Føroya Fróðskaparfelag
, 1980 (med tegninger ved
Bárður Jákupsson
Hans Jacob Debes
Færingernes land
: historien om den færøske nutids oprindelse
. København:
Multivers
, 2001 –
ISBN
87-7917-039-0
(307
sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
Per Folkver:
Forbi Færøerne
, København: Forlaget politisk revy, 2001 –
ISBN
87-7378-212-2
(billedbog uden tekst)
Jette Forchhhammer (red.):
Færøsk kulturpolitik
: ved indgangen til et nyt århundrede
. Frederiksberg
: Nordisk Kultur Institut, 2001 –
ISBN
87-986225-2-8
(med bidrag af færøske forfattere)
Dennis Gaffin:
In Place – Spatial and social order in a Faroe Islands community
. Waveland Press, Inc, 1996.
ISBN
0-88133-879-6
V.U. Hammershaimb
Færøsk Anthologi
. København, 1891. 3.
udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske
kvæði
og sagn på færøsk)
Absalon Hansen:
Føroyar Myndabók
. Forlagið AZ, 2000 –
ISBN
99918-956-0-4
(billedbog)
Høgni Hoydal
Myten om rigsfællesskabet
: vejen til en selvstændig færøsk stat
. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 –
ISBN
87-595-1319-5
Jørgen-Frantz Jacobsen
Færøerne. Natur og Folk
, Tórshavn:
H.N. Jacobsens Bókahandil
, 1953
Bárður Jákupsson
Færøernes billedkunst
. Atlantia, 2000 –
ISBN
87-91052-00-9
(med flere billeder i farve, standardværk)
Jens-Kjeld Jensen:
Lundefangst – en fangstdag på Nólsoy
, Nólsoy 2008,
ISBN
978-99918-3-255-5
Steen Ulrik Johannesen:
Turen går til Færøerne
. København: Politikens Forlag, 5.
udgave 2005 –
ISBN
87-567-7087-1
(aktuel rejsehåndbog, standardværk)
Heini Madsen:
Færøernes hvornår skete det
. Gistrup: Skúvanes, 1999
Lisbeth Nebelong
(2022).
Turen går til Færøerne
Politikens Turen går til
(10. udgave). København:
Politikens Forlag
ISBN
978-87-400-7511-3
Wikidata
Q118395720
Henrik Solberg:
Føroyar – ein litblettur á víðum havi
(en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 –
ISBN
99918-3-101-0
(billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
Søren Sørensen og Dorete Bloch:
Fugle i Nordatlanten – en felthåndbog
. København: C.E.C. Gad, 1990
Annette Lerche Trolle:
Snorri bor på Færøerne
. Risskov: Klematis, 2001 –
ISBN
87-7905-511-7
(31 sider. Børnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6
år, selvlæsning fra 11
år)
John F. West:
Færøerne. En nation og dens historie
. København: Gyldendal, 1974 –
ISBN
87-00-20991-0
Ole Wich
Ophav
. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 –
ISBN
99918-49-04-1
. Debatbog om at være af dansk oprindelse på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet.
(Kan læses på internettet her)
Arkiveret
27. september 2007 hos
Wayback Machine
G. V. C. Young:
Færøerne
: fra vikingetiden til reformationen
. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med
Fårebrevet
på dansk) –
ISBN
87-423-0371-0
jf. Hjemmestyreloven
Arkiveret
13. marts 2016 hos
Wayback Machine
§ 11. stk. 1 "Færøsk anerkendes som Hovedsproget, men Dansk skal læres godt og omhyggeligt, og Dansk kan lige saa vel som Færøsk anvendes i offentlige Forhold."
Matrikulstovan
, matrikul.fo (4. juli 2007 - archive.org)
Fólkatalið nærkast 54.000
, kvf.fo, 10. juni 2022.
