Johann Rudolf Glauber - Wikipedia, den frie encyklopædi

Johann Rudolf Glauber - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johann Rudolf Glauber
Personlig information
Født
10. marts
1604
Karlstadt
Bayern
Tyskland
Død
16. marts
1670
(66 år)
Amsterdam
Holland
Børn
Johannes Glauber
Johannes Gottlieb Glauber
Diana Glauber
Uddannelse og virke
Beskæftigelse
Farmaceut
kemiker
ingeniør
Fagområde
Farmaci
Nomineringer og priser
Udmærkelser
Rudolf-Diesel-medaljen
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
redigér på Wikidata
Johann Rudol(f/ph) Glauber
10. marts
1604
16. marts
1670
) var en tysk-nederlandsk
alkymist
og
kemiker
. Nogle
videnskabshistorikere
hvem?
har beskrevet ham som en af de første
kemiingeniører
Hans opdagelse af
natriumsulfat
i 1625 førte til, at forbindelsen blev opkaldt efter ham: "
Glaubersalt
".
Liv
redigér
rediger kildetekst
Der er ingen
kildehenvisninger
i dette afsnit
hvilket er et problem
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis
blive slettet
april 2026
Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked
Han blev født i 1604 i
Karlstadt am Main
som søn af en
barber
. Han var en del af en stor familie og fuldførte ikke sin skolegang, men menes at have studeret
farmaci
og besøgt laboratorier.
Han sagde, at han var glad for, at han ikke havde gennemgået gymnasiets slid, men i stedet havde lært gennem erfaring. Han boede i
Wien
(1625),
Salzburg
Giessen
Wertheim
(1649–1651),
Kitzingen
(1651–1655),
Basel
Paris
Frankfurt am Main
Köln
og
Amsterdam
(1640–1644, 1646–1649, 1656–død). Han arbejdede først med fremstilling af
spejle
og senere i to perioder som
apoteker
ved hoffet i
Giessen
, anden gang som overapoteker, hvorfra han forlod stillingen på grund af
trediveårskrigen
. I Amsterdam opbyggede han en virksomhed med fremstilling af
lægemidler
(herunder kemikalier såsom Glaubers salt). Dette førte både til stor økonomisk succes og, i 1649,
konkurs
, hvilket var årsagen til hans flytning fra Amsterdam til Wertheim.
Han blev gift to gange og fik med sin anden hustru Helena Cornelius (gift 1641) otte børn. Hans søn
Johannes Glauber
hjalp ham sandsynligvis med hans
kobberstikillustrationer
I 1660 blev han alvorligt syg, hvilket er blevet tilskrevet forgiftning fra de forskellige
tungmetaller
anvendt i hans arbejde,
og i 1666 blev han invalideret efter et fald fra en vogn og var sengeliggende resten af sit liv. Som følge heraf måtte han sælge bøger og udstyr for at forsørge sin familie. Han døde den 16. marts 1670 i Amsterdam.
Arbejde
redigér
rediger kildetekst
Glauber udførte studier i kemien bag
vinproduktion
og opnåede kommerciel succes gennem licensering af forbedringer. Han var også
apoteker
, leverede medicin og var kendt for at give gratis behandling til fattige. Han er kendt for sine bidrag til
uorganisk kemi
og for det faktum, at han kunne leve af indtægterne fra kemisk produktion baseret på sine opdagelser og dermed var en industriel
kemiker
. Hans forbedringer af kemiske processer og udstyr (især
ovne
og
destillationsapparater
) gør ham til en tidlig
kemiingeniør
Han var den første til at fremstille koncentreret
saltsyre
i 1625 ved at kombinere
svovlsyre
og bordsalt. Han udviklede også en forbedret proces til fremstilling af
salpetersyre
i 1648 ved at opvarme
kaliumnitrat
med koncentreret svovlsyre. Hans fremstilling af
natriumsulfat
, som han kaldte
sal mirabilis
eller "vidunderligt salt", bragte ham berømmelse og æren af, at stoffet blev opkaldt "Glaubers salt". Det var et effektivt og relativt sikkert
afføringsmiddel
på et tidspunkt, hvor udrensning (tømning af fordøjelsessystemet) var en populær behandling for mange sygdomme.
