Mexico - Wikipedia, den frie encyklopædi

Mexico - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Koordinater
23°N
102°V
23°N 102°V
23; -102
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se
Mexico (flertydig)
Se også artikler, som begynder med Mexico
De Forenede Mexicanske Stater
Estados Unidos Mexicanos
(spansk)
Flag
Våbenskjold
Nationalmelodi
Himno Nacional Mexicano
spansk
Mexicanske Nationalmelodi
Nationalt segl
Hovedstad
og største
by
Mexico City
19°03′N
99°22′V
19.050°N 99.367°V
19.050; -99.367
Officielle sprog
Ingen på føderalt niveau.
Spansk
de facto
Nationalsprog
Spansk, samt 62
oprindelige indfødte sprog
Demonym
Mexicaner
Regeringsform
Føderal
præsidentiel
republik
Præsident
Claudia Sheinbaum
(MORENA)
Lovgivende forsamling
Kongressen
Overhus
Senatet
Underhus
De deputeredes kammer
Uafhængighed
fra
Spanien
Erklæret
16. september
1810
Anerkendt
27. september
1821
Areal
Total
1.972.550
km
nr.
15
Vand
2,5
Befolkning
Anslået
2010
112,322,757
nr.
11
Folketælling 2005
103.263.388
Tæthed
57/km
nr.
142
BNP
KKP
Anslået
2008
Total
1,563
bio.
USD
nr.
11
Pr. indbygger
14.534
USD
nr.
55
BNP
(nominelt)
Anslået
2008
Total
1,143
bio.
USD
nr.
13
Pr. indbygger
10,211
USD
nr.
56
Gini
(2008)
46.1
høj
HDI
(2007)
0,854
høj
nr.
53
Valuta
Peso
MXN
Tidszone
UTC
-8 til -6
Officielle mexicanske tidszoner
Sommertid
UTC
-7 til -5
(skiftende)
Kører i
højre side af vejen
Kendings-
bogstaver
(bil)
MEX
Luftfartøjs-
registreringskode
XA
Internetdomæne
.mx
Telefonkode
+52
ISO
3166-kode
MX
MEX
484
Mexico
spansk
México
nahuatl
Mēxihco
), officielt
De Forenede Mexicanske Stater
(spansk:
Estados Unidos Mexicanos
EUM
), er et
land
i det sydlige
Nordamerika
10
11
Det grænser op til
USA
mod nord,
Stillehavet
mod syd og vest,
Guatemala
Belize
og
Det Caribiske Hav
mod sydøst, og
Den Mexicanske Golf
mod øst.
12
Mexico er med sine knap 2.000.000 km
det femtestørste land i
Amerika
og det
13. største land i verden
11
Med et indbyggertal på ca. 126 millioner er Mexico det
tiende folkerigeste land i verden
og det næstfolkerigeste land i
Latinamerika
13
Det er desuden det største spansktalende land i verden. Mexico er en
forbundsstat
bestående af
31 delstater
og et føderalt territorium. Sidstnævnte udgøres af landets
hovedstad
og største by,
Mexico By
. Af andre vigtige byer bør
Guadalajara
León
Monterrey
Puebla
Toluca
og
Tijuana
nævnes.
14
Mexico regnes for en af
civilisationens seks vugger
15
Området har været beboet siden 8000 f.Kr. og var i
præcolumbiansk tid
hjemsted for mange højtudviklede
mesoamerikanske
samfund, bl.a.
olmekerne
toltekerne
Teotihuacán
zapotekerne
mayaerne
og
aztekerne
. I 1521 erobrede og koloniserede
spanierne
det nuværende Mexico fra deres magtfulde base i byen
Tenochtitlán
. Mexico var i de næste tre århundreder underlagt
Vicekongedømmet Ny Spanien
. Den
romersk-katolske kirke
spillede en afgørende politisk rolle i kolonitiden, hvor millioner af mennesker konverterede til
kristendommen
, selvom
Karl 3.
forviste
jesuitterne
i 1770'erne.
