Ove Sprogøe - Wikipedia, den frie encyklopædi

Ove Sprogøe - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ove Sprogøe
Sprogøe i 1988
Personlig information
Fulde
navn
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen
Født
21. december
1919
Odense
Død
14. september
2004
(84 år)
Danmark
Gravsted
Søndermark Kirkegård
Nationalitet
Kongeriget Danmark
Forældre
Inger Marie Sprogøe Petersen
(1888-1959)
Hans Arthur Sprogøe Petersen
(1884-1967)
Ægtefælle
Eva Sprogøe
(g. 1945-2004)
Børn
3, heriblandt
Henning Sprogøe
Beskæftigelse
Skuespiller
Aktive år
1944
1998
Roller
Egon Olsen
Olsen-banden
Dr. Hansen
Matador
Filmografi
Ove Sprogøes filmografi
Nomineringer og priser
Udmærkelser
Teaterpokalen
(1976)
Æres-Bodil
(1999)
Ole Haslunds Kunstnerfond
(1989)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
(1956, 1972, 1975)
med flere
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
redigér på Wikidata
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen
(født
21. december
1919
Odense
, død
14. september
2004
) var en
dansk
skuespiller
. Ove Sprogøes mest kendte roller er som
doktor Hansen
i tv-serien
Matador
og som den geniale vaneforbryder
Egon Olsen
Olsen-banden
-filmene.
Sprogøe blev student ved
Mulernes Legatskole
og blev uddannet som skuespiller ved
Alliancescenernes Elevskole
1944
. I 1945 fik han sit gennembrud som Nicolai i
Nøddebo Præstegård
på
Folketeatret
i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller
Henning Sprogøe
. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med
Dirch Passer
I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre
Bodilstatuetter
for
bedste mandlige hovedrolle
i filmene
På tro og love
(1956),
Den forsvundne fuldmægtig
(1972) og
Olsen-bandens sidste bedrifter
(1975). I 1996 blev han hædret med en ærespris af
Danmarks Film Akademi
, og i 1999 modtog han en
Æres-Bodil
for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 159 film
og omtrent 140 teaterstykker.
Opvækst og ungdom
redigér
rediger kildetekst
Opvækst
redigér
rediger kildetekst
Ove Sprogøe blev født den
21. december
1919
Odense
på
Fyn
som søn af
typograf
Hans Arthur Sprogøe Petersen
(4. december 1884
10
27.
marts 1967
) og Inger Marie Sprogøe Petersen (29. april 1888
10
-1959
). Ove havde to ældre søskende, Arthur (født 28. februar 1908
10
) og Inger (født 6. december 1914
10
), der var opkaldt efter forældrene.
Barndomshjemmet var en treværelses lejlighed på 2. th. i
Østergade
22, Odense.
11
Sprogøes forældre delte en stor interesse for
teater
film
litteratur
og
billedkunst
, og de tog ofte ham og hans søskende med på
museum
12
Han overværede sit første teaterstykke som 8-årig og fandt det vældigt fascinerende at gå i
biografen
for at se
westerns
12
Stumfilmsudgaven
af
Ben-Hur
fra 1925 gjorde et stort indtryk på ham.
13
Sprogøe så desuden også
Charles Chaplins
Guldfeber
(1925),
Cirkus
(1928) og
Byens Lys
(1931) i biografen som barn, og Chaplin blev et af hans store forbilleder inden for film.
14
Han kom ofte i
Sankt Hans Biograf
på
Skibhusvej
15
med sine kammerater på søndage, ligesom de også tit var i
Paladsteatret
Vestergade
, Kino i
Asylgade
og
Kosmorama
Kongensgade
16
Sprogøe fortalte senere, at fascinationen for teater- og skuespillerlivet lå i ham allerede som barn, men at han dengang aldrig forestillede sig, at han selv kunne blive skuespiller en dag.
16
Skolegang og kontorarbejde
redigér
rediger kildetekst
Sprogøe begyndte i
Østre Skole
i 1926 og skiftede til
Mulernes Legatskole
i 1929, hvor han gik i et par måneder, indtil familien flyttede til København.
17
Han gik på
Bispebjerg Skole
fra 4. til og med 7. klasse, hvor han medvirkede i flere skolekomedier og fik vakt sin interesse for teater.
18
Senere kom Sprogøe i realklassen på
Rådmandsgade Skole
på Nørrebro, men efter det første år ønskede han ikke at gå i skole mere.
19
På sin fars opfordring kom han i lære som typograf hos en bogtrykker, men han var ikke begejstret for arbejdet.
19
Efter tre måneders indlæggelse på et
sanatorium
grundet mistanke om
tuberkulose
indstillede Sprogøe typografuddannelsen.
20
Han drømte om at spille teater, men vejen dertil syntes ikke let.
21
Sprogøe arbejdede kortvarigt som
cykelbud
elevatorfører
og
bogbinder
, men kom efterfølgende til at arbejde som kontormand i syv år, herunder for kemikaliefirmaet
Nordisk Droge og Kemikalie
på
Sankt Annæ Plads
21
Jeg sad på kontor i seks-syv år. Jeg havde lyst til teatret, men det var som en drøm på den anden side af regnbuen.
— Ove Sprogøe,
Aktuelt
22
Tidlige karriere
redigér
rediger kildetekst
Skuespillerelev
redigér
rediger kildetekst
Sprogøe var i begyndelsen af 1940'erne elev hos en række kendte skuespillere, herunder
John Price
Elith Foss
og
Sigfred Johansen
23
Som elev hos Foss kom Sprogøe for første gang til optagelsesprøve på
Det Kongelige Teaters Elevskole
, men blev ikke optaget.
Senere kom han til optagelsesprøve som elev af Johansen, men fik igen afslag.
Sprogøe opsøgte
Holger Gabrielsen
, der var leder af elevskolen, i et forsøg på at få en begrundelse.
25
Gabrielsen sagde til ham: "Deres profil, menneske. Med sådan et ansigt får De aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele deres liv."
25
Foruden sin store fejlvurdering forklarede Gabrielsen imidlertid, at Sprogøe ville være kommet ind, hvis det alene var et spørgsmål om talent.
25
Sprogøe fortalte om afslaget til Johansen, der foreslog at forsøge i provinsen i stedet.
25
Sprogøe skrev derfor et brev til
Elevskolen på Odense Teater
, men fik også her et afslag.
26
Et par uger senere fortalte Johansen, at
Alliancescenerne
netop havde åbnet en teaterskole.
Sprogøe tog til optagelsesprøve og blev optaget på skolen i august 1944
26
i en alder af 24 år, hvilket var en relativt høj alder som ny teaterelev.
27
Han var blandt andre på hold med skuespilleren
Kjeld Jacobsen
27
Sprogøe havde debuteret i
Jens Lochers
De gamles oprør
i marts 1944, inden han begyndte på elevskolen.
27
Gennembruddet i
Nøddebo Præstegård
redigér
rediger kildetekst
Hans Kurt
som Nikolai i
Nøddebo Præstegaard
på
Folketeatret
Efter at have spillet en række småroller fik Sprogøe i november 1945 sit teatergennembrud som Nicolai i forestillingen
Nøddebo Præstegård
som havde været opsat på
Folketeatret
næsten hvert år i december måned siden 1888.