Denstoredanske.dk
Arkiveret
11. januar 2014 hos
Wayback Machine
Færøerne
Denstoredanske.dk
Arkiveret
15. juli 2014 hos
Wayback Machine
Færøerne - historie
K.T.Kristensen et al:
Jorden rundt med Galathea
, 2006, Alinea og det Berlingske Officin,
ISBN
978-87-23-02421-3
Population, municipalities and villages
Statistics Faroe Islands
Borger.dk
permanent dødt link
Selvstyre - Grønland og Færøerne
"Retsinformation.dk - Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder"
Arkiveret
fra originalen 20. januar 2016
. Hentet 16. september 2015
"Grannastevna"
lms.fo
. Løgmansskrivstovan (Færøernes Landsstyre)
. Hentet 3. april 2021
Kulturretur.dk
Arkiveret
31. marts 2013 hos
Wayback Machine
Færøerne, Om klimaet og årstiderne
"FAROES definition and meaning | Collins English Dictionary"
www.collinsdictionary.com
(engelsk). 2026-03-19
. Hentet
2026-03-23
"Faroe Islands"
Merriam-Webster Dictionary
Arkiveret
fra originalen 7. juli 2017
. Hentet 20. marts 2015
"Faeroe Islands"
Dictionary.com
Arkiveret
fra originalen 26. september 2015
. Hentet 20. marts 2015
Brøgger, Anton Wilhelm
(1937).
Hvussu Føroyar vórðu Bygdar: Inngongd til Løgtingssøgu Føroya
(færøsk). Tórshavn: Føroya Løgting. s.
21-23, 37-45. Arkiveret fra
originalen
24. februar 2024
. Hentet 24. februar 2024
Fodnotefejl: Ugyldigt

tag; navnet ":2" er defineret flere gange med forskelligt indhold
Mike J. Church; Símun V. Arge; Kevin J. Edwards; et al. (oktober 2013).
"The Vikings were not the first colonizers of the Faroe Islands"
Quaternary Science Reviews
(engelsk).
77
: 228-232.
Bibcode
2013QSRv...77..228C
doi
10.1016/J.QUASCIREV.2013.06.011
ISSN
0277-3791
Wikidata
Q55899164
"Navigatio Sancti Brendani Abbatis"
Arkiveret
fra originalen 17. oktober 2017
. Hentet 11. marts 2015
Se oversættelse:
"Nauigatio sancti Brendani abbatis
the Voyage of St
Brendan the Abbot
chapter
XI, edition by Archbishop P.
F. Moran, tr. Denis O'Donoghue, Brendaniana, 1893"
(PDF)
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 10. januar 2015
. Hentet 11. marts 2015
J.P. Trap: Danmark, 3.
udgave, bind
5, s.
836
"Famjinerklæringen"
Arkiveret
fra originalen 10. februar 2015
. Hentet 11. marts 2015
"amr.fo - Eldraøkið verður lagt til kommunurnar at umsita 1. januar 2015"
. Arkiveret fra
originalen
10. februar 2015
. Hentet 11. marts 2015
in.fo - 10 familjur vunnið 72 milliónir (10
familier har vundet 72
millioner)
Arkiveret
7. februar 2015 hos
Wayback Machine
, skrevet af Jákup Mørk, Sosialurin, den 2. februar 2015.
"kvf.fo"
Arkiveret
fra originalen 7. februar 2015
. Hentet 7. februar 2015
"kvf.fo - Handilsforðingar um eina viku"
Arkiveret
fra originalen 7. februar 2015
. Hentet 7. februar 2015
rss.fo - Fiskvinnunevndin í ES samtykt at taka handilsforðingarnar aftur (EU's fiskerikommission har vedtaget at løfte boykottet mod Færøerne)
Arkiveret
8. februar 2015 hos
Wayback Machine
Arkiveret side fra Portal.fo. Skrevet af Kaj Joensen den 31. juli 2014.
business.dk - Færøsk lakseeventyr skaber milliardærfamilie
Arkiveret
10. september 2014 hos
Wayback Machine
, skrevet af Bent Højgaard Sørensen den 8. september 2014
in.fo - Føroyskir milliardingar
Arkiveret
7. februar 2015 hos
Wayback Machine
, Skrevet af Jákup Mørk den 8. sep. 2014.