16
I 1821 rev Mexico sig løs i forbindelse med
Mexicos uafhængighedskrig
16
Tiden umiddelbart efter uafhængigheden var præget af økonomisk ulighed og politisk uro. Under
den mexicansk-amerikanske krig
(1846-48) mistede Mexico store dele af sit nordlige territorium til USA. Det 19. århundrede var præget af to krige mod
Frankrig
, en borgerkrig, to kejserriger og et
diktatur
16
Diktaturet blev væltet under
den mexicanske revolution
i 1910, der førte til vedtagelsen af en demokratisk forfatning i 1917. Senere vendte diktaturet tilbage med oprettelsen af en autoritær
etpartistat
17
18
19
20
Dette såkaldt "perfekte diktatur" sad på magten en stor del af det 20. århundrede, indtil det omsider lykkedes oppositionen at gennemtvinge en demokratiseringsproces i 1990'erne.
21
22
23
24
25
26
27
Mexico er verdens
15. største økonomi
(2019).
28
Landet er økonomisk set stærkt knyttet til de andre
NAFTA-lande
, primært USA.
29
30
I 1994 blev Mexico som det første land i
Latinamerika
optaget i
OECD
. Mexico regnes for et såkaldt øvre middelindkomstland såvel som et
NIC-land
31
32
33
34
35
Det kan med stor sandsynlig blive verdens femte eller syvende største økonomi i 2050.
36
Mexico er en latinamerikansk regionalmagt og en international
mellemmagt
, og ifølge flere analytikere en potentiel
stormagt
37
38
39
40
På grund af landets rige kulturhistorie, er Mexico det land i
Amerika
, som har flest lokaliteter optaget på
UNESCOs
Verdensarvsliste
. På verdensplan ligger det på en syvendeplads.
41
42
Mexico er et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig
biodiversitet
. I 2018 var det med ca. 39 millioner internationale gæster det ottende mest besøgte land i verden.
43
Mexico er bl.a. medlem af
FN
WTO
, G8+5,
G20
og Stillehavsalliancen.
Historie
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel
Mexicos historie
"El Castillo", Chichen Itza, Yucatán
Mexico var hjemsted for flere avancerede
indianske
civilisationer som
mayaerne
og
aztekerne
Spaniernes
ankomst i det tidlige
16. århundrede
og deres sejr over aztekerne i
1521
var begyndelsen til Mexicos kolonitid. Et ønske om uafhængighed fra Spanien førte til en lang krig, der endte med uafhængighed i
1821
. Efter uafhængigheden blev territoriet langsomt mindre. Landområder i det nordlige Mexico tabtes eller solgtes til
USA
(se den
mexicansk-amerikanske krig
). I
1860'erne
led landet under
Frankrigs
besættelse. Den blev nedkæmpet af den mexicanske patriot
Benito Juárez
Porfirio Diaz
' lange diktatur førte til den
mexicanske revolution
1910
. Revolutionære styrker besejrede den føderale hær, men på grund af interne stridigheder var landet i konflikt i yderligere to årtier. Fra slutningen af revolutionen til udgangen af det
20. århundrede
kontrollerede P.R.I. (Det Institutionelle Revolutionære Parti) landet
Politik
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel
Mexicos politik
Cámara de Senadores
Forfatningen
fra
1917
beskriver en føderal
republik
regeret af tre uafhængige dele: den
udøvende
lovgivende
og
dømmende
. Historisk er den udøvende del den dominerende, med beføjelser tildelt
præsidentembedet
, der bekendtgør og udfører lovene vedtaget af
parlamentet
, Unionskongressen eller
Congreso de la Unión
Siden
1997
har parlamentet spillet en stigende rolle, da oppositionspartierne for første gang fik mange stemmer. Præsidenten lovgiver også efter beføjelse inden for visse økonomiske og finansielle områder med magt uddelegeret fra kongressen. Præsidenten vælges ved flertalsafstemning blandt den voksne befolkning i en seksårig periode og kan ikke genvælges. Der er ingen vicepræsident; hvis præsidenten afsættes eller afgår ved døden, vælger kongressen en provisorisk præsident.