Den
kemiske have
(eller silikahave) blev først observeret af Glauber og beskrevet af ham i 1646.
I sin oprindelige form involverede den kemiske have introduktion af
jern(II)klorid
(FeCl
)-krystaller i en opløsning af
kaliumsilikat
(K
SiO
vandglas
).
Han var den første til at syntetisere og isolere
antimontriklorid
arsentriklorid
tintetraklorid
og
zinkklorid
Derudover skrev han omkring 40 bøger. En visionær af disse er
Dess Teutschlands Wohlfahrt
Tysklands velstand
), hvori han foreslog kemiske industrier som et middel til Tysklands økonomiske genopretning efter
trediveårskrigen
Udvalgte publikationer
redigér
rediger kildetekst
Apologia contra mendaces Christophori Farnneri
, 1655
Dess Teutschlands Wohlfahrt
1656–1661
Operis mineralis Oder Vieler künstlichen und nutzlichen metallischen Arbeiten Beschreibung
, 1651–1652
Opera omnia
(Collected Works), 7 vols 1669
De Auri Tinctura sive Auro Potabili Vero: Was solche sey/ vnnd wie dieselbe von einem falschen vnd Sophistischen Auro Potabili zu vnterscheiden vnd zu erkennen ... wozu solche in Medicina könne gebraucht werden. Beschrieben vnd an Tag gegeben Durch Joh. Rud. Glauberum
1646
Furni Novi Philosophici Oder Beschreibung einer New-erfundenen Distilir-Kunst: Auch was für Spiritus, Olea, Flores, und andere dergleichen Vegetabilische/ Animalische/ und Mineralische Medicamenten/ damit ... können zugericht und bereytet werden
, 2 vols. 1646-1647
Miraculum Mundi, oder Außführliche Beschreibung der wunderbaren Natur/ Art/ vnd Eigenschafft/ deß Großmächtigen Subiecti: Von den Alten Menstruum Vniversale oder Mercurius Philosophorum genandt. . - an Tag geben/ vnd jetzo auff das newe corrigiret vnd verbesert Durch Iohann Rudolph Glaubern
, 7 vols. 1653–1658
Johann Rudolf Glauberi Apologia oder Verthaidigung gegen Christoff Farners Lügen und Ehrabschneidung
, 2 vols 1655
Zweyte Apologia, oder Ehrenrettung gegen Christoff Farnern, Speyerischen Thom-Stiffts Schaffnern zu Löchgaw, unmenschliche Lügen und Ehrabschneidung
1656
Tractatus De Medicina Universali, Sive Auro Potabili Vero. Oder Außführliche Beschreibung einer wahren Universal Medicin: wie auch deroselben Wunderbahrlichen grossen Krafft und Wirckung. . - Der jetzigen blinden Welt ... wolmeinend beschrieben und an Tag gegeben Durch Johan. Rudolph. Glauber
, 2 vols. 1657
Tractatus de natura salium
, 2 vols 1658–1659
Tractatus de signatura salium, metallorum, et planetarum, sive fundamentalis institutio, evident. monstrans, quo pacto facillime non solum salium, metall., atque planetarum ... supputari queant
(1658) (
Digital edition from 1703
Opera chymica: Bücher und Schrifften, so viel deren von ihme bißhero an Tag gegeben worden; jetzo vom neuen übersehen und vermehret
(Collected Works), 2 vols 1658–1659 (
Digital edition
Explicatio oder Außlegung über die Wohrten Salomonis: In herbis, verbis, et lapidibus, magna est virtus
, 2 vols. 1663–1664
Libellus dialogorum, sive colloquia, nonnullorum Hermeticae medicinae, ac tincturae universalis
1663
Novum lumen chimicum: oder e. new-erfundenen u.d. Weldt noch niemahlen bekand-gemachten hohen Secreti Offenbarung
1664
Von den dreyen Anfangen der Metallen, alß Schwefel, Mercurio und Salz der Weisen
1666