28
Det var meget sjældent set, at en rolle af den kaliber tilfaldt en elev, og tidligere var rollen blevet spillet af
Poul Reumert
Hans Kurt
og
Angelo Bruun
29
Efter premieren i 1945 var nogle kritikere skeptiske over for Sprogøes præstation, idet han ifølge dem overspillede rollen, men der var også begejstrede anmeldelser.
30
Sprogøe spillede rollen i tolv af de følgende seksten sæsoner, mens han i tre af sæsonerne spillede karlen Lars i samme stykke.
31
Da han som 42-årig i 1961 spillede Nicolai for sidste gang, havde han optrådt med rollen over 400 gange.
31
Sprogøe forsøgte faktisk at frabede sig rollen gentagne gange, men
Thorvald Larsen
, der var Folketeatrets direktør, formåede hver gang at overbevise ham om at fortsætte ved at inddrage teatrets økonomi i sin argumentation.
32
Samspillet med Dirch Passer
redigér
rediger kildetekst
Det skal såmænd ikke undre mig, at nostalgibølgen engang finder skægge, poetiske og absurde øjeblikke i mange af de par-film, Dirch og jeg lavede i 1950'erne.
Ove Sprogøe,
Levende Billeder
33
I 1946 havde Sprogøe sine første filmroller i
Hans store aften
og
Diskret ophold
, og i 1950'erne medvirkede han gennemsnitligt i tre film årligt.
34
I begyndelsen af sin filmkarriere spillede han i mange år sammen med
Dirch Passer
i en række
lystspil
35
De mødte hinanden første gang i 1946 ud for Alléscenen på
Frederiksberg Allé
, hvor Sprogøe motiverede en tvivlende Passer til at forfølge drømmen om at blive skuespiller.
36
Ib Schønberg
foreslog på et tidspunkt
John Olsen
fra
Saga Studio
at benytte dem som makkerpar i en film, og det førte til, at de to spillede over for hinanden som
vognstyrer
og
sporvognskonduktør
Ved Kongelunden
(1953).
37
Scenen, hvor de synger "Der kommer altid en sporvogn og en pige til", er siden kommet til at stå som et ikonisk øjeblik i deres makkerskab.
38
I de efterfølgende år var de fast makkerpar i filmene
I kongens klæ'r
(1954),
Det var paa Rundetaarn
(1955),
Færgekroen
(1956) og
Tag til marked i Fjordby
(1957).
38
Sprogøe og Passer var 1950'ernes mest populære filmpar, og de spillede sammen i 48 film mellem 1951 og 1970.
39
I 1950'erne brugte de også meget tid sammen privat, men gled lidt fra hinanden, da Passer fandt sammen med
Kjeld Petersen
40
Sprogøe og Passer forblev venner og skrev sammen indtil Passers død i 1980.
41
Fandens oldemor
og kontrakt med Folketeatret
redigér
rediger kildetekst
Sprogøe og Passer medvirkede i 48 film sammen i årene mellem 1951 og 1970
I 1951 spillede Sprogøe i
Hornbækrevyen
og gjorde sig bemærket som "
Fandens oldemor
" i et nummer, der var bygget på
Poul Henningsens
vise af samme navn.
42
Nummeret viste en ny fandenivoldsk side af Sprogøe og blev en så stor succes, at
Stig Lommer
tilbød ham en kontrakt på fem år.
43
De havde allerede arbejdet sammen i et par år, men Sprogøe valgte at takke nej, da han efter eget udsagn frygtede at sidde fast i rollen som "sprællemand", hvis han skrev under på en lang kontrakt med Lommer.
43
Sprogøe skrev i stedet kontrakt med Thorvald Larsen på Folketeatret, hvor han i højere grad kunne spille seriøst skuespil, men arbejdede fortsat sammen med Lommer ved flere lejligheder.
44
Eksempelvis takkede Sprogøe ja, da Lommer tilbød ham at spille over for Passer i en opsætning af
John Steinbecks
Mus og mænd
Første samarbejde med Erik Balling
redigér
rediger kildetekst
Sprogøe skulle vise sig at få et langt samarbejde med filminstruktør
Erik Balling
. De mødte første gang hinanden under optagelserne til
Diskret ophold
i 1946, og Sprogøe spillede senere med i Ballings første film,
Vi som går køkkenvejen
fra 1953.
47
Sidenhen spillede Sprogøe en af de faste karakterer i Ballings tre
Poeten og Lillemor
-film,
47
og i 1960'erne var Sprogøe med i en række andre film af Balling, herunder
Slå først, Frede!
og efterfølgeren
Slap af, Frede!
samt folkekomedien
Martha
48
Frede
-filmene og
Martha
spillede Sprogøe sammen med
Morten Grunwald
og
Poul Bundgaard
, og de tre kom senere til at udgøre
Olsen-banden
i Erik Balling og
Henning Bahs
' ikoniske filmserie af samme navn.
49
Gennem sin karriere medvirkede Sprogøe i mere end 30 af Ballings film og tv-serier.
50
Senere karriere
redigér
rediger kildetekst
Etableret navn på Folketeatret
redigér
rediger kildetekst
Folketeatret
i 2006
Folketeatrets direktør indtil 1959, Thorvald Larsen, gav ofte Sprogøe større roller på turnéer, end når samme stykke spillede på selve teatret, herunder i
En søndag på Amager
og
Aprilsnarren
52
I anledning af teatrets 100-års jubilæum i 1957 havde Sprogøe rollen som Henrik i
Den politiske kandestøber
og spillede over for
Osvald Helmuth
52
I 1960'erne overgik Sprogøe så småt fra biroller til hovedroller,
53
og i 1964 spillede han hovedrollen i
Bertolt Brechts
Arturo Ui
en præstation, der kom til at give ham muligheder for hovedroller på mange københavnske teatre.
54
I 1970'erne var Sprogøe det største navn på Folketeatret,
53
og efter at
Preben Harris
blev direktør for teatret i 1971, spillede han en række markante hovedroller, herunder i
Skillingsoperaen
(1971),
The Sunshine Boys
(1974),
Dantons død
(1975),
Onkel Vanja
(1977) og
Galilæis liv
(1979).
55
Markante roller på film og tv
redigér
rediger kildetekst
Egon Olsen i
Olsen-banden
redigér
rediger kildetekst
Olsen-banden. Fra venstre:
Morten Grunwald
, Ove Sprogøe og
Poul Bundgaard
I 1968 havde
den første Olsen-bandenfilm
premiere.
56
I filmen spillede Sprogøe hovedrollen som den geniale vaneforbryder Egon Olsen, der var iklædt
bowlerhat
, en nålestribet
habit
og næsten altid havde en cigar i munden.
57
Filmen havde blot en nogenlunde indtjening, mens
Nordisk Films
øvrige film klarede sig decideret dårligt det år.
56
Efterfølgeren
Olsen-banden på spanden
(1969) indtjente lidt mindre end etteren, og Balling, der udover at instruere også var direktør for Nordisk Films spillefilmsafdeling, besluttede at lægge filmserien på hylden for en stund.
56
I 1971 genoplivede Balling og Bahs serien med
Olsen-banden i Jylland
, som på mange måder rettede op på de to forrige films skitseagtige form og blev en stor succes.
58
Filmserien blev især kendt for Egon Olsens mange raseriudbrud og monologer.
59
Den ottende film,
Olsen-banden ser rødt
, er med sine 1,2 millioner solgte billetter en af de allerstørste danske biografsucceser gennem tiden, og flere af de øvrige film i serien solgte også omkring en million billetter.