"fiskur.fo - Virði á Bakkafrosti fór í morgun uppum tíggju milliardir krónur"
. Arkiveret fra
originalen
12. august 2015
. Hentet 29. juli 2015
"business.dk - Færøsk laksegigant sætter ny rekord"
Arkiveret
fra originalen 26. september 2015
. Hentet 29. juli 2015
"Útfluttu fyri 8 mia, út við helvtin er laksur"
. Hagstova Føroya. 17. februar 2017.
Arkiveret
fra originalen 18. februar 2017
. Hentet 17. februar 2017
"Hagstova.fo - Handilsjavnin hevði 400
mió. í avlopi í 2014"
Arkiveret
fra originalen 20. februar 2015
. Hentet 20. februar 2015
"kvf.fo - 400 milliónir í avlopi"
Arkiveret
fra originalen 20. februar 2015
. Hentet 20. februar 2015
"oljan.fo - Føroyar kunnu vaksa nógv meira sunnanfyri (Færøerne kan vokse meget mere mod syd)"
Arkiveret
fra originalen 7. februar 2015
. Hentet 7. februar 2015
fm.dk
FFL 2025 §7 s. 3. Hentet 2025-01-22.
"PUBL"
(PDF)
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 24. september 2015
. Hentet 6. august 2011
Lindenskov, Eirikur (28. februar 2017).
"Bakkafrost rindar líka nógv sum blokkurin úr Danmark"
. In.fo.
Arkiveret
fra originalen 1. marts 2017
. Hentet 28. februar 2017
Nielsdóttir, Alda (23. marts 2021).
"Føroyar aftur koronafríar"
dagur.fo
. Hentet 3. april 2021
"Útflutningurin minkaður nógv seinasta árið"
hagstova.fo
. Hagstova Føroya (Færøernes Statistik). 6. marts 2021
. Hentet 3. april 2021
"Innfluttu fyri 8 mia. krónur"
hagstova.fo
. Hagstova Føroya. 26. marts 2021
. Hentet 3. april 2021
Mohr, Bjarni (25. marts 2021).
"Føroyingar gista nógv meira á hotelli"
kvf.fo
. Kringvarp Føroya
. Hentet 3. april 2021
"Sølan av klædnavørum og fótbúnaði vaksin 20%"
hagstova.fo
. Hagstova Føroya. 26. marts 2021
. Hentet 3. april 2021
"About Landsverk"
lv.fo
. Landsverk
. Hentet 3. april 2021
"The project"
. Eystur- og Sandoyartunlar.
Arkiveret
fra originalen 16. december 2020
. Hentet 19. december 2020
Johannesen, Johnsigurd (26. november 2020).
"Tikið minni enn fýra ár at gera Eysturoyartunnilin"
kvf.fo
. Kringvarp Føroya
. Hentet 28. november 2020
Bertholdsen, Áki (17. november 2020).
"Avlýsa alla flúgving til heitari lond í vetur"
in.fo
. Sosialurin. Arkiveret fra
originalen
21. april 2021
. Hentet 3. april 2021
"History"
. SEV
. Hentet 4. april 2021
"Vindorkan gjørdi munin"
sev.fo
. SEV. Arkiveret fra
originalen
21. april 2021
. Hentet 4. april 2021
"Slættaratindur 880 m"
Umhvørvisstovan
. Arkiveret fra
originalen
18. maj 2023.