Unionskongressen består af to kamre:
senatet
Cámara de Senadores
) og de deputeredes kammer (
Cámara de Diputados
). Fortløbende genvalg er på nuværende tidspunkt ikke tilladt, men politikerne valgt til Unionskongressen i 2018 bliver de første med mulighed for fremtidigt genvalg. Senatorer vælges for seks år, og deputerede for tre år. Senatets 128 pladser besættes ved en kombination af direkte valgte og proportionelle repræsentanter. I de deputeredes kammer (andenkammeret) vælges 300 af de i alt 500 deputerede direkte som de eneste repræsentanter for deres distrikter, mens de 200 andre vælges ved en tilpasset form for proportional repræsentation fra fem valgregioner. De 200 proportionelle repræsentanters pladser blev oprettet for at hjælpe mindre partier med at blive valgt ind i kammeret.
Stater
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel
Mexicos stater
Mexico er opdelt i 31 stater (
estados
) og et føderalt distrikt (
Distrito Federal
), som er hjemsted for hovedstaden
Mexico City
Aguascalientes
Baja California
Baja California Sur
Campeche
Chiapas
Chihuahua
Coahuila
Colima
Durango
Det Føderale Distrikt
Guanajuato
Guerrero
Hidalgo
Jalisco
México
Michoacán
Morelos
Nayarit
Nuevo León
Oaxaca
Puebla
Querétaro
Quintana Roo
San Luis Potosí
Sinaloa
Sonora
Tabasco
Tamaulipas
Tlaxcala
Veracruz
Yucatán
Zacatecas
Geografi
redigér
rediger kildetekst
Vulkan
Pico de Orizaba
Uddybende artikel
Mexicos geografi
Mexico grænser op til to store have,
Stillehavet
(med
Cortezhavet
mellem hovedlandet og den
Californiske Halvø
) i vest og i øst den
Mexicanske Golf
og det
Caribiske Hav
der fører til
Atlanterhavet
. Her er der kystnære stepper, mens resten af Mexico består af højdedrag og barske bjerge, blandt andre
vulkaner
, hvoraf den højeste er
Pico de Orizaba
på 5.700 meter.
Terrænet og
klimaet
varierer fra
ørken
mod nord til tropisk
regnskov
mod syd. Mexicos største floder er
Rio Grande
(der blandt mexicanerne er kendt som
Rio Bravo
),
Grijalva
Balsas
og
Yaqui
Økonomi
redigér
rediger kildetekst
Mexico har en fri markedsøkonomi med en blanding af moderne og forældet
industri
og
landbrug
, i stigende grad domineret af den private sektor. Antallet af statsejede virksomheder i Mexico er faldet fra mere end 1.000 i
1982
til færre end 200 i
1999
. Præsident
Ernesto Zedillo Ponce de Leóns
administration fortsatte med at
privatisere
og udvide konkurrencen inden for havne, jernbaner, telekommunikation, elektricitet, distribution af naturgas og lufthavne, som blev iværksat af hans forgængere
Miguel de la Madrid
og
Carlos Salinas de Gortari
En stærk eksportsektor fungerede som stødpude for den økonomiske nedtur i
1995
og førte til reetableringen i
1996
1999
. Privatforbrug blev vækstens største drivkraft, fulgt af stigende beskæftigelse og højere lønninger. Mexico har stadig behov for at løse mange strukturelle problemer, mens landet kæmper for at modernisere sin økonomi og højne levestandarden. Indtægtsfordelingen er meget ujævn, idet de 20 procent, der tjener mest, står for 55 procent af indtægterne.
Efter en 6,9 procents vækst i 2000, faldt
bruttonationalproduktet
0,3 procent i 2001, med USA's faldende vækst som den primære årsag. Positiv udvikling i 2001 var blandt andet et fald i inflationen til 6,5 procent, et stort fald i renteindtægter og en stærk
peso
, som vandt fem procent mod USA's
dollar
. Handlen med
USA
og
Canada
er tredoblet siden
NAFTA
blev oprettet i
1994
. Mexico prøver at få lignende handelsaftaler med de fleste latinamerikanske lande, og har underskrevet en frihandelsaftale med
EU
, der placerer 90 procent af handlen under frihandelsaftaler og mindsker landets afhængighed af USA.