60
Sprogøe omtalte senere Egon Olsen som sin mest interessante rolle på film og forklarede det med, at filmene i hans øjne var fremragende folkekomedier, der indeholdt en masse samfundssatire.
61
Ti stille! Nu kan det være nok! Jeg finder mig ikke i det! Her kommer jeg hjem med en genial plan - genial, siger jeg - som kan gøre os til millionærer - alle sammen - og så sidder I der og har ikke andet i hovedet end flødeskum og bananlikør. Nogen borgerlige hundehoveder og hængerøve er hvad I er - men når det skal være på den måde, så kan det være det samme! Jeg kan klare mig selv. Jeg kan udmærket klare mig selv! Det er lige før, det bliver lettere, når man ikke skal ha' sådan et par klamphuggere på slæb - vorherre bevares!
— Egon Olsen,
Olsen-banden går amok
(1973)
62
Olsen-banden-filmene blev solgt til en række lande og nød især stor popularitet i
DDR
, hvor de blev sendt i eftersynkroniserede udgaver både i biografen og på fjernsyn.
63
Sprogøe besøgte DDR flere gange og skrev gennem årene mange
autografer
til østtyske fans.
64
I 1982 optrådte Sprogøe, Grunwald og Bundgaard som deres roller fra filmene i tv-underholdningsprogrammet
Nacht der Prominenten
65
Selv mange år efter Sprogøes død kom tyske fans jævnligt forbi hans gamle hjem på Amager for at tage billeder.
66
Teodor Amsted i
Den forsvundne fuldmægtig
redigér
rediger kildetekst
I 1971 spillede Sprogøe hovedrollen som Teodor Amsted i
Den forsvundne fuldmægtig
, der var en
filmatisering
af
Hans Scherfigs
roman af samme navn
fra 1938.
67
Filmen blev en succes blandt både publikum og kritikere,
67
og Sprogøe vandt desuden en Bodil for rollen.
68
Den alvorlige rolle som Amsted, der fingerer et selvmord for at undslippe sin tilværelse som fuldmægtig, er anset for at være en af Sprogøes bedste præstationer på film, men den er samtidigt en undtagelse i en filmografi uden andre nævneværdige hovedroller i alvorlige film.
70
Sprogøes søn Henning har vurderet, at rollen er blandt Ove Sprogøes mest betydningsfulde næst efter Egon Olsen i Olsen-banden-filmene og titelrollen i
Arturo Ui
på teatret.
35
Ideen til filmatiseringen opstod, da kunsthandler Svend Hansen henvendte sig til Sprogøe med tilbuddet om at spille en valgfri rolle i en dansk film.
71
Sprogøe svarede hurtigt, at han ville spille Amsted i
Den forsvundne fuldmægtig
, og dernæst påbegyndte Hansen arbejdet med at finansiere filmen.
71
Kosmoramas
anmelder roste Sprogøe for at spille "præcist og gennemarbejdet", og filmens instruktør,
Gert Fredholm
, har senere fortalt, at Sprogøe forekom rolig, rutineret og ukrukket i sin tilgang til rollen.
72
Biroller i
Huset på Christianshavn
og
Matador
redigér
rediger kildetekst
Rottehullet
Skjerns Magasin
Locations fra hensholdsvist
Huset på Christianshavn
og
Matador
I tv-serien
Huset på Christianshavn
, der blev produceret i 84 afsnit og vist på
DR
i årene 1970-1977, spillede Sprogøe rollen som
Larsen
og medvirkede i 46 afsnit.
73
Larsen var en lidt mystisk karakter med en kriminel fortid og stod på en måde uden for det fællesskab, der var udgjort af seriens øvrige karakterer.
74
Lise Nørgaard
, der var en af seriens manuskriptforfattere, fandt Larsen uinteressant og brugte ham kun sjældent i sine manuskripter, og i Nørgaards optik eksisterede karakteren primært for, at Balling kunne få Sprogøe med i serien.
74
Sprogøe mente selv, at karakteren udviklede sig på en lidt uheldig måde i serien og faldt i baggrunden.
73
Larsen, den lille, sikre mand, som jeg spiller, volder mig ikke besvær. Det er en type på linje med, hvad Erik Balling og jeg har lavet i mange, mange film. Derimod har jeg sagt til
Niels-Jørgen Kaiser
, at de forskellige forfattere ikke har fulgt den sjove person op, som de i starten slog an, men det er nok, fordi det er svært at skrive om denne mærkelige, fine mand, der går rundt i huset, men alligevel er forbryder og lidt afsondret fra de andre.
— Ove Sprogøe,
Dansk Familie Blad
74
DR-serien
Matador
, der blev produceret og sendt i 24 afsnit i årene 1978-1982, blev voldsomt populær og er genudsendt mange gange.
75
Seriens handling udspiller sig fra 1929 til 1947 i den fiktive danske by
Korsbæk
, og Sprogøe spillede rollen som den stilfærdige huslæge
dr. Hansen
, der er
radikal
og bliver
modstandsmand
under krigen.
75
Seriens hovedforfatter, Lise Nørgaard, vurderede, at rollen som dr. Hansen passede godt til Sprogøe, idet de to havde samme retfærdighedssans og lune.
75
På opfordring af Erik Balling spillede Sprogøe rollen med
fynsk
dialekt,
selvom Sprogøe ellers havde arbejdet på at slippe af med sin fynske udtale gennem hele sin karriere.
75
Satire og julekalendere i tv
redigér
rediger kildetekst
Sprogøe fik i slutningen af 1960'erne flere tilbud om at lave tv-satire, men han var tilbageholdende, da det blandt skuespillere blev anset for at være svært og krævende.
I 1972 optrådte Sprogøe dog i et tv-onemanshow ved navn
Sprogøe Special
, hvor han spillede 21 forskellige roller.
78
Udsendelsen fik gode anmeldelser, og derefter kom han til at medvirke i en række satireprogrammer.
78
Sprogøe medvirkede eksempelvis i fire sæsoner af satireprogrammet
Uha Uha
fra 1974 til 1975,
78
og det var ikke ualmindeligt, at en udsendelse havde omkring to millioner seere.
78
Senere spillede han med i
Ikk
(1978),
SågIkk
(1983) og
Klikk
(1986-87).
79
Sprogøe medvirkede også som nisse i
tv-julekalenderne
Noget om nisser
(1972),
Jul i Gammelby
(1979) og et enkelt afsnit af
Nissebanden
(1984).
79
Derudover var Sprogøe fortælleren i den tegnede julekalender
Fru Pigalopp og juleposten
(1978).
80
1980'erne og frem
redigér
rediger kildetekst
Teater, revy og
Anthonsen
redigér
rediger kildetekst
I 1983 spillede Sprogøe rollen som Kong Kreon i en opførelse af Sofokles'
Antigone
på
Gladsaxe Teater
81
Opførelsen var baseret på Eva Sprogøes oversættelse, og Henning Sprogøe medvirkede også i stykket som Kreons søn, Haimon.
81
I 1984 havde Sprogøe titelrollen i DR's detektivserie
Anthonsen
, der var baseret på hans rolle som privatdetektiven Anthonsen i filmen
Rend mig i revolutionen
fra 1970.
82
Serien, der blev instrueret af Erik Balling, stoppede efter fem afsnit.
I 1985 spillede Sprogøe med i
Betty Nansen Teatrets
opsætning af
Glengarry Glen Ross
i anledning af sit 40-års jubilæum.