"New Faroese Government takes office"
government.fo
. Færøernes Landsstyre. 16. september 2019
. Hentet 3. april 2021
"Fakta om Færøerne, Rigshospitalet"
Arkiveret
fra originalen 7. august 2012
. Hentet 26. december 2012
"Tilbud til paienter, Rigshospitalet"
Arkiveret
fra originalen 7. august 2012
. Hentet 26. december 2012
"politi.dk"
Arkiveret
fra originalen 30. september 2015
. Hentet 2. september 2014
"Posta.fo"
Arkiveret
fra originalen 24. september 2013
. Hentet 21. januar 2021
"privat hjemmeside"
Arkiveret
fra originalen 22. december 2012
. Hentet 19. december 2012
Jenskjeld.info
Arkiveret
8. juni 2012 hos
Wayback Machine
Pattedyr
Vinther, Dann (30. september 2021).
"Faroese horses at risk of extinction"
KVF
(engelsk).
"Forsvaret Færøernes Kommando"
Arkiveret
fra originalen 30. juli 2013
. Hentet 3. marts 2013
"Hagstova.fo"
Arkiveret
fra originalen 24. september 2015
. Hentet 4. februar 2015
Als, Thomas D.; Jorgensen, Tove H.; Børglum, Anders D.; Petersen, Peter A.; Mors, Ole; Wang, August G. (2006). "Highly discrepant proportions of female and male Scandinavian and British Isles ancestry within the isolated population of the Faroe Islands".
European Journal of Human Genetics
14
(4): 497-504.
doi
10.1038/sj.ejhg.5201578
ISSN
1018-4813
PMID
16434998
Jorgensen, Tove H.; Buttenschön, Henriette N.; Wang, August G.; Als, Thomas D.; Børglum, Anders D.; Ewald, Henrik (2004). "The origin of the isolated population of the Faroe Islands investigated using Y chromosomal markers".
Human Genetics
115
(1): 19-28.
doi
10.1007/s00439-004-1117-7
PMID
15083358
Wang, C. August. 2006. Ílegur og Føroya Søga. I:
Frøði
s.
20–23
"Aktuelt.fo"
. Arkiveret fra
originalen
4. februar 2015
. Hentet 4. februar 2015
"hagstova.fo - Norden i tal 2014. Udgivet af Nordisk Ministerråd"
(PDF)
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 9. februar 2015
. Hentet 9. februar 2015
"Hagstova.fo - Broyting í fólkatalinum skift á býir/bygdir, ár, mánað og til- og frágongd (Ændring i folketallet fordelt efter byer/landsbyer, år, måned og til- og fraflytning)"
Arkiveret
fra originalen 24. september 2015
. Hentet 4. februar 2015
"hagstova.fo - Lívsævið longt munandi bæði hjá kvinnum og monnum (Forventet levetid er forbedret væsentigt både for kvinder og mænd)"
Arkiveret
fra originalen 10. september 2015
. Hentet 29. juni 2015
in.fo - Guinness: Systkini úr Rituvík eru heimsins elstu
Arkiveret
5. juli 2015 hos
Wayback Machine
, skrevet af Heri Simonsen 09.06.2015 (20:30)
"kvf.fo - Kom við í føðingardag hjá heimsins elstu systkjum"
Arkiveret
fra originalen 5. marts 2016
. Hentet 29. juni 2015
"hvannrok.fo - Minnisvarðin – 58 ár eru liðin, síðani minnisvarðin í Plantasjuni varð vígdur"
Arkiveret
fra originalen 5. august 2015
. Hentet 29. juni 2015
Jakobsen, Rasmus Kragh (8. juli 2012).
"Sequencing the genome of an entire population"
. ScienceNordic.
Arkiveret
fra originalen 1. oktober 2016
. Hentet 29. september 2016
"Fígging"
. FarGen.
Arkiveret
fra originalen 1. oktober 2016
. Hentet 29. september 2016
"Fyrstu blóðroyndirnar tiknar"
. FarGen. 28. september 2016.
Arkiveret
fra originalen 1. oktober 2016
. Hentet 29. september 2016
"The FarGen-infrastructure"
. FarGen.