Mexicos valuta er
Peso
. Landets største bank mht. indskud er
BBVA Bancomer
, der blev stiftet i
1932
Demografi
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel
Mexicos demografi
Mexico er det
spansk
-talende land i verden, som har flest indbyggere og har den næststørste befolkning i
Latinamerika
efter det
portugisisk
-talende
Brasilien
. Landet er overvejende
romersk-katolsk
(89 procent), med omkring 6
% tilhørende forskellige
protestantiske
trosretninger, mens de resterende fem procent enten tilhører andre mindre religioner eller ikke er tilknyttet en religion.
Offentligt Embedsvæsen
redigér
rediger kildetekst
Sundhedsvæsen
redigér
rediger kildetekst
De almindeligste dødsårsager er hjerte-kar-sygdomme, drab og ulykker samt kræft.
Malaria
findes udbredt i dele af landet. Sundhedsvæsenet er bedst udbygget i byområderne. Luftforureningen i
Mexico City
udgør et betydeligt helbredsproblem.
44
Sygdomme og vaccination
redigér
rediger kildetekst
Inden man rejser til Mexico anbefales det at få en vaccination mod Difteri-Stivkrampe og Hepatitis A.
Malaria
er en risiko i områder i
Chihuahua
Chiapas
Durango
Nayarit
Oaxaca
og
Sinaloa
. I disse områder anbefales det at tage Malaria-forebyggende piller.
45
Kultur
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Mexicos kultur
Se også:
Mexicansk mad
Se også:
Mexicansk kunst
Litteratur
redigér
rediger kildetekst
Mexicos litteratur har navne som som nobelpristageren
Octavio Paz
og
Laura Esquivel
, som har haft succes med bogen
Como agua para chocolate
Hjerter i chili
Der findes bevaret litteratur fra førcolumbiansk tid.
Førkolonitid
redigér
rediger kildetekst
Nezahualcóyotl
(1402–1472)
Kolonitid
redigér
rediger kildetekst
Juan Ruiz de Alarcón y Mendoza
(1581–1639)
Juana Inés de la Cruz
(1651–1695)
19. århundrede
redigér
rediger kildetekst
Ignacio Manuel Altamirano
(1834–1893)
Federico Gamboa
(1864–1939)
Manuel Gutiérrez Nájera
(1859–1895)
Ramón López Velarde
(1888–1921)
Amado Nervo
(1870–1919)
Justo Sierra Mendez
(1848–1912)
20. århundrede
redigér
rediger kildetekst
José Agustín
(1944–)
Homero Aridjis
(1940–)
Inés Arredondo
(1928–1989)
Juan José Arreola
(1918–2001)
Guillermo Arriaga
(1958–)
Mariano Azuela
(1873–1952)
Carmen Boullosa
(1954–)
Antonio Caso
(1883–1946)
Rosario Castellanos
(1925–1974)
Salvador Elizondo
(1932–2006)
Laura Esquivel
(1950–)
Carlos Fuentes
(1928–)
Elena Garro
(1917–1998)
Margo Glantz
(1930–)
José Gorostiza
(1901–1973)es
Martín Luis Guzmán
(1887–1977)
Efraín Huerta
(1914–1982)
Jorge Ibargüengoitia
(1928–1983)
Vicente Leñero
(1933–)
Gregorio López y Fuentes
(1897–1966)
Mauricio Magdaleno
(1906–1986)
Angeles Mastretta
(1949–)
Carlos Monsiváis
(1938–)
Rafael Muñoz
(1899–1972)
Octavio Paz
(1914–1998)
Sergio Pitol
(1933–)
Elena Poniatowska
(1932–)
María Luisa Puga
(1944–2004)
José Revueltas
(1914–1976)
Alfonso Reyes
(1889–1959)
Juan Rulfo
(1918–1986)
Jaime Sabines
(1926–)
Paco Ignacio Taibo II
(1949–)
José Vasconcelos
(1882–1959)
Rodolfo Usigli
(1905–1980)
Xavier Villaurrutia
(1903–1950)
Juan Villoro