Tractatus de tribus principiis metallorum, videlicet sulphure, mercurio et sale philosophorum, quemadmodzum illa in medicina, alchymia aliisque artibus associatis utiliter adhiberi valeant
1667
Glauberus Concentratus Oder Laboratorium Glauberianum: Darinn die Specification, vnd Taxation dehren Medicinalischen/ vnd Chymischen Arcanitäten begriffen; Sambt Aller dehren künstlichen Oefen vnd Instrumenten ... Durch Den Authorem ... obgedachter Raritäten ... an tag gegeben
1668
De Elia artista
1667
De tribus lapidibus ignium secretorum: Oder von den drey Alleredelsten Gesteinen
1667 (
Digital edition 1703
De lapide animali
1669
Libellus ignium: Oder Feuer-Buechlein, Darinnen von unterschiedlichen frembden und biß Dato noch gantz unbekandten Feuern gehandelt: Wozu sie dienen und was für unglaubliche Dinge und unaußsprechlicher Nutzen dem Menschlichen Geschlecht dadurch kommen und zu wegen gebracht werden koenne. Zu Gottes Ehre und Dienst deß Nechsten wolmeinend beschrieben und an Tag gegeben durch Joh. Rudoph. Glauberum
1663 (
Digital edition 1703
Referencer
redigér
rediger kildetekst
Skolnik, Herman (1982). Furter, William F. (red.).
A Century of Chemical Engineering
. New York: Plenum Press. s.
230.
ISBN
0-306-40895-3
Nogle videnskabshistorikere betragter Glauber som en af de første kemiske ingeniører, da han udviklede processer til fremstilling af
svovlsyre
salpetersyre
eddikesyre
og
saltsyre
"glaubersalt"
Den Store Danske
(lex.dk online udgave)
. Hentet
2026-04-22
Denne sektion indeholder materiale fra den tyske Wikipedia og Galileo-projektet, som er baseret på tyske kilder.
Kviksølv
blev brugt til
forsølvning
af spejle og også i medicin.
Arsen
og
antimon
blev anvendt i medicin.
Bly
blev brugt til fremstilling af
syrer
. Disse er alle ophobende gifte.
Glauber, Johann Rudolf (1646).
Furni Novi Philosophici
. Amsterdam.
OCLC
5515255
Martini, Albert (27 maj 2015).
The Renaissance of Science: The Story of the Cell and Biology
. Albert Martini. s.
288.
ISBN
978-0-692-48512-5
{{
cite book
}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (
link
Yderligere læsning
redigér
rediger kildetekst
John T. Young (1998)
Faith, Medical Alchemy and Natural Philosophy: Johann Moriaen, Reformed Intelligencer, and the Hartlib Circle
(Aldershot: Ashgate) Chapter 6: Universal Medicines: Johann Rudolph Glauber and his Reception in England
The works of the highly experienced and famous chymist, John Rudolph Glauber
(1689), London: Christopher Packe
Autoritetsdata
WorldCat
VIAF
69027044
LCCN
n85215146
ISNI
0000 0001 1447 2728
GND
118695304
SELIBR
318641
SUDOC
03377093X
BNF
cb12460045b
(data)
BIBSYS
2044544
NKC
nlk20000085451
ICCU
UFIV078563
BNE
XX1285508
DSD
Johann_Rudolf_Glauber
Hentet fra "
Kategorier
Født i 1604
Døde i 1670
Kemiingeniører
Kemikere fra Tyskland
Alkymister fra Tyskland
Skjulte kategorier:
Sider med billeder fra Wikidata uden billedtekst
Billede hentet fra Wikidata
Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning (samlet liste)
Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning siden 2026
Artikler uden kilder siden april 2026
Artikler uden kilder (samlet liste)
CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat
Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
Mand
Johann Rudolf Glauber
Tilføj emne