Arkiveret
fra originalen 1. oktober 2016
. Hentet 29. september 2016
"Norden"
Arkiveret
fra originalen 22. februar 2014
. Hentet 26. december 2012
Aktuelt.fo
Arkiveret
6. juli 2012 hos
Wayback Machine
Fyrsti føroyski læknalesandi í Póllandi hevur fingið prógv (Den første færøske medicinstuderende i Polen har fået beviset)
"Setur.fo"
Arkiveret
fra originalen 24. juli 2012
. Hentet 10. januar 2013
Vinnuháskúlin.fo
Arkiveret
21. februar 2009 hos
Wayback Machine
(Maritime uddannelser i Tórshavn)
Klaknav.fo
Arkiveret
28. december 2012 hos
Wayback Machine
(Klaksvík's Maritime Uddannelsescenter)
"Hoydalar.fo"
Arkiveret
fra originalen 14. august 2015
. Hentet 10. januar 2013
"Futura.fo"
Arkiveret
fra originalen 11. marts 2011
. Hentet 10. januar 2013
Første michelinstjerner til Færøerne og Island
Arkiveret
25. juni 2017 hos
Wayback Machine
TV 2
. Hentet 22/2-2017
Guide: Her skal du spise i Torshavn
Arkiveret
25. august 2017 hos
Wayback Machine
. spiseliv.dk. Hentet 22/2-2017
Bertholdsen, Áki (17. september 2014).
"Karin í uppskoti til stóran heiður"
. In.fo
. Hentet 6. marts 2017
Rana, Danjal av (3. februar 2016).
"Koks fer til Kirkjubøar"
. In.fo.
Arkiveret
fra originalen 6. marts 2017
. Hentet 6. marts 2017
"Fælles nordisk madpris uddelt for første gang"
. Landbrug og fødevarer. 24. august 2017.
Arkiveret
fra originalen 25. august 2017
. Hentet 21. august 2017
Parishes (2000-2017)
Arkiveret
27. juni 2018 hos
Wayback Machine
Statistics Faroe Islands
Færøsk parlament har stemt for lempeligere abortlov: 'Det er historisk'. Nyhed på dr.dk 4. december 2025.
Drama da homolov blev vedtaget på Færøerne
Arkiveret
29. september 2007 hos
Wayback Machine
– artikel i Politiken d. 15. dec. 2006
Første homoseksuelle par gift på Færøerne. Nyhed på dr.dk 6. september 2017.
Marianne Clausen
(2003): Føroya Kvæði VIII, Løgini/Melodies (FK VIII), 735
pp., Universitets-Jubilæets Danske Samfund, No.
559, Stiðin,
ISBN
99918-42-29-2
Marianne Clausen (2010): Vísuløg í Føroyum / Danish folk ballads in the Faroes, 506
pp, Universitets-Jubilæets Danske Samfund, No.
573, Stiðin,
ISBN
978-99918-42-59-2
Marianne Clausen (2014):
Føroya ljóð - Sound of the Faroes
, 280 færøske folkemelodier, Stiðin, 319
sider, samt to CD-er med oprindelige lydoptagelser,
ISBN
978-99918-42-73-8
V.U. Hammershaimb:
Færøsk Anthologi
. København 1891, Tórshavn 1991, 2.
bind
"Færøernes Nationalbibliotek"
Arkiveret
fra originalen 30. juli 2013
. Hentet 26. december 2012
Turistinformationen i Tórshavn.
permanent dødt link
Jan Dohrmann
(12. februar 2023).