I 1988 optrådte han i
Tivolirevyen
sammen med
Holger Juul Hansen
og
Flemming Jensen
83
Sidste roller og karrierestop
redigér
rediger kildetekst
I 1989 fik Sprogøe et ildebefindende og var kortvarigt indlagt på hospitalet.
84
Sprogøe fortsatte skuespilkarrieren, men episoden gjorde indtryk på ham.
84
I 1990 blev han for første gang hjulpet via en øresnegl under et teaterstykke,
85
og i årene efter blev det tiltagende vanskeligt for ham at huske sine replikker.
85
Sprogøe døjede desuden med
gigt
i knæene og fik i stigende grad svært ved at bevæge sig omkring på scenen.
86
Han blev sygemeldt med en virus på balancenerven i 1994, og det blev en anledning til at stoppe teaterkarrieren.
87
I 1993 medvirkede Sprogøe som vismanden i tårnet i
TV3
's tv-show
Fangerne på Fortet
88
Sprogøe var ellers kun ganske sjældent med i underholdningsprogrammer, så produktionsholdet var overraskede over, at han takkede ja til tilbuddet.
88
Ove havde Eva med til
Frankrig
, hvor sæsonen blev optaget i løbet af knap en måned om sommeren.
88
I 1996 spillede Sprogøe Birksted i
Ole Bornedals
tv-serie
Charlot og Charlotte
89
Sprogøe fik også en lille rolle i tv-serien
Bryggeren
(1996) og indspillede sine scener, men blev klippet ud og optræder derfor ikke i den endelige udgave.
90
Det skyldtes, at det blev nødvendigt at klippe en række scener ud for at undgå, at serien blev længere end de tolv planlagte afsnit.
I 1998 medvirkede han i sin sidste film,
Olsen-bandens sidste stik
91
Under optagelserne døde både Poul Bundgaard og instruktøren
Tom Hedegaard
, og filmen anses i dag for at være under niveau sammenlignet med resten af filmserien.
92
Sprogøe og Balling vurderede efterfølgende, at filmen ikke burde være lavet.
93
I 1999 modtog Sprogøe en Æres-Bodil og sagde i den forbindelse:
Jeg kan kun sige, at jeg er meget overvældet. Og at jeg stopper her. Jeg ville have gjort det tidligere, men Olsen-banden kunne det jo ikke lade sig gøre at lave uden mig. Så den blev min sidste. Den definitivt sidste.
— Ove Sprogøe
94
Stemmeskuespil og musik
redigér
rediger kildetekst
Sprogøe medvirkede som stemmeskuespiller i en række
animationsfilm
og -serier, herunder som
Asterix
i de danske udgaver af
Asterix og Obelix
-filmene og som Lucky Luke i de danske indtalinger af
Lucky Luke
-tegnefilmserien.
95
Sprogøe lagde også stemme til figurer i de danske originalindtalinger
af en række
Disney
-film, heriblandt
Askepot
(1950),
Alice i Eventyrland
(1951),
Peter Pan
(1953),
Lady og Vagabonden
(1955),
Tornerose
(1959),
Sværdet i stenen
(1963) og
Junglebogen
(1967). Sprogøe er især kendt for sin indtaling i
Disney Juleshow
, hvor han lægger stemme til
Jesper Fårekylling
96
Han oplæste også bøger i radioen og indtalte desuden bøger til
forlagsproduktioner
. Sprogøe oplæste eksempelvis
Hobbitten
i radioen.
97
Sprogøe indtalte også flere tv-programmer for
Danmarks Radio
, herunder
julekalenderne
Noget om nisser
79
og
Fru Pigalopp og juleposten
(1978).
80
Sidst i sin karriere lagde han stemme til Sultanen af Agrabah i
Aladdin-filmene
(1992-1996) og
Aladdin-tv-serien
(1994-1995).
Lucky Luke
Jesper Fårekylling
Udvalgte tegnefilmsfigurer, som Sprogøe har lagt stemme til
Mange af de sange, som Passer og Sprogøe sang i deres film, udkom på plade.
98
De to spillede desuden
Karius og Baktus
i et hørespil af samme navn, der udkom i 1964 og var på hitlisterne i flere måneder.
98
Sprogøe sang danske viser af
Gunnar Geertsen
på pladen
Den danske viking
i 1978, og i 1982 udkom pladen
Det er så sundt
, hvor han oplæste digte af
Hans Scherfig
med musik af
Holger Laumann
98
Politisk og velgørende engagement
redigér
rediger kildetekst
Sprogøe engagerede sig
politisk
gennem hele sin karriere og stillede op til talrige støttearrangementer.
99
Blandt de mange engagementer var en medvirken i en kampagnefilm for
BUPL
mod nedskæringer i
den offentlige sektor
, oplæsning af
Pelle Erobreren
for
SiD
til fordel for
ordblinde
samt støtte til
stormflodsramte
Esbjerg
og
AIDS
-sagen.
99
Sprogøe optrådte til fordel for
EF
-modstanderne i 1982,
100
og han var en del af foreningen
Kunstnere for fred
, der blandt andet arbejdede for at fjerne atomsprænghoveder.
101
I 1969 tog Sprogøe initiativ til en støtteforestilling for
Odin Teatret
, efter at det havde mistet sin støtte fra
Nordisk Kulturfond
Sprogøe optrådte også i fængsler, hvor han qua rollen som Egon Olsen blev godt modtaget.
102
Johannes Møllehave
, der var præst i Vridsløselille Statsfængsel i perioden fra 1969 til 1973, inviterede ofte Sprogøe til at optræde i fængslet.
102
Ove ville helst ikke stille op som sig selv, men fik han en rød næse på eller blev udstyret med en tekst af en forfatter, så ville han hjertens gerne.
Johannes Møllehave
om Sprogøes optrædener i
Vridsløselille Statsfængsel
, biografien
Ove Sprogøe
102
Sprogøe var aldrig decideret partipolitisk, men
Socialdemokratiet
var det parti, han stemte på og fandt sig hjemme i.
99
Sprogøes far, der trodsede sin chef og blev medlem af fagforeningen, blev definerende for hans politiske ståsted: "Min fars engagement har brændt sig ind i min sjæl. Det er så dejlig nemt at huske sit udgangspunkt. Min fars holdning sidder ustandselig i baghovedet på mig."
103
Sprogøes børn lå alle langt ude på
venstrefløjen
og fik ved et enkelt valg overtalt ham til at stemme på
Venstresocialisterne
104
Enkelte gange blev Sprogøe kritiseret offentligt for sine politiske udtalelser, herunder da han sagde, at medlemmerne af
Baader-Meinhof
-gruppen skulle have menneskelige forhold i fængslet, og da han engang udtalte, at han forstod enlige mødre, der blev drevet til at stjæle i
supermarkedet
102
Privatliv
redigér
rediger kildetekst
Familie
redigér
rediger kildetekst
Sprogøe blev den 29. marts 1945 gift med Eva Lilian Rasmussen
(19. april 1922
106
20. august 2004
) i
Sankt Jakobs Kirke
på
Østerbrogade
107
Sammen fik de tre sønner; Sven (født 1948), Jørgen (født 1950) og
Henning Sprogøe
(født 21. oktober 1953).
108
Sidstnævnte blev senere skuespiller og chef for skuespilleruddannelsen på
Statens Teaterskole
109
110
Familien Sprogøe boede i mange år på Tømmerup Stationsvej på Amager.