(1956– )
Agustín Yáñez
(1904–1980)
Subcomandante Marcos
Danske forfattere om Mexico
redigér
rediger kildetekst
Ib Michael
1973
):
Mayalandet
Henrik Stangerup
1991
):
Broder Jacob
Helligdage
Dato
Dansk navn
Lokalt navn
Bemærkninger
1. januar
Nytår
Año Nuevo
6. januar
Hellig tre konger
Día de los Reyes Magos
5. februar
Forfatningsdag
Día de la Constitución
24. februar
Flagets dag
Día de la Bandera
21. marts
Benito Juárez' fødselsdag
Día de Nacimiento de Benito Juárez
Marts/april
Påskeugen
Semana Santa
1. maj
Arbejdernes internationale kampdag
Día del Trabajo
5. maj
Årsdagen for
slaget ved Puebla
Cinco de Mayo
Sejr over
franske
styrker i
1862
10. maj
Mors dag
Día de la Madre
1. september
Præsidentens årlige meddelelsesdag
Informe Presidencial
Skiftende dage
16. september
Uafhængighedsdag
Día de la Independencia
Uafhængighed fra Spanien,
1810
(se også
Fiestas Patrias
12. oktober
Dagen for Amerikas opdagelse
Día de la Raza
1. november
Allehelgensdag
Todos los Santos
2. november
De dødes dag
Día de los Muertos
20. november
Revolutionsdag
Día de la Revolución
12. december
Vor Frue af Guadeloupe
Día de Nuestra Señora de Guadalupe
Uofficiel
25.
26. december
Jul
Navidad
Referencer
redigér
rediger kildetekst
Der er ingen officielle sprog, der er fastsat i forfatningen. Men den almindelige lov om sproglige rettigheder for de oprindelige folk genkender alle indfødte mindretalssprog, sammen med det spanske, som nationale sprog og er lige gyldige i områder, hvor det tales. Regeringen erkender de 62 oprindelige sprog, og flere varianter, som er indbyrdes uforståelige.
Arkiveret
1. maj 2011 hos
Wayback Machine
Arkiveret
1. maj 2011 hos
Wayback Machine
Arkiveret
1. maj 2011 hos
Wayback Machine
Arkiveret
1. maj 2011 hos
Wayback Machine
Arkiveret
1. maj 2011 hos
Wayback Machine
(spansk)
Comision Nacional para el Desarrollo de los Pueblos Indigenas. CDI. México
Arkiveret
1. maj 2011 hos
Wayback Machine
"CIA - The World Factbook - Mexico"
. Cia.gov. Arkiveret fra
originalen
29. januar 2018
. Hentet 4. november 2009
C.I.A. World Factbook
"Mexico"
. International Monetary Fund
. Hentet 1. oktober 2009
"CIA - The World Factbook - Field Listing
:: GDP (official exchange rate)"
. Cia.gov. Arkiveret fra
originalen
4. oktober 2008
. Hentet 1. oktober 2009
Error - System Unavailable
Human Development Report 2007/2008
"Human Development Report 2009"
(PDF)
. FN
. Hentet 5. oktober 2009
Romo, Rafael.
"After nearly 200 years, Mexico may make the name official"
CNN
, 23. november 2012.
Den mexicanske ambassade i Washington, D.C.
"Acerca de México"
, 3. december 2012. Hentet 23. december 2019.
CIA.
"Mexico"
Arkiveret
29. januar 2018 hos
Wayback Machine
The World Factbook
. Hentet 23. december 2019.
Merriam-Webster's Geographical Dictionary.
3. udgave. Springfield, Massachusetts: Merriam-Webster. Side. 733.
Consejo Nacional de Población.
"Indicadores demográficos de México de 1950 a 2050."
Arkiveret
3. januar 2019 hos
Wayback Machine
gob.mx/conapo
. Hentet 23. december 2019.
City Population.