"Nu er det den 11. maj, det gælder for Grand Prix-vinder Reiley"
dr.dk
BT.dk
Arkiveret
23. februar 2013 hos
Wayback Machine
Vinder af Stjerne for en aften 2004 Nu: universitetsstuderende
18-25.fo
permanent dødt link
"Dr.dkTo finalister tilbage - Sveinur er ude af X Factor"
Arkiveret
fra originalen 26. marts 2012
. Hentet 10. januar 2013
Dr.dk
Arkiveret
3. marts 2012 hos
Wayback Machine
finalisterne 2012, Sveinur
Netavisen.dk
Arkiveret
16. januar 2013 hos
Wayback Machine
Fult av føroyingum í X Factor (Fyldt med færinger i X Factor)
Netavisin.fo
Arkiveret
16. januar 2013 hos
Wayback Machine
Øll fýra úr Føroyum víðari í X Factor (Alle fire fra Færøerne videre i X Factor)
"tvnyt.com, Flotte seertal til X Factor finale"
Arkiveret
fra originalen 7. april 2014
. Hentet 2. april 2014
"Herborg vandt Klar, parat, sy på TV2 Fri"
. faxe.netavis.nu. 27. november 2014.
Arkiveret
fra originalen 14. juli 2019
. Hentet 14. september 2016
"politiken.dk - Kongerigets mest selvforelskede tv-show fandt sin vinder"
Arkiveret
fra originalen 29. april 2015
. Hentet 27. marts 2015
"Søpapegøje"
. teamninjawarrior.dk. Arkiveret fra
originalen
23. september 2016
. Hentet 14. september 2016
"Nyt afsnit: Team Ninja Warrior Danmark"
. TV2.
Arkiveret
fra originalen 23. december 2016
. Hentet 14. september 2016
"birkblog.blogspot.dk - Søgurnar vella úr føroyskum filmstólum"
Arkiveret
fra originalen 4. marts 2016
. Hentet 12. december 2014
"in.fo - Heiðrikur tók alt"
Arkiveret
fra originalen 15. december 2014
. Hentet 12. december 2014
Bruun, Nicki (26. november 2020).
"Thomas Vinterberg hylder Shortlist-instruktør"
ekkofilm.dk
. Filmmagasinet Ekko
. Hentet 5. april 2021
"Filmur"
ummr.fo
. Færøernes Udenrigs- og Kulturministerium. Arkiveret fra
originalen
14. april 2021
. Hentet 5. april 2021
"in.fo - Vantandi viðurkenning spennir bein fyri OL"
Arkiveret
fra originalen 24. september 2016
. Hentet 7. april 2016
portal.fo - Løgmaður tekur stríðið upp við IOC
Arkiveret
27. april 2016 hos
Wayback Machine
, skrevet den 25. oktober 2014 af Hallur av Rana
"kvf.fo - Roynir at fáa Føroyum sjálvstøðugan limaskap"
Arkiveret
fra originalen 12. august 2016
. Hentet 7. april 2016
kvf.fo - Arbeiðsbólkur útgreina IOC-umsóknina
Arkiveret
7. februar 2016 hos
Wayback Machine
, skrevet 22. maj 2015 af Jákup Bogi Joensen og Johnsigurd Johannesen
"alandresults2009.com"
Arkiveret
fra originalen 16. december 2014
. Hentet 25. december 2014
"Trygging.fo - Tryggingarfelagið Føroyar høvuðsstuðul hjá Oyggjaleikalandsliðnum 2011 (Tryggingarfelagið Føroyar hovedsponsor for Færøernes landshold til Island Games 2011)"
Arkiveret
fra originalen 25. december 2014
. Hentet 25. december 2014
Aktuelt.fo, Prógvini hjá Livari komin fram
Arkiveret
9. november 2013 hos
Wayback Machine
på færøsk
Nielsen, Allan (24. maj 2016).
"Danske guldvindere misser OL med 0,03
sekund"
. Politiken.
Arkiveret
fra originalen 29. juli 2016
. Hentet 14. september 2016
"Sverri Nielsen skal til OL"
. TV2. 21. december 2020
. Hentet 3. april 2021
Bentsen, Bo (28. januar 2017).
"Færøsk muskelbundt smadrer dansk rekord for tredje år i træk"
. TV2.