111
I årene 1956 til 1958 havde familien en ung pige kaldet Bibs i huset.
Gennem sin karriere holdt Sprogøe sit arbejde og privatliv klart adskilt, lukkede sjældent pressen ind i hjemmet og gav meget få interviews om sin familie.
105
113
Familien Sprogøe fik aldrig fjernsyn, da Ove og Eva var enige om, at det kunne tage tiden fra familien med den korte tid til privatliv, som Ove havde.
114
Sprogøe erhvervede heller aldrig en videomaskine og mente, at film var noget, der skulle ses i biografen,
114
ligesom han generelt ikke brød sig om at se sig selv på film.
Kunstsamling
redigér
rediger kildetekst
Sprogøe var en stor samler af litteratur og kunst
117
og havde værker af blandt andre
Wiliam Skotte Olsen
Anders Kirkegaard
Jan Voss
og
René Bertholo
118
Efter Sprogøes død blev hans samling solgt på
Bruun Rasmussen Kunstauktioner
for omkring 1,2 millioner kroner.
118
Den del af samlingen, der omhandlede teater og revy og bestod af omkring 400 bøger og manuskripter,
119
blev foræret til
Odin Teatret
120
Død og eftermæle
redigér
rediger kildetekst
I 1998 indstillede Sprogøe sin lange
skuespillerkarriere
efter at have medvirket i den 14. og sidste Olsen-banden-film,
Olsen-bandens sidste stik
121
I de sidste måneder af deres liv boede Ove og Eva Sprogøe på
Løjtegårdsvejens Plejehjem
på
Amager
Ove døde den 14. september 2004 omtrent tre uger efter Eva, der døde den 20. august 2004.
Umiddelbart efter Sprogøes død inviterede
Nordisk Film
publikum gratis i biografen til visninger af Olsenbandenfilm.
Tyskland
viste kanalen
MDR Fernsehen
Olsen Bandens sidste stik
i bedste sendetid efter hans død,
123
og
Mitteldeutsche Zeitung
kaldte ham "
Ein Held des kleinen Mannes
" (
den lille mands helt
) i hans rolle som Egon Olsen.
124
Sprogøes mest kendte roller er
dr. Hansen
Matador
og vaneforbryderen
Egon Olsen
Olsen-bandenfilmene
125
Begge produktioner og roller er blevet en markant del af
dansk kultur
126
127
I 2004 blev vejen ved
Statsfængslet i Vridsløselille
omdøbt til Egon Olsens Vej til ære for Sprogøes rolle som
Egon Olsen
Fængselsvej ved
Vridsløselille Statsfængsel
blev som hæder til Sprogøe omdøbt til Egon Olsens Vej af
Albertslund Kommune
i december 2004.
129
130
131
Lokationen er ikonisk i Olsen-banden-sammenhæng; de fleste film i serien begynder med, at Egon Olsen løslades derfra, ligesom de typisk ender med, at han fængsles der igen. I forbindelse med nedlæggelsen af Vridsløselille Statsfængsel i 2015 udgav fængslets fangekor et album med titlen "Egon Olsens Vej".
132
Ove Sprogøes Plads
Odense
er desuden opkaldt efter Sprogøe,
133
og ligeså er
Ove Sprogøe Prisen
, et
stipendium
oprettet af Nordisk Film i 2006.
134
Priser og legater
redigér
rediger kildetekst
Bodilprisen
År
Nomineret arbejde
Pris
Resultat
Ref.
1956
På tro og love
Bedste mandlige hovedrolle
Vundet
135
1972
Den forsvundne fuldmægtig
Vundet
136
1975
Olsen-bandens sidste bedrifter
Vundet
137
1999
N/A
Æres-Bodil
Vundet
138
Øvrige priser
Æresmedlem af
Dansk Skuespillerforbund
139
Æresmedlem af
Dansk Solistforbund
139
1968
Mogens Wieth-legatet
140
1968 –
Frederik Schybergs Mindelegat
141
1971
– Olaf Poulsens Mindelegat
142
1976
Teaterpokalen
for rollen Adolf i
Faderen
på
Bristol Teatret
143
1979
Osvald Helmuths Æreslegat
1980
Politikens
Nuser:
Årets Radise
144
145
1980 –
Studenternes Æreskunstner
146
1980 –
Årets Cyklist
147
1982
PH-prisen
148
1985
LO's kulturpris
149
1987
Albertslunds Kulturpris
150
1989
Jord- og Betonarbejdernes Kulturpris
151
1989 –
Ole Haslund Hæderspris
152
1994
Revyernes Revy
: Æreskunstner
153
154
1996
Danmarks Film Akademis Ærespris
155
2000
– Æresmedlem af
Skuespillerforeningen af 1879
156
Filmografi
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Ove Sprogøes filmografi
Sprogøes samlede filmografi tæller 159 spillefilm
samt adskillige tegnefilm, tv-serier, tv-film, dokumentarer og kortfilm.
157
Derudover optrådte han i omkring 140 teaterstykker og en række revyer.
Blandt Sprogøes mest kendte roller på film og tv er
Egon Olsen
Olsen-bandenfilmene
(1968-1998),
dr. Hansen
Matador
(1978-1982),
Larsen
Huset på Christianshavn
(1970-1977) og Teodor Amsted i
Den forsvundne fuldmægtig
(1971).
158
35
Henvisninger
redigér
rediger kildetekst
Noter
redigér
rediger kildetekst
Der findes forskellige udsagn om, hvor Sprogøe døde.
BT
berettede ved Sprogøes død, at han døde på Løjtegårdsvejens Plejehjem i
Tårnby
på
Amager
I en biografi om Sprogøe, der blandt andet har hans sønner som kilder, er det imidlertid beskrevet, at han døde om natten kort efter indlæggelse på et unavngivet hospital.
Heraf 156 danske,
to svenske (
Limpan
og
Hip Hip Hurra!
) og én amerikansk film (
Journey to the Seventh Planet
).
Der var 54 ansøgere, hvoraf kun én blev optaget.
24
Foss mente, at Sprogøe fik afslag grundet sit udseende, og anklagede i et åbent brev elevskolen for at være en skønhedskonkurrence.
24
I dommerpanelet sad blandt andre
Bodil Ipsen
24
Elevskolen udviklede sig senere til
Privatteatrenes Elevskole
26
Da Passer søgte ind på
De Frederiksbergske Teatres Elevskole
assisterede Sprogøe til flere optagelsesprøver ved at spille bestemte scener sammen med Passer.
36
Netop den opsætning blev siden berømt for at besegle Passers skæbne som komisk skuespiller, idet publikum kom til at grine malplaceret af Passers alvorlige rolle som den retarderede Lenny, og fordi Passer begyndte at lave sjov med de alvorlige scener i stedet for at stå imod.
45
Sprogøe spillede Lennys ven, George.
46
De to var desuden nære venner, og sammen tog de på ferier til udlandet, besøgte
kunstmuseer
og spiste på
restaurant
51
Filmen modtog
Bodilprisen for bedste danske film
69
Rottehullet ligger i
Amagergade
, mens billedet af Skjerns Magasin er fra en rekonstruktion opført på
Dyrehavsbakken
Karakteren i serien stammer fra
Svendborg
76
Tv-satiren blev produceret i et højt tempo og på kort tid, og skuespillerne, der modtog teksterne i løbet af ugen, havde typisk kun en eller få dage til at øve replikker. Sprogøe sammenlignede dengang tv-satire med at hoppe ud fra 10-metervippen uden at vide, om der er vand i bassinet.
77
Sprogøe blev en del af holdet, efter
Buster Larsen
stoppede på programmet.
78
Ifølge DR's daværende programchef i underholdningsafdelingen, Henrik Wolsgaard-Iversen, manglede serien livskraft, og hverken Balling eller DR var angiveligt interesserede i at fortsætte.
82
Seriens instruktør,
Kaspar Rostrup
, har udtalt, at han nok har optagelserne "på et VHS-bånd i en kasse et sted" og formentlig er den eneste, der ligger inde med dem.
90
Flere af de gamle Disney-film, herunder
Peter Pan
fra 1953 og
Lady og Vagabonden
fra 1955, er senere blevet genindspillet med nye danske stemmer.
Blandt de skuespillere, der medvirkede til forestillingen, var
Dirch Passer
Lily Broberg
Ghita Nørby
Preben Kaas
Henning Moritzen
Stig Lommer
og
Dario Fo
101
Eva var datter af slagtermester Louis Rasmussen, der havde slagterforretning i Østerbrogade 122.
105
Bibs var
ordblind
og gik ud af skolen som 13-årig, inden hun begyndte hos familien i en alder af kun 14 år. Bibs kom senere til at arbejde hos
ministre
skibsredere
og
baroner
Australien
USA
og
England
112
Sprogøe så sjældent sig selv på film siden indspilningen af
Slå først, Frede
i 1965, da han ikke mente, at resultatet stod mål med anstrengelserne.
115
116
Sprogøe mødte dog op til gallapremierer på Olsen-bandenfilm og kunne også finde på at gå i biografen for at opleve publikums reaktion på sine film.
115
Der var tale om biograferne
Palads
og
Palladium
i København,
Bio Center Kolding
samt en lang række
BioCity
-biografer.
122
Matador
er optaget i
Kulturkanonen
128
Referencer
redigér
rediger kildetekst
"Ove Sprogøe"
danskefilm.dk
Arkiveret
fra originalen 12. juni 2020
. Hentet 5. juli 2020
"Kontraministerialbogen"
Arkivalieronline
Statens Arkiver
Arkiveret
fra originalen 21. februar 2021
. Hentet
2013-12-06
Kontraministerialbogen
Vor Frue Sogn
, ("1914-1922" s. 135; opslag 138, nr. 87)
Schmidt, Karin (15. september 2004).
"Han ville ikke leve mere"
BT
Arkiveret
fra originalen 1. marts 2023.
Christensen, Bo; Grue, Birgitte (15. september 2004).
"Familien var hos ham"
BT
Arkiveret
fra originalen 13. august 2017.
Jensen 2016
, s.
357-358.
Ritzau
(2004-09-14).
"Ove Sprogøe er død"
Ekstra Bladet
JP/Politikens Hus
Arkiveret
fra originalen 5. marts 2016
. Hentet 4. november 2019
Jensen 2016
, s.
381-387.
Jensen 2016
, s.
11.
Jensen 2016
, s.
13.
"Folketælling 1921: Købstæder, Odense, Østergade"
Arkivalieronline
. Hentet 17. marts 2023
Jensen 2016
, s.
11-13.
Jensen 2016
, s.
19.
Jensen 2016
, s.
19-20.
Jensen 2016
, s.
85.
Min barndoms land 1984
, 37:45.
Jensen 2016
, s.
20.
Jensen 2016
, s.
21-23.
Jensen 2016
, s.
26-28.
Jensen 2016
, s.
28.
Jensen 2016
, s.
28-30.
Jensen 2016
, s.
31.
Jensen 2016
, s.
32.
Jensen 2016
, s.
34-35.
Jensen 2016
, s.
35.
Jensen 2016
, s.
36.
Jensen 2016
, s.
37.
Jensen 2016
, s.
45.
Jensen 2016
, s.
45-56.
Jensen 2016
, s.
46.
Jensen 2016
, s.
46-48.
Jensen 2016
, s.
48.
Jensen 2016
, s.
48-49.
Jensen 2016
, s.
78.
Jensen 2016
, s.
50-51.
Kastrup, Kim (2014-12-21).
"Jeg fik min fars roller i 20 år"
Ekstra Bladet
JP/Politikens Hus
Arkiveret
fra originalen 19. september 2017
. Hentet 28. oktober 2019
Jensen 2016
, s.
73.
Jensen 2016
, s.
73-74.
Jensen 2016
, s.
74.
Jensen 2016
, s.
76.
Jensen 2016
, s.
79-81.
Jensen 2016
, s.
79-82.
Jensen 2016
, s.
95.
Jensen 2016
, s.
96.
Jensen 2016
, s.
98.
Jensen 2016
, s.
99-101.
Jensen 2016
, s.
99.
Jensen 2016
, s.
151.
Jensen 2016
, s.
152-154.
Jensen 2016
, s.
153-155.
Jensen 2016
, s.
158.
Jensen 2016
, s.
159.
Jensen 2016
, s.
103.
Jensen 2016
, s.
102.
Jensen 2016
, s.
111.
Jensen 2016
, s.
104-105, 384-386.
Jensen 2016
, s.
163.
Jensen 2016
, s.
162-163.
Jensen 2016
, s.
163-164.
Jensen 2016
, s.
167-168.
Jensen 2016
, s.
174.
Jensen 2016
, s.
178.
Jensen 2016
, s.
167.
Jensen 2016
, s.
179.
Jensen 2016
, s.
182.
Jensen 2016
, s.
183.
Jensen 2016
, s.
180.
Jensen 2016
, s.
193.
"Den forsvundne fuldmægtig"
Det Danske Filminstitut
Arkiveret
fra originalen 7. august 2019
. Hentet 28. oktober 2019
"Bodilprisen 1972"
bodilprisen.dk
Arkiveret
fra originalen 18. november 2019
. Hentet 28. oktober 2019
Jensen 2016
, s.
193-194.
Jensen 2016
, s.
195.
Jensen 2016
, s.
197.
Jensen 2016
, s.
224-225.
Jensen 2016
, s.
224.
Jensen 2016
, s.
230.
Hansen, doktor Louis
Arkiveret
5. juli 2020 hos
Wayback Machine
. Matadoronline.dk. Hentet 22/12-2020
Jensen 2016
, s.
301-303.
Jensen 2016
, s.
301.
Jensen 2016
, s.
380.
"Fru Pigalopp og juleposten"
Det Danske Filminstitut
. Hentet 18. marts 2023
Jensen 2016
, s.
297-300.
Jensen 2016
, s.
232.
Jensen 2016
, s.
307.
Jensen 2016
, s.
331-332.
Jensen 2016
, s.
332.
Store danskere 2011
, 35:30.
Jensen 2016
, s.
334.
Jensen
2016 283
Jensen 2016
, s.
340-341.
Jensen 2016
, s.
344.
Jensen 2016
, s.
345.
Jensen 2016
, s.
349-350.
Jensen 2016
, s.
351.
Jensen 2016
, s.
352.
Bruun
Iskov 2019
, 09:39.
Bruun
Iskov 2019
, 16:55.
Bruun
Iskov 2019
, 14:06.
Jensen 2016
, s.
280.
Jensen 2016
, s.
269.
Jensen 2016
, s.
270.
Jensen 2016
, s.
271.
Jensen 2016
, s.
274.
Jensen 2016
, s.
269-270.
Jensen 2016
, s.
273.
Jensen 2016
, s.
40.
Jensen 2016
, s.
39.
Jensen 2016
, s.
41.
Jensen 2016
, s.
58.
Gregers, Anne-Mette (2004-09-15).
"Skide godt gået, Egon"
Ekstra Bladet
JP/Politikens Hus
Arkiveret
fra originalen 13. juli 2015
. Hentet 4. november 2019
Didriksen, Karina (2014-12-21).
"Ove Sprogøes søn: Jeg savner min far"
billedbladet.dk
Arkiveret
fra originalen 4. november 2019
. Hentet 4. november 2019
Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby
Arkiveret
14. oktober 2020 hos
Wayback Machine
Amagernyt
Jensen 2016
, s.
69-71.
Informations Webredaktion (15. september 2004).
"Fra fynsk til folkekær og fin"
Information
Arkiveret
fra originalen 12. april 2021.
Jensen 2016
, s.
221.
Jensen 2016
, s.
222.
Skide godt Egon! 1994
, 05:55.
"Ove Sprogøe er død"
danskfilmskat.dk
. 2004-09-14. Arkiveret fra
originalen
11. juli 2007
. Hentet 5. oktober 2011
Ritzau
(2005-04-13).
"Bruun Rasmussen undervurderede Sprogøes kunst"
Politiken
JP/Politikens Hus
Arkiveret
fra originalen 2. februar 2017
. Hentet 24. januar 2011
Jensen 2016
, s.
272-273.
Erngaard, Hannibal (2005-12-16).
"Sprogøes bøger foræret væk"
Berlingske
Berlingske Media
Arkiveret
fra originalen 2. februar 2017
. Hentet 17. juli 2012
Oves sidste film var et helvede | BT Film og TV - www.bt.dk
hajm (24. september 2004). "Skidegodt, Nordisk".
Politiken
. s.
2 (2. sektion).
Østtyske fans mindes Ove Sprogøe
TV 2
. Hentet 27/2-2023
Ove Sprogøe ist tot: Markenzeichen Melone
Mitteldeutsche Zeitung
. Hentet 27/2-2023
Jensen 2016
, s.
7.
Washuus, Dorte (22. marts 2016).
"Olsen-Banden er blevet kulturhistorie"
Kristeligt Dagblad
Arkiveret
fra originalen 6. august 2016.
Nielsen, Maria Knude Oldhøj (17. oktober 2018).
"I Olsen Banden bliver der sagt »skide godt«
hele 213 gange. Ny bog er et overflødighedshorn af fun facts om serien"
Information
Arkiveret
fra originalen 8. februar 2021.
[Olsen-banden] formidler den danske folkesjæl på en kærlig og kritisk måde, og for mange er de indbegrebet af dansk kultur.
861_kk_special_16.indd
Runge, Morten (2004-12-21).
"Egon Olsen fik sin vej"
Jyllands Posten
JP/Politikens Hus
Arkiveret
fra originalen 5. juli 2020
. Hentet 28. oktober 2019
"Fængselsvej bliver til Egon Olsens Vej"
dr.dk
. 2004-12-15.
Arkiveret
fra originalen 28. oktober 2019
. Hentet 28. oktober 2019
"Fængselsvej opkaldes efter Egon Olsen"
Politiken
JP/Politikens Hus
. 2004-12-21.
Arkiveret
fra originalen 5. juli 2020
. Hentet 4. november 2019
"Fangekoret synger farvel til Egon Olsens Vej"
Albertslund Posten
. 2015-12-02. Arkiveret fra
originalen
28. oktober 2019
. Hentet 28. oktober 2019
Borgkilde, John (2005-10-25).
"Så er Ove Sprogøes minde på plads"
Fyens Stiftstidende
. Arkiveret fra
originalen
23. december 2014
. Hentet 28. oktober 2019
"Ove Sprogøe Prisen"
Nordisk Film
Arkiveret
fra originalen 28. oktober 2019
. Hentet 28. oktober 2019
"Bodilprisen 1956"
Bodilprisen
. Hentet 27. februar 2023
"Bodilprisen 1972"
Bodilprisen
. Hentet 27. februar 2023
"Bodilprisen 1975"
Bodilprisen
. Hentet 27. februar 2023
"Æres-Bodil"
Bodilprisen
Arkiveret
fra originalen 23. juni 2020
. Hentet 28. oktober 2019
Vedel-Petersen 2013
, 03:42:14.
Jensen 2016
, s.
323.
Vedel-Petersen 2013
, 03:42:36.
Olaf Poulsens Mindelegat
. litteraturpriser.dk. Hentet 27/2-2023
Prismodtagere
. teaterjournalist.dk. Hentet 27/2-2023
"Litteraturpriser sorteret efter år. Del 1980 - 1984"
litteraturpriser.dk
Arkiveret
fra originalen 20. december 2019
. Hentet 28. oktober 2019
am (30. januar 1980). "Ove Sprogøe blev årets radise".
Politiken
JP/Politikens Hus
. s.
16 (1. sektion).
"Sprogøe æreskunstner".
Politiken
JP/Politikens Hus
. 7. marts 1980. s.
8 (1. sektion).
"Cyklisten Sprogøe".
Politiken
JP/Politikens Hus
. 18. august 1980. s.
6 (1. sektion).
Prisen, der er indstiftet af de storkøbenhavnske cykelhandlere, består af en cykel og en check på 5.000 kr.
Diverse kulturpriser
. litteraturpriser.dk. Hentet 27/2-2023
Fortegnelse over personer/organisationer, der har modtaget LO-prisen
Fagbevægelsens Hovedorganisation
. Hentet 27/2-2023
Vedel-Petersen 2013
, 03:43:23.
Dahl, Uffe (2012-12-21).
"Dagens Fødselar: Ove Sprogø"
kendte.dk
. Arkiveret fra
originalen
28. oktober 2019
. Hentet 28. oktober 2019
"Legatmodtagere"
Ole Haslunds Kunstnerfond
Arkiveret
fra originalen 24. oktober 2019
. Hentet 28. oktober 2019
REVYERNES REVY
Skuespillerforeningen
. Hentet 28/7-2022
Prismodtagere
permanent dødt link
. revydanmark.dk. Hentet 28/7-2022
Vedel-Petersen 2013
, 03:43:42.
"Skuespillerforeningen - Æresmedlemmer"
Arkiveret
fra originalen 6. december 2022
. Hentet 4. marts 2023
Jensen 2016
, s.
374-380.
Jensen 2016
, s.
361-362.
Litteratur
redigér
rediger kildetekst
Jensen, Jacob Wendt
(2016).
Ove Sprogøe
(3. udgave).
People's Press
ISBN
978-87-7180-530-7
Vedel-Petersen, Nina (2013).
En fynsk vulkan
(lydbog).
Lindhardt og Ringhof
ISBN
978-87-1137-107-7
Podcasts
redigér
rediger kildetekst
Bruun, Anders Vad; Iskov, Brian (21. december 2019).
Julebonus 2019: Hyldest til Ove Sprogøe
Med dansk tale
(podcast)
. Hentet 25. juli 2022
{{
cite AV media
}}
: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (
link
) CS1-vedligeholdelse: url-status (
link
Dokumentarer
redigér
rediger kildetekst
Min barndoms land
Danmarks Radio
(tv-dokumentar). 1984.
Arkiveret
fra originalen 16. maj 2022
. Hentet 25. juli 2022
Skide godt Egon!
TV 2
(tv-dokumentar). 1994.
Store Danskere: Ove Sprogøe
DR1
(tv-dokumentar). 2011
. Hentet 15. marts 2023
{{
cite AV media
}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (
link
Eksterne henvisninger
redigér
rediger kildetekst
Wikiquote
har flere citater relateret til
Ove Sprogøe
Ove Sprogøe
på
Internet Movie Database
(engelsk)
Ove Sprogøe
på
Filmdatabasen
Ove Sprogøe
på
danskefilm.dk
Ove Sprogøe
på
danskfilmogtv.dk
Ove Sprogøe
på
Scope
Ove Sprogøe
på
Svensk Filmdatabas
(svensk)
Ove Sprogøe
på
AlloCiné
(fransk)
Ove Sprogøe
på
AllMovie
(engelsk)
Ove Sprogøe
på The Movie Database
(engelsk)
Ove Sprogøe
på danskefilmstemmer.dk
Olsen-banden
Skabt af:
Erik Balling
Henning Bahs
Film
(danske)
Olsen-banden
Olsen-banden på spanden
Olsen-banden i Jylland
Olsen-bandens store kup
Olsen-banden går amok
Olsen-bandens sidste bedrifter
Olsen-banden på sporet
Olsen-banden ser rødt
Olsen-banden deruda'
Olsen-banden går i krig
Olsen-banden overgiver sig aldrig
Olsen-bandens flugt over plankeværket
Olsen-banden over alle bjerge
Olsen-bandens sidste stik
Karakterer
(danske/norske)
Egon Olsen
Benny Frandsen
/Benny Fransen
Kjeld Jensen
/Kjell Jensen
Yvonne Jensen
/Valborg Jensen
Børge Jensen
/Basse Jensen
Dynamit-Harry
/Dynamitt-Harry
J.M.R. Holm Hansen Jr
Bøffen
Kriminalassistent Jensen
Medvirkende
(danske)
Ove Sprogøe
Morten Grunwald
Poul Bundgaard
Jes Holtsø
Axel Strøbye
Kirsten Walther
Ole Ernst
Bjørn Watt-Boolsen
Ove Verner Hansen
Preben Kaas
Ejner Federspiel
Medvirkende
(norske)
Arve Opsahl
Sverre Holm
Carsten Byhring
Aud Schønemann
Willie Hoel
Pål Johannessen
Sverre Wilberg
Øivind Blunck
Harald Heide Steen Jr.
Film
(norske)
Olsen-Banden
Olsenbanden og Dynamitt-Harry
Olsenbanden tar gull
Olsenbanden og Dynamitt-Harry går amok
Olsenbanden møter Kongen & Knekten
Olsenbandens siste bedrifter
Olsenbanden for full musikk
Olsenbanden og Dynamitt-Harry på sporet
Olsenbanden + Data-Harry sprenger verdensbanken
Olsenbanden og Dynamitt-Harry mot nye høyder
Olsenbanden gir seg aldri
Olsenbandens aller siste kupp
...men Olsenbanden var ikke død!
Olsenbandens siste stikk
Se også
Olsen-bandens første kup
Olsen-banden Junior
Olsen-banden på de bonede gulve
Olsen-banden på dybt vand
Jönssonligan
Et isoleret tilfælde
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
1940'erne
Poul Reichhardt
(1948)
Mogens Wieth
(1949)
1950'erne
Erik Mørk
(1950)
Preben Lerdorff Rye
(1951)
-(1952)
Per Buckhøj
(1953)
Angelo Bruun
(1954)
Emil Hass Christensen
(1955)
Ove Sprogøe
(1956)
Peter Malberg
(1957)
Gunnar Lauring
(1958)
Preben Lerdorff Rye
(1959)
1960'erne
Kjeld Petersen
(1960)
Henning Moritzen
(1961)
John Price
(1962)
Jarl Kulle
(1963)
Ole Wegener
(1964)
Morten Grunwald
(1965)
John Price
(1966)
Per Oscarsson
(1967)
Jesper Langberg
(1968)
Jesper Klein
(1969)
1970'erne
- (1970)
Paul Scofield
(1971)
Ove Sprogøe
(1972)
Ole Ernst
(1973)
Dirch Passer
(1974)
Ove Sprogøe
(1975)
- (1976)
Jens Okking
(1977)
Frits Helmuth
(1978)
Jesper Christensen
(1979)
1980'erne
Allan Olsen
(1980)
Buster Larsen
(1981)
Otto Brandenburg
(1982)
Ole Ernst
(1983)
Peter Hesse Overgaard
(1984)
- (1985)
- (1986)
Michael Falch
(1987)
Max von Sydow
(1988)
Ole Lemmeke
(1989)
1990'erne
Frits Helmuth
(1990)
Tommy Kenter
(1991)
Ole Lemmeke
(1992)
Søren Østergaard
(1993)
Frits Helmuth
(1994)
Ernst-Hugo Järegård
(1995)
Ulf Pilgaard
(1996)
Max von Sydow
(1997)
Holger Juul Hansen
(1998)
Ulrich Thomsen
(1999)
2000'erne
Henrik Lykkegaard
(2000)
Jesper Christensen
(2001)
Jens Okking
(2002)
Jens Albinus
(2003)
Ulrich Thomsen
(2004)
Mads Mikkelsen
(2005)
Jesper Christensen
(2006)
Nicolas Bro
(2007)
Jesper Asholt
(2008)
Jakob Cedergren
(2009)
2010'erne
Willem Dafoe
(2010)
Pilou Asbæk
(2011)
Nikolaj Lie Kaas
(2012)
Mikkel Boe Følsgaard
(2013)
Mads Mikkelsen
(2014)
Henrik Birch
(2015)
Roland Møller
(2016)
Søren Malling
(2017)
Dejan Čukić
(2018)
Jakob Cedergren
(2019)
2020'erne
Jesper Christensen
(2020)
Mads Mikkelsen
(2021)
Anders Matthesen
(2022)
Elliott Crosset Hove
(2023)
Mads Mikkelsen
(2024)
Autoritetsdata
WorldCat
VIAF
67816534
LCCN
n82112914
ISNI
0000 0001 1447 0386
GND
129392669
BIBSYS
1020574
MusicBrainz
7e78dc67-8fb1-4441-8a2e-45bd51267695
DSD
Ove_Sprogøe
Hentet fra "
Kategorier
Født i 1919
Døde i 2004
Ove Sprogøe
Skuespillere fra Danmark
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
Lydbogsindlæsere
Personer fra Odense
Kunstsamlere fra Danmark
Bogsamlere fra Danmark
Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
Tegnefilmsdubbere fra Danmark
Personer i Dansk Biografisk Leksikon
Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat
Modtagere af Teaterpokalen
Studenter fra Mulernes Legatskole
Skjulte kategorier:
Mange oplysninger fra Wikidata for P166 (udmærkelser)
Lokalt billede identisk med Wikidata
Sider som bruger multiple image med automatisk skalerede billeder
Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
Artikler med døde links (samlet)
Artikler med døde links siden november 2024
Artikler med permanent døde eksterne links
CS1-vedligeholdelse: ref gentaget
CS1-vedligeholdelse: url-status
Artikler med filmpersonhenvisninger fra Wikidata
Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med MusicBrainz autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
Gode artikler
Mand
Ove Sprogøe
Tilføj emne