"MEXICO: Metropolitan Areas."
citypopulation.de
. Hentet 23. december 2019.
Mapscaping.
"MAPPED: THE 6 CRADLES OF CIVILIZATION."
mapscaping.com,
30. maj, 2018.
History Channel.
"History of Mexico."
history.com
, 21. august 2018. Hentet 23. december 2019.
Rama, Anahi og Gabriel Stargardter.
"Chronology: Checkered history of the PRI's rule in Mexico."
Reuters
, 28. juni 2012.
The Washington Post.
"Mexico's history of one-party rule."
washingtonpost.com
, 5. januar 2012.
Padgett, L. Vincent.
"Mexico's One-Party System: A Re-Evaluation."
The American Political Science Review
51, 4, 1957. Side 995–1008.
Whitehead, Laurence. "An elusive transition: The slow motion demise of authoritarian dominant party rule in Mexico."
Democratization
2, 3, 2007. Side 246–269.
Gomez Romero, Luis.
"Massacres, disappearances and 1968: Mexicans remember the victims of a 'perfect dictatorship'."
The Conversation,
5. oktober 2018.
El País.
"Vargas Llosa: "México es la dictadura perfecta.""
elpais.com
, 1. september 1990.
Reding, Andrew. "Mexico: The Crumbling of the "Perfect Dictatorship"."
World Policy Journal
8, 2, 1991. Side 255–284.
CNN.
"Chronology of Mexico's transition to democracy."
Arkiveret
23. december 2019 hos
Wayback Machine
cnn.com
, 29. november 2000.
The New York Times. "Mexico's Democratic Breakthrough."
nytimes.com,
4. juli 2000.
Greste, Peter. "End of era for all-powerful party."
BBC News
, 2. juli 2000.
Wise, Carol.
"Mexico's Democratic Transition: The Search for New Reform Coalitions."
Law and Business Review of the Americas
9, 2, 2003. Side 283–318.
Verdensbanken.
"GDP Ranking."
worldbank.org
, 2019. Hentet 23. december 2019.
U.S. Department of State.
"U.S. Relations With Mexico."
state.gov. Hentet 23. december 2019.
Villarreal, M. Angeles.
"NAFTA and the Mexican Economy. "
Arkiveret
12. december 2017 hos
Wayback Machine
Congressional Research Service
, 3. juni 2010. Hentet 23. december 2019.
Verdensbanken.
"Country and Lending Groups."
worldbank.org
, 2018.
Bożyk, Paweł.
Globalization and the Transformation of Foreign Economic Policy
. Farnham: Ashgate Publishing, 2006. Side 164.
Guillén, Mauro F.
The Limits of Convergence.
Princeton: Princeton University Press, 2003. Side 126.
Waugh, David.
Geography: An Integrated Approach.
Cheltenham: Nelson Thornes, 2000. Side 563, 576–579, 633 og 640.
Mankiw, N. Gregory.
Principles of Economics
. Mason: Thomson/South-Western, 2007.
PwC.
"World in 2050. The BRICs and beyond: prospects, challenges and opportunities."
PwC Economics
, januar 2013. Hentet 23. december 2019.
Scott, James, Matthias vom Hau og David Hulme.
"Beyond the BICs: Strategies of influence."
Arkiveret
25. maj 2017 hos
Wayback Machine
The University of Manchester
, 17. maj 2011.
Nolte, Detlef.
"How to compare regional powers: analytical concepts and research topics."
Review of International Studies
36, 2010. Side 881–901.
Oxford Analytica.
"LATIN AMERICA: Region is losing ground to competitors."
oxan.com
, 17. november 2006.
Cevallos, Diego.
"G8: Despite Differences, Mexico Comfortable as Emerging Power."
ipsnews.net
, 5. juni 2007.
UNESCO.
"UNESCO World Heritage Centre — World Heritage List."
whc.unesco.org
. Hentet 23. december 2019.
UNESCO.
"Mexico's World Heritage Sites Photographic Exhibition at UN Headquarters."
whc.unesco.org
. Hentet 23. december 2019.
Expansión.
"México ocupa el sexto lugar en turismo a nivel mundial."
expansion.mx,
27. august 2018.
Mexico - sundhedsforhold | Gyldendal - Den Store Danske
permanent dødt link
Statens Serum Institut - REJSER OG SMITSOMME SYGDOMME
permanent dødt link
Eksterne henvisninger
redigér
rediger kildetekst
Wikimedia Commons
har medier relateret til:
Mexico
Mexicos Ambassade i Danmark
Arkiveret
24. oktober 2003 hos
Wayback Machine
(på engelsk)
Gob.mx
– Officiel regeringsportal (på spansk)
Presidencia
– præsidentens officielle websted (på engelsk)
Cámara de Diputados
– det officielle deputeredes kammers websted (på spansk)
Cámara de Senadores
– senatets officielle websted (på spansk og engelsk)
"El Mariachi" og mexicansk folkemusik
Dansk side om den mexicanske spillemand og mexicansk national identitet
Mexicos historie
Præ-columbianske civilisationer
Olmekere
Toltekere
Teotihuacán
Mayaere
Aztekere
Spansk kolonisering af Amerika
Conquistador
Spansk erobring af Aztekerne
Hernán Cortés
Nyspanien
(1519–1821)
Mexicos uafhængighedskrig
(1810–1821)
Mexicos historie (1821-1914)
Uafhængigt Mexico
Slaget ved San Jacinto
Mexicansk-amerikanske krig
1846-1848
Benito Juárez
Manuel María Lombardini
Fransk intervention i Mexico
(1861–1867)
Den anden mexicanske republik
El Porfiriato
Antonio López de Santa Anna
Porfirio Díaz
Francisco I. Madero
Mexicanske revolution
Victoriano Huerta
Pancho Villa
Emiliano Zapata
Venustiano Carranza
Mexico i mellemkrigstiden
Alvaro Obregón
Lázaro Cárdenas del Río
Det moderne Mexico
Manuel Ávila Camacho
Miguel Alemán Valdés
Carlos Salinas de Gortari
Vicente Fox
Ernesto Zedillo
Felipe Calderón
Enrique Peña Nieto
Andrés Manuel López Obrador
Se også:
Mexico
Lande
Nordamerika
Antigua og Barbuda
Bahamas
Barbados
Belize
Canada
Costa Rica
Cuba
Dominikanske Republik
Dominica
El Salvador
Grenada
Guatemala
Haiti
Honduras
Jamaica
Mexico
Nicaragua
Panama
Saint Kitts og Nevis
Saint Lucia
Saint Vincent og Grenadinerne
USA
Organisation for Economic Co-operation and Development
(OECD)
Australien
Belgien
Canada
Chile
Colombia
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Island
Israel
Italien
Japan
Letland
Litauen
Luxembourg
Mexico
New Zealand
Norge
Polen
Portugal
Sverige
Schweiz
Sydkorea
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Tjekkiet
Tyrkiet
Tyskland
Ungarn
USA
Storbritannien
Østrig
G20
Argentina
Australien
Brasilien
Canada
Kina
EU
Frankrig
Tyskland
Indien
Indonesien
Italien
Japan
Mexico
Rusland
Saudi-Arabien
Sydafrika
Sydkorea
Tyrkiet
Storbritannien
USA
Autoritetsdata
WorldCat
VIAF
154311247
LCCN
n81013960
GND
4039058-5
SUDOC
026392577
BIBSYS
90875945
HDS
003379
NLA
36590136
NDL
00567575
NKC
ge128515
ICCU
BVEV070820
BNE
XX4575373
CiNii
DA02943005
KulturNav
id
DSD
Mexico
23°N
102°V
23°N 102°V
23; -102
Hentet fra "
Kategorier
Mexico
Føderale republikker
NIC-lande
Forhenværende spanske kolonier
Ord og vendinger fra nahuatl
Skjulte kategorier:
Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
Artikler med døde links (samlet)
Artikler med døde links siden februar 2022
Artikler med permanent døde eksterne links
Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link
Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
Koordinater på Wikidata
Mexico
Tilføj emne