Arkiveret
fra originalen 1. februar 2017
. Hentet 29. januar 2017
"roinfo.dk - Europamesterskaber i ergometerroning lørdag den 4. februar 2017 i Paris - ti danske roere deltager"
Arkiveret
fra originalen 6. februar 2017
. Hentet 5. februar 2017
Heldarskarð, Neli (4. februar 2017).
"Føroyingar evropameistarar í inniróðri"
. in.fo.
Arkiveret
fra originalen 6. februar 2017
. Hentet 5. februar 2017
"Politiken.dk - EM-medaljer: Danmark trækker atter fra Færøerne"
Arkiveret
fra originalen 21. august 2014
. Hentet 20. august 2014
"Svimmingworldmagazine.com"
Arkiveret
fra originalen 19. august 2012
. Hentet 22. december 2012
"Idrætsliv, artiklen "Nationalhelten", skrevet af Jacob Bech Andersen"
Arkiveret
fra originalen 28. marts 2016
. Hentet 8. december 2014
"kvf.fo, Magnus Jákupsson sett nýtt danskt met (
på færøsk
)"
Arkiveret
fra originalen 16. december 2013
. Hentet 14. december 2013
"uf.fo - Úrslitatænstan - Atlantic Airways"
Arkiveret
fra originalen 19. august 2015
. Hentet 7. januar 2015
"uf.fo - Úrslitatænstan - Hvonn"
Arkiveret
fra originalen 11. marts 2015
. Hentet 7. januar 2015
"bt.dk - Wilbeks drøm: Færing skal have dansk pas"
Arkiveret
fra originalen 21. marts 2015
. Hentet 7. januar 2015
"ubold.dk"
Arkiveret
fra originalen 4. marts 2016
. Hentet 7. januar 2015
"in.fo - Jóhan á danska landsliðnum"
Arkiveret
fra originalen 12. september 2015
. Hentet 7. januar 2015
Frederiksen, Leivur (18. juni 2017).
"Føroyar vunnu altjóða kapping"
. Kringvarp Føroya.
Arkiveret
fra originalen 9. januar 2018
. Hentet 19. juni 2017
Heldarskarð, Neli (8. januar 2017).
"U21 skrivaði søgu"
. in.fo.
Arkiveret
fra originalen 9. januar 2017
. Hentet 8. januar 2017
Flo, Janni (21. juli 2017).
"U-21 VM resultater og stilling"
. Europamester.dk
. Hentet 21. juli 2017
"Færøerne skriver historie – klar til første slutrunde"
TV 2 Sport
. 30. april 2023
. Hentet 11. januar 2024
"skak-dm.dk"
Arkiveret
fra originalen 30. juli 2013
. Hentet 22. december 2012
Hansen, Jóannes (12. september 2016).
"Helgi er stórmeistari!!"
. in.fo.
Arkiveret
fra originalen 14. oktober 2016
. Hentet 12. september 2016
"Bragdid.fo"
Arkiveret
fra originalen 17. februar 2010
. Hentet 30. september 2014
"Fimleikur.fo - Øssur Debes Eiriksfoss danmarksmeistari"
Arkiveret
fra originalen 6. oktober 2014
. Hentet 30. september 2014
"dgf.dk - Idrætsgymnaster på vej til VM"
Arkiveret
fra originalen 6. oktober 2014
. Hentet 30. september 2014
"Heiðursmerki til ungar føroyskar taekwondo-íðkarar"
. Portal.fo. 13. juni 2016. Arkiveret fra
originalen
1. december 2017
. Hentet 20. november 2017
Simonsen, Heri (19. november 2017).
"Dávid vann DM-silvur frammanfyri stórari fjøld"
. In.fo.
Arkiveret
fra originalen 24. november 2017
. Hentet 20. november 2017
Egholm, Sverri (20. oktober 2017).
"Høgni Kunoy Dávason ársins gerandishetja"
. Portal.fo. Arkiveret fra
originalen
23. november 2017
. Hentet 20. november 2017