Planter
(Plantae) eller
planteriget
er et
rige
, der hører under
eukaryoterne
. Langt de fleste planter er i stand til at udføre
fotosyntese
, som er en (af flere) væsentlige forudsætninger for at planterne kan være
autotrofe
. Herved adskiller planterne sig fra f.eks. både
dyr
og svampe der er
heterotrofe
. Planter kan desuden lagre
stivelse
, besidder
klorofyl a
og
klorofyl b
, har
plastider
, der er bundet af kun to membraner, plantecellerne har
cellevægge
, som består af
cellulose
, og planterne kan formere sig med
anisogameter
For de fleste mennesker er en
plante
et velkendt begreb omfattende
urter
buske
og
træer
med grønne
blade
stængler
eller
stammer
, og
rødder
. En hel del planter afviger dog fra disse velkendte kendetegn. F.eks. kan den grønne farve (
klorofyl
) mangle, rødderne kan mangle og der er mange andre afvigelser. Andre velkendte begreber som
blomst
og
frø
er forbeholdt en gruppe planter kaldet
frøplanter
Alger
er en bredt sammensat gruppe af organismer, hvoraf kun nogle (eller ingen) henregnes til planteriget.
Svampe
regnedes tidligere med til planteriget, men placeres i dag i deres eget rige.
Laver
er symbiotiske organismer bestående af en
alge
og en
svamp
Planter har stor betydning for både mennesket, dyr og for klimaet. Planterne er via
fotosyntesen
den primære kilde til den
ilt
som alle dyr (og mennesker)
indånder
. Desuden er planter den primære fødekilde for en stor gruppe dyr,
planteæderne
, men også for mennesker og en række andre "altædende" er planter en afgørende vigtig fødekilde. Træer spiller en stor rolle som kilde til
brændsel
og
tømmer
. Og for mennesket spiller planter også en stor rolle indenfor medicin og symbolik.
Denne artikel omhandler primært
botaniske
emner.
Når man bruger navnet
plante
om en bestemt gruppe af organismer, vil man som regel referere til én af fem opfattelser af, hvad ”planter” er. Fra den mindst til det mest inklusive er disse fem grupperinger:
Navn(e)
Omfang
Beskrivelse
Embryophyta
, også kendt som
landplanter
eller
stængelplanter
Plantae sensu strictissimo
Planter i strengeste forstand
omfatter
levermosser
hornblade
mosser
og
karplanter
såvel som fossile planter, der ligner disse overlevende grupper (f.eks. Metaphyta Metaphyta
Whittaker, 1969
Plantae
Margulis
, 1971
).
Streptophyta
Plantae sensu strictissimo
Planter i streng forstand
omfatter landplanter (Embryophyta) som nævnt ovenfor sammen med deres tidligste slægtninge blandt grønalgerne, som også havde tilpasset sig livet på land (
Charofytter
: alle grønalger med undtagelse af
Chlorophyta
og de mere basale
Prasinodermophyta
).
Grønne planter
, også kendt som
Viridiplantae
, Viridiphyta, Chlorobionta eller Chloroplastida
Plantae sensu stricto
Planter i snæver forstand
omfatter alle
grønalger
(Chlorophyta) og landplanter (Embryophyta). Slægtskabet mellem plantegrupper er stadig under udarbejdelse, og navnene på dem varierer betydeligt. Viridiplantae omfatter en gruppe af organismer, der har
cellulose
i deres
cellevægge
, besidder
klorofyl a
og
klorofyl b
og har
plastider
, der er bundet af kun to membraner, og som er i stand til at fotosyntese og lagre stivelse.
Denne gruppe (klade) er hovedemnet i denne artikel
(f.eks. Plantae
Copeland
, 1956
).
Archaeplastida
, også kendt som Plastida eller Primoplantae
Plantae sensu lato
Planter i bred forstand
omfatter de grønne planter, der er nævnt ovenfor, plus rødalgerne (
Rhodophyta
) og glaucophyt-algerne (
Glaucophyta
), der kendestegnes ved at opbevare
floridéstivelse
uden for plastiderne i cytoplasmaet. Denne klade omfatter alle de organismer, der for over en milliard år siden erhvervede deres
kloroplaster
direkte ved at opsluge
cyanobakterier
(f.eks. Plantae
Cavalier-Smith, 1981
).
Gamle definitioner af planter (forældet)
Plantae sensu amplo
Planter i bredeste forstand
henviser til ældre, forældede klassifikationer, der placerede forskellige alger, svampe eller bakterier i Plantae (f.eks. Plantae eller Vegetabilia
Linnaeus
Plantae
Haeckel 1866
Metaphyta
Haeckel, 1894
Plantae
Whittaker, 1969
).
Udenfor de formelle, videnskabelige tekster, betyder udtrykket "plante" en livsform med bestemte træk, så som flercellethed, cellulose og fotosyntese.
10
Mange af uenighederne over klassificering drejer sig om organismer, som sjældent ses, og som har forsvindende lille, økonomisk betydning, men som er afgørende, når man skal opbygge en forståelse af den moderne floras udvikling.
Planteriget opdeles i mange undergrupper:
Skematisk fremstilling af en plante.
A:
Blomst
B:
Stængel og blade
C:
Rod
De fleste
grønalger
er encellede og har ingen organer. En
frøplante
er opbygget af tre grundorganer:
Rod
stængel
og
blade
. Bladene kan
udviklingsmæssigt
betragtes som sammenvoksede skudsystemer, hvor bladribberne er rester af de oprindelige skudakser.
De fleste (men langt fra alle) planter består af nogle velkendte grundelementer, der dog kan antage meget forskellig form og størrelse
Rod
: Sørger for forankring i jorden, samt optagelse af vand og næringsstoffer fra jorden. Egentlige rødder er dog fraværende hos
mosser
(inkl.
levermosser
og
hornblade
), samt hos den primitive karplante
Psilotum
Stængel
eller
stammer
: Forbinder roden med grene og blade – fraværende hos f.eks.
levermosser
Blade
: Det primære organ for fotosyntesen. Hos de mest primitive planter, f.eks.
levermosser
, er der ikke adskilt stængel og blade – de er blot samlet i et organ kaldet
thallus
. Men også hos højere planter kan blade været helt eller delvist fraværende.
Blomster
findes hos de
dækfrøede
, mens alle
frøplanter
sætter frø
De planter der ikke er frøplanter formerer sig ved
sporer
Planter kan formere sig på to grundlæggende forskellige måder – kønnet og ukønnet.
Ukønnet
formering kaldes også
Vegetativ formering
. I dette tilfælde er afkommet en klon af moderplanten – altså genetisk identisk med moderplanten. Ved nogen former for vegetativ formering brydes forbindelsen mellem moderplanten og afkommet hurtigt, f.eks. ved
yngleknopper
, aflæggere af
løg
og
udløbere
. Vegetativ formering kan også ske ved f.eks.
jordstængel
, hvor forbindelsen mellem moderplanten og afkommet afbrydes tilfældigt.
Stiklinger
og deling er to (af mange) vigtige metoder til vegetativ formering, der bruges i gartnerier og havebrug.
Kønnet
formering sker enten ved
frø
eller
sporer
. Frø forekommer kun hos
Frøplanter
, mens sporer forekommer hos
Karsporeplanter
og
Mosser
. Hos frøplanter og karsporeplanter dannes frøet eller sporen af den såkaldte
sporofyt
, der har to sæt kromosomer – det vi normalt opfatter som "planten". Hos mosserne derimod dannes sporerne af
gametofytten
der kun har ét sæt kromosmer – det vi normalt opfatter som "mosset".
Frø dannes efter at
bestøvning
har fundet sted. Det er bestøvningen, der sikrer, at der indgår kromosomer fra både en han- og en hun-plante. Når frøet er modent, forlader det moderplanten og lander på jorden, evt. efter at være flyttet af et dyr eller af vinden. Her spirer frøet efter nogen tid og bliver til en ny plante.
Sporer dannes årligt og frigives ved modenhed. Herefter spredes de til omgivelserne, og når betingelserne er passende udvikler sporen sig til en ny organisme ved
mitosisk
celledeling. Herved dannes en flercellet
gametofyt
, som efter nogen tid begynder at producere
gameter
En hanlig og en hunlig gamet smelter sammen og danner en
zygote
, der udvikler sig til en ny sporofyt.
Udover forskellen i cyklussen er den store forskel, at et frø medbringer sin egen "madpakke" i form af frøhviden. Nye spirer har derfor alt andet lige større chance for at overleve, hvis forholdene ikke er helt optimale.
Henvisning til andre artikler der vedrører planternes anvendelse og betydning i øvrigt
Whittaker, R.H. (1969).
"New concepts of kingdoms or organisms"
(PDF)
Science
163
(3863): 150-160.
Bibcode
1969Sci...163..150W
CiteSeerX
10.1.1.403.5430
doi
10.1126/science.163.3863.150
ISSN
0036-8075
PMID
5762760
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
17. november 2017
. Hentet 4. november 2014
Margulis, L (1971).
"Whittaker's five kingdoms of organisms: minor revisions suggested by considerations of the origin of mitosis"
Evolution
25
(1): 242-245.
doi
10.2307/2406516
JSTOR
2406516
PMID
28562945
Sánchez-Baracaldo, Patricia; Raven, John A.; Pisani, Davide; Knoll, Andrew H. (2017-09-12).
"Early photosynthetic eukaryotes inhabited low-salinity habitats"
(PDF)
Proceedings of the National Academy of Sciences
114
(37): E7737-E7745.
doi
10.1073/pnas.1620089114
PMC
5603991
PMID
28808007
Copeland, H.F. (1956). The Classification of Lower Organisms. Palo Alto: Pacific Books, p. 6,
Arkiveret
14. oktober 2014 hos
Wayback Machine
Cavalier-Smith, T. (1981). "Eukaryote Kingdoms: Seven or Nine?".
BioSystems
14
(3-4): 461-481.
doi
10.1016/0303-2647(81)90050-2
PMID
7337818
Linnaeus, C. (1751).
Philosophia botanica
Arkiveret
23. juni 2016 hos
Wayback Machine
, 1st ed., p. 37.
Haeckel, E. (1866).
Generale Morphologie der Organismen
. Berlin: Verlag von Georg Reimer. s.
vol. 1: i–xxxii, 1-574, pls I–II, vol. 2: i–clx, 1-462, pls I–VIII.
Haeckel, E. (1894).
Die systematische Phylogenie
Arkiveret
27. april 2016 hos
Wayback Machine
Definition fra Merriam-Webster Online Dictionary:
Plant
set den 19. maj 2011
Britannica Online Encyclopedia:
Plant (life form)
set den 19. maj